Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
396618Visninger
AA

132. In the middle of nowhere!


Sams synsvinkel:

"Sam... Sam vågn op!", blev der sagt af en ukendt mandestemme. Der blev knipset ved mit øre. Jeg følte bare alt var sløret et øjeblik.

"Sam?", blev der sagt endnu engang.

Alt virkede sløret i flere sekunder, men jeg kunne pludseligt fokusere. Jeg sad på en stol og mine hænder var bundet fast bag til. En ældre mand sad overlegent foran mig på en dyr kontorstol med en cigar i munden. Han var i sort/gråt nålestribet og var nærmest taget ud, som fra en typisk gangsterfilm fra 1920'erne. Jeg kiggede fortumlet rundt i det ret nøgne lokale. Det så ud til jeg var endt i en nedlagt bygning eller noget. Der var nemlig ret tomt, kedeligt, gråt, koldt og trist.

"Hvor er jeg?", spurgte jeg helt ved siden ad mig selv.

"Det burde du nok lade være med at spørge om Sam!", svarede manden foran mig.

Der stod seks andre lige så gustne gangsteragtige fyre i alderen fra 20'erne til 50'erne. Manden der sad foran mig viftede med fingrene til de andre, til at de skulle lade os være alene. De andre gik fint deres vej uden at protestere det mindste. Det lettede for mig, eftersom fire af dem havde stået med våben i deres hænder eller i bæltet på dem selv.

"Ved du hvem jeg er Sam?", spurgte manden nu, da de andre var gået. Jeg rystede surt på hovedet. Jeg tænkte kun på at jeg ville hjem til Justin og de andre.

Manden grinte på en måde, som jeg ikke brød mig om, "Nå ikke? Men Sam jeg har jo kendt dig siden du blev født..", tilføjede han og jeg gloede chokeret på ham.

"Du er faktisk mit gudbarn, var du godt klar over det?", tilføjede han yderligere med sit stadigt lige gustne grin. Det chokerede mig voldsomt.

"GUDBARN?!", gentog jeg målløst.

Han rejste sig med sit stadigt lige gustne grin. Jeg kunne ikke lide det grin. Han skræmte mig faktisk.

"Hehe, ja du er så.. Jeg må tage hånden på hjertet og indrømme, at du er blevet ret så betagende og smuk, at se på..", svarede han med et infernalsk blink med øjet.

Han tog et stort hvæs af sin cigar, så røgen stod tyk i luften. Røgen blæste stille den ene vej, så der måtte være et vindue åbent et sted eller nogen form for gennemtræk.

"Men.. Hvis jeg er dit gudbarn, hvorfor gør du så det her mod mig?", spurgte jeg frustreret. Han grinte sit brummende og gustne grin igen. Ja, selv om han var gusten, så havde manden sgu humor på høj plan.

Han gik over til mig og stilte sig helt foran mig og så ned på mig. Han tog et hvæs af sin cigar, "Du er min sikkerhedsforanstaltning for din far..", svarede han, mens han pustede røgen lige ned i hovedet på mig.

"Hrrr hrrr hrrrrh!", hostede jeg og så lettere ned i gulvet til min side. Den røg var fandeme uhumsk! Ikke lige den slags røg, der tiltalte mig.

"Generer røgen dig smukke?", grinte han gustent igen. Så jeg så op på ham og nikkede.

Han satte sig igen ned på den fine kontorstol.

"Jeg har ingen far..", svarede jeg hen i vejret.

Manden grinte tørt, "Haha, har man nogensinde hørt mage? Nææh du Sam, du har skam en far og det er Jake Sullivan.. Mig kan du ikke løbe om hjørner med.", svarede han med et tørt grin.

"Jamen, han er ikke min far længere!", svarede jeg koldt og surt.

Manden rettede sig op, "Mmhm, så i er ligefrem på kant med hinanden kan jeg høre?", spurgte han med en alvorlig tone.

Jeg sukkede og så opgivende ned i gulvet foran mig, "Ja, jeg gider ham i alt fald ikke mere... Han er ond, kold og kynisk uden medfølelse for andre... Jeg hader ham..", svarede jeg lavt.

Manden begyndte at grine det gustne grin igen. Mand, hvor jeg hadede det grin.

"Aha, ser man det? Hans egen datter har ligefrem vendt ham ryggen? Det må jeg nok sige.. Det overrasker mig meget. Jeg husker det som i går, da du var fire år gammel, hvor i boede i Chicago og jeg var med hjemme til din fire års fødselsdag. Jeg husker, at du forgudede din far overalt på jorden, at han var dit et og alt. Han tog dig med mange steder dengang. Ak ja, det var tider! Da alt stadigt var fryd og gammen og jeg var din onkel Wyat... Gode gamle dage.. Ak ja..", svarede manden med sit gustne grin, så jeg kiggede forundret over på ham igen.

"Wyat? Er det da dit navn?", spurgte jeg forundret.

Manden grinte hjerteligt. Damn, han kunne grine på en måde, som jeg ikke fandt skræmmende.

"Yup! Det er mit navn.. Wyat Sisemore..", svarede han og pustede lettere ud af hans cigarrøg. Så det var hans navn.

Jeg rystede på hovedet, "Jeg husker dig altså ikke Wyat, jeg beklager.", svarede jeg køligt.

Wyat grinte sit gustne grin igen. For helvede det grin. Jeg hadede det!

"Så jeg er min fars sikkerhedsforanstaltning eller hvad mener du?", spurgte jeg undrende.

"Nej Sam, du er min sikkerhedsforanstaltning for din far!", svarede Wyat med et tørt grin.

"Ja så? Og det betyder?", spurgte jeg undrende.

Han tog et ordenligt hvæs af sin cigar og pustede store røgringe ud. Han kiggede på mig med lidt sammenknebne øjne, som der fik mig til at tænke på Justins og min irriterende geografi-lærer Mrs Bradley, så jeg kom til at fnise lidt.

"Hvad er så sjovt Sam?", spurgte Wyat eftertænksomt.

Jeg rystede kort på hovedet, "Ingenting!", svarede jeg lettere forlegen.

"Nååårrh, men du ville vide hvad det betyder at du er min sikkerhedsforanstaltning?", svarede Wyat mig og gav mig et stramt smil. Jeg nikkede forsigtigt.

"Godt så.. Det betyder, at din far ikke skal rende om hjørner med mig, og at han akkurat ikke skal lække oplysninger ud hvor vi tilholder os og hvad vi laver af ulykker... Bliver det først lækket Sam..", forklarede Wyat og bankede sin knytnæve ind i sin anden hånd.

"H.. h.. hvad sker der så?", spurgte jeg pludseligt nervøst.

Wyat grinte sit gustne grin igen. Han rejste sig fra kontorstolen og gik de få skridt hen til mig og lænede sig overlegent over mig og trak en stor flot, men skarp kniv op af en skede, han åbenbart havde haft siddende i inderlommen på sin habbitjakke. Han førte den skarpe kniv foran mig og jeg blev ret bange. Jeg kunne ikke andet end fokusere på kniven.

"Det betyder Sam, at det kommer til at gå ud over hans datter lidt.. Efter lidt...", svarede han skræmmende og koldt til han med en hurtig bevægelse kastede kniven over mod endevæggen så den sad fast i væggen. Mit hjerte galoperede voldsomt afsted og jeg mærkede koldsveden brede sig.

"D.. det.. kan du.. ikke mene..", svarede jeg med en dirrende stemme og følte maven knude sig på mig.

"Det kan jeg Sam, det kan du være ganske sikker på! Så lad os håbe, at din far trods alt elsker dig nok til at redde dig, til trods for du har vendt ham ryggen!", svarede Wyat koldt.

Jeg begyndte at græde. Jeg var virkelig bange.

(Piiiiffft!)

Wyat piftede og ind kom to af de andre gangstere.

"Flyt Sam til hendes værelse!", sagde Wyat bestemt, og de to greb hver deres arm om mig så jeg ikke kunne andet end at gå med.

Jeg var virkelig bange.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...