Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382947Visninger
AA

122. I Retten.


Justins synsvinkel:

"Jeg indkalder nu Justin Drew Bieber til vidneskranken!", sagde Dommer Bowen højt her i retssalen, og alle dem, der var til stede, der havde snakket lavt før, var nu alle musestille.

"Held og lykke skat...", hviskede Sam ved min side, da jeg skulle rejse mig.

Jeg nikkede og kiggede hurtigt hen på min mor og alle vennerne, der var mødt talrigt op. Flere fra skolen var endda mødt op som støtte. Det syntes jeg kun var fedt, men bare alt ville gå godt.

Jeg kiggede hurtigt hen på Jake Sullivan, der sad ved siden af sin advokat, da jeg gik forbi ham og hans advokat. Han havde kun få vidner ved sig. James, Rosa, hans husholderske og Jones. Det havde overrasket mig meget, at vi havde fået et vidne mere over på vores side, nemlig Christine Sullivan, Sams mor. Jeg ville næsten tro hun var ude på, at få en stor del af deres formue, siden Jake havde smidt hende på porten? Jake så ikke synderligt tilpas ud, kunne jeg se, trods han prøvede at skjule det med sine solbriller. Ja ja, manden prøvede at holde en kølig og rolig facade.

Jeg gik over og sværgede ved tro og love og afgav herved min erklæring, inden jeg satte mig op i vidneskranken. Tro mig, jeg var pænt nervøs. Jakes advokat kom hen og stilte sig et stykke fra mig, "Justin, din relation til Jake Sullivan?", spurgte han.

Jeg rømmede mig lettere med et svagt suk, "Han er min kæreste Samantha Sullivans far.", svarede jeg kort.

"Justin... Har du nogen tæt relation til Jake Sullivan?", spurgte han igen.

Jeg rystede svagt på hovedet, "Nej..", svarede jeg kort.

"Hvorfor ikke?", spurgte han yderligere, "Jeg modstår! Spørgsmålet er irrelevant!", udbrød min advokat. Dommer Bowen nikkede. Jakes advokat fortsatte, "Justin.. Hvornår lærte du Samantha Sullivan at kende?", spurgte han køligt.

"Jeg modstår! Spørgsmålet er irrelevant!", udbrød min advokat igen. Dommer Bowen tog ikke notits af det.

"Fortsæt Justin!", sagde Dommeren oppe til højre for mig, så jeg nikkede svagt, "Jeg lærte Sam at kende d. 22 Januar 2013.", svarede jeg kort.

"På skolen?", spurgte Jakes advokat yderligere.

"Ja.", svarede jeg kort.

"Justin.. Fortæl mig venligst hvilke intentioner du havde dengang med hensyn til Samantha Sullivan?", spurgte Jakes advokat.

"Fuck!", tænkte jeg. Hvad skulle jeg dog svare på det? Jeg vidste mine intentioner med hende ikke var reelle i begyndelsen, men det vidste Sam jo godt i forvejen. Hvad fanden skulle Jake bruge det til? Det var jo ligesom ham det handlede om og ikke Sam.

"Jeg modstår! Dette spørgsmål er fuldkommen sagen irrelevant, det fører ingen steder hen. Sagen er om Jake Sullivan og ikke om hans datter!", udbrød min advokat straks. Han havde endda rejst sig fra sin plads.

Jeg håbede inderligt, at jeg ikke behøvede at skulle svare på dette spørgsmål. Det ville være som at kaste tunge skyts lige imod Jake. Slet ikke godt.

"Spørgsmålet irrelevant!", svarede Dommer Bowen. Gal, jeg følte mig lettet...

"Justin, er det rigtigt at du kidnappede Samantha Sullivan og førte hende på flugt mod Jake Sullivans vilje og accept?", spurgte Jakes advokat. Jeg tøvede ikke et sekund.

"Nej, jeg har aldrig kidnappet hende!", svarede jeg i en kølig tone.

Der blev mumlet i salen kunne jeg høre. Nogle var øjensynligt imod mit svar eller også, var det mod det spørgsmål jeg blev stillet.

"Så du påstår altså, at du ikke havde kidnappet Samantha Sullivan?", spurgte han igen.

"Ja! Det er jo det jeg sidder og siger!", svarede jeg lettere irriteret, uden den mindste form for nervøsitet i kroppen.

Jeg bemærkede Jake sad og tog sig håbløst til hovedet...

"Justin.. Kan du så forklare mig hvorfor I flygtede?", spurgte Jakes advokat mig igen.

"Såh simpelt! Sam og jeg var enige om at flygte, fordi hendes far truede mig op til flere gange, om at jeg skulle holde mig fra hende!", svarede jeg køligt.

"Så Jake mente jo altså, at du skulle holde dig fra hende, men mod hans ord blev Samantha og du ved med at ses? Er det korrekt?", spurgte han yderligere.

"Ja, det er korrekt...", svarede jeg en anelse nervøst.

Jeg vidste ikke hvorfor jeg sad og blev nervøs anlagt nu? Jeg havde en svag følelse af, at Jake alligevel ikke ville holde sit ord om at jeg og Sam måtte være sammen.

"Justin.. Så burde du have vidst, at du skulle holde dig fra hende, når Jake Sullivan slet ikke accepterede dig...", tilføjede Jakes advokat og jeg afbrød ham, "Nej, men jeg ville være sammen med hende alligevel, for jeg mener at i krig og kærlighed, gælder alle kneb! Jeg elsker Sam!", svarede jeg småfrustreret, og vendte derefter mit blik hen på Jake, "Jeg elsker hende Jake og det ved du!", pointerede jeg lettere frustreret mod ham.

"Ro i salen tak!", svarede Dommer Bowen højt og bankede hammeren i bordet op til flere gange.

Der var meget mumlen i salen i øjeblikket. Helt sikkert mange, der var imod de to sidste spørgsmål til mig, for de vidste at jeg og Sam elskede hinanden højt, og at vi var et ret populært kærestepar på skolen. Jeg så hen på Sam, der så ret frustreret ud, vel ligesom jeg? Det lovede ikke godt, hvis jeg ville blive stillet flere af den slags spørgsmål. Jeg tvivlede slet ikke på, at Jake havde tænkt sig at bryde sit ord over for Sam og jeg. Han havde ikke ændret sig en skid! Jeg skulle have tæsket ham færdigt den nat i Jacksonville i Florida.

"RO I SALEN!", beordrede Dommer Bowen flere gange, mens hun hamrede sin hammer i bordet. Der var tydeligvis mange, der protesterede imod. Jeg var skrækslagen nu. Det kunne jeg mærke.

"Oprejsning til Justin Drew Bieber!", var der én nede i salen der råbte.

"Justin og Sam fortjener hinanden!", var der en anden der råbte.

"Jake Sullivan griber det fuldstændigt forkert an!", var der en tredje der råbte.

Jeg kunne ikke lade være med at fremkomme med et lille smil hen til Sam, der smilte igen.

"MÅ JEG BEDE OM RO I SALEN!", råbte Dommer Bowen højt, mens hun rejste sig og bankede hårdt i bordet med sin hammer.

Der blev stille igen...

"De to sidste spørgsmål til Justin Drew Bieber er irrelevante for sagens kerne, de bør ikke og kan ikke bruges i anklagen mod Jake Sullivan! Justin, du forklarer venligst hvorfor du og Samantha Sullivan stak af. - Og du advokat Southmore, du tier venligst, mens Justin forklarer! Fortsæt Justin!", forklarede Dommer Bowen direkte ned til mig. Jeg så lettere målløs op på Dommer Bowen og nikkede svagt. Jeg fik lov til at forklare rigtigt.

"Jo, Sam og jeg var enige om at stikke af, på det grundlag, at Jake Sullivan havde øget psykisk terror mod mig, altså trusler om at det ville blive værst for mig selv, hvis ikke jeg holdte mig fra Sam. Det var ligesom ret svært for mig, at holde mig væk fra Sam, eftersom jeg altid har elsket hende ret højt. Jeg har aldrig villet hende det mindste ondt. Vores hensigt på at flygte, var kun fordi vi kun fandt muligheden for at være sammen på den måde.", forklarede jeg.

Dommer Bowen nikkede, "Blev der lagt hånd på Samantha Sullivan og dig?", spurgte Dommer Bowen mig yderligere.

"Ja, Jake Sullivan begyndte at slå Sam, jo mere hun strittede imod hans ordrer, om at hun ikke måtte se mig og da han jagtede Sam og jeg i biljagten i Albuquerque, var han kold over for, at Sam og jeg kunne have blevet dræbt ved en bilulykke, men det skete heldigvis ikke. Dog halede han ind på os, og da jeg ville snakke roligt om hvorfor Sam og jeg ville være sammen, så brød djævelskaben ud ad ham..", svarede jeg med et dybt suk.

Jeg kunne mærke frustrationerne, der blev genkaldt i mig fra den aften. Jeg blev tæsket til ukendelighed ja, men det værste var den sidste del, hvor jeg intet kunne gøre og hvor han tvang Sam væk fra mig, hvor jeg troede det var sidste gang jeg nogensinde så til hende. Det var det, der gjorde udslaget at jeg begyndte at græde.

"Undskyld Dommer Bowen..", sagde jeg med et knæk i stemmen og snøftende gned jeg de løbske tårer væk fra mine kinder.

"Det går Justin.. Kan vi lige få nogle kleenex til den unge mand her?", sagde Dommer Bowen. Jeg kunne se Sam og de andre også sad og så ret så triste ud. Jeg tog et glas vand for at sunde mig.

"Du siger til, når du er klar til at fortsætte Justin?", spurgte Dommer Bowen. Jeg nikkede og så over på Jake, der stadigt sad køligt og overlegen og gloede olmt på mig.

"Jeg er klar Dommer Bowen.", svarede jeg lidt efter, at have drukket et helt glas vand. Hun nikkede.

"Jake ville tydeligvis ikke bare tale om tingene. Han forlangte at få Sam med sig hjem igen, men hun takkede nej til ham, da hun hellere ville have lov til at være sammen med mig, for så længe Jake ikke kunne acceptere, at Sam og jeg så til hinanden, så mente Sam heller ikke hun havde nogen grund til at komme hjem. Så derfor ville hun hellere være sammen med mig. Efter hun takkede nej tak til Jake, så begyndte han at slå knytnæveslag i hovedet på mig og han blev ved, til trods for jeg pludseligt lå på min kølerhjelm på min bil, så blev han bare ved med at slå mig. Jeg mindes svagt, at jeg ikke kunne mærke hvor mange gange han slog mig, eftersom slagene var så hårde og at smerten i mit hoved bredte sig voldsomt. Jeg mindes bare, at det hele begyndte at sejle for mig.", jeg holdte et øjebliks pause og drak et par slurke vand mere.

Salen var helt stille og jeg kunne ane mange imellem, der sad og så fuldstændig chokerede ud.

"Jeg husker, at jeg kom op at stå igen, men foroverbøjet, hvor jeg så opdagede en masse blod dryppe fra mig ned på jorden. Pludseligt var Jake over mig igen, hvor han koldt stod og sagde direkte til mig: "Står du stadigt oppe dit svin?" eller noget i den dur? Ja, det var slet ikke fedt, at høre sådan nogle ord. Kort efter han havde sagt det mærkede jeg pludseligt en voldsom smerte i maven, og jeg tror han sparkede mig eller tyrede en knytnæve i min mave? Jeg havde i alt fald svært ved at fokusere, så jeg røg på asfalten og kunne dårligt bevæge mig for bar smerter i kroppen inden jeg blev slået og sparket yderligere i hovedet og maven! Det sidste jeg husker, var den største smerte i mit hjerte, da jeg anede fra asfalten af, at Jake trak Sam væk mod hendes vilje og kørte væk med hende. Jeg troede seriøst det var sidste gang, at jeg så mere til hende. Det gjorde så ondt i hjertet på mig, at hun forsvandt sådan ud af mit liv. Mere husker jeg ikke, eftersom alt blev sort for mig.", forklarede jeg med dirrende stemme og måtte tørre nogle tårer væk i en kleenex.

Salen var fuldkommen stille og jeg bemærkede, at Sam og min mor græd, eller det gjorde alle pigerne faktisk, mens drengene så mega triste ud.

"Tak Justin, det var virkelig nyttige oplysninger i sagen her. Det måtte have været hårdt, at lette hjertet på den måde. Jeg håber, at du trods alt klarer den lidt endnu, da vi ikke er helt færdige med dit vidnesbyrd!", sagde Dommer Bowen, jeg nikkede og drak endnu nogle slurke vand.

"Advokat Southmore, du kan stille dine spørgsmål til Justin!", sagde Dommer Bowen.

Han nikkede og kom hen til mig. Jake sad og smilte et hånligt smil. De havde garanteret noget grimt i ærmet.

"Justin, er det rigtigt at du og dine venner uforsvarligt brød ind midt om natten og overmandede Jake Sullivan, mens han sov?", spurgte advokat Southmore ligeud.

Jeg nikkede svagt, "Ja, det gjorde vi..", svarede jeg nervøst. Det var de spørgsmål jeg havde gruet for.

"Javel, og du mener det er helt forsvarligt, at gøre noget så kriminelt som det?", spurgte han yderligere. Min advokat kunne ikke gribe ind, eftersom det var kriminelt at gøre sådan.

"Nej selvfølgelig ikke, men jeg kan forklare det..", svarede jeg nervøst.

"Nå, så du kan du vel forklare hvorfor Jake Sullivan skulle overmandes af fire knægte midt om natten i hans seng, hvor han burde kunne ligge trygt?", spurgte advokat Southmore koldt.

"Fordi, jeg vidste at Jake Sullivan ville være stærk nok til at klare os, hvis vi mødte op på højlys dag og han var klar over vores ankomst. Er du klar over, at Jake Sullivan er en morder, og at han arbejder for mafiaen og han render rundt med en Colt, en pistol? Tror du ikke han kunne have fundet på at trække pistolen mod os, hvis han opdagede os med det samme? Hvad?", gav jeg småarrigt igen.

Der blev snakket højt nede fra salen af...

"Ro i salen tak!", sagde Dommer Bowen, mens hun bankede i bordet med sin træhammer.

Tænk at en advokat kunne få mig indenfor det røde felt, selv om det kun lige var i yderkanten?

"Hvad med den grove behandling af Jake Sullivan?", fortsatte advokat Southmore. Jeg himlede med øjnene.

"Det var vel nærmest ingenting i forhold til hvad han havde gjort ved mig. Vi stoppede trods alt i tide langt, inden det blev alt for grimt!", svarede jeg tørt.

Jeg var irriteret over de spørgsmål, men desværre var de tilladte at stille.

"Hvad med det kvælertag, der blev taget på Jake?", spurgte han yderligere. Det var sgu da fandens med alle de spørgsmål. Jeg blev lettere arrig. Jeg kunne mærke det i kroppen. Jake vidste lige, hvad der skulle spørges om, og jeg så at han sad med et smørret smil. Jeg tøvede. Virkelig!

"Justin, vær venligst at svare på spørgsmålet!", sagde Dommer Bowen. Jeg nikkede og tog en slurk vand. Jeg tror sandelig, at jeg snart havde tømt den kande vand, der stod foran mig.

"Det kvælertag varede kun et øjeblik. Det var hævn for min bedsteven Chaz Somers. Jeg sørgede for det ikke blev fuldbyrdet, for vi har aldrig haft i sinde at slå Jake Sullivan ihjel.", svarede jeg småfrustreret.

Min advokat trådte til, "Ærede Dommer Bowen, der er reel sandhed i det Justin siger. Kort inden Jake indledte jagten på Justin Drew Bieber og Samantha Sullivan, der opsøgte Jake Sullivan sammen med James Levinston, Kelly Shirley Morgans hjem, hvor Chaz Somers også var at finde. Jake havde tvunget dem til at fortælle hvor Justin og Samantha var at finde. Det resulterede i at Jake måtte tage kvælertag på Chaz Somers, derpå opstod Chaz Somers' hævn med et kvælertag på Jake Sullivan, for at Jake kunne mærke den smerte han havde forvoldt på Chaz Somers! Er det forklaring nok?", støttede min advokat mig med. Jeg smilte lettet over de ord.

"Påstand godtaget! Retten er hævet frem til klokken 16.30, hvor vi vil fortsætte!", svarede Dommer Bowen, og slog hammeren tre gange i bordet, og rejste sig derefter.

Jeg rejste mig lettet og gik over til de andre og omfavnede Sam og kyssede hende med stor iver.

"Det skal nok gå godt Justin, du klarede det flot..", sagde min mor stolt og gav mig et kys på kinden.

Jake gik forbi og gloede olmt på Sam og jeg

"Vi er slet ikke færdige os to!", truede han mig, til trods for at han var i håndjern med to betjente lige bag sig.

"Puha, skal vi alle smutte ud og få os noget at spise, inden vi vender tilbage hertil?", spurgte jeg de andre.

"Helt sikkert Justin!", svarede de alle. Jeg flettede mine fingre med Sams.

"Jeg ved, at vi kommer til at klare den Justin...", sagde hun med et stort smil og kyssede mig på kinden. Vi gik alle ud.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...