Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
403349Visninger
AA

43. I krig og kærlighed.


Sams synsvinkel:

Jeg sad på den næstnederste række på tilskuer-pladsen. Der hvor alle elever sad, når der foregik skolens sædvanlige sportskampe. Og det var underordnet, om det var baseball, amerikansk fodbold, almindelig fodbold eller cheerleadernes optræden, så foregik det altid her.

Jeg sad dog ikke helt alene, for der sad også tre piger længere oppe og tøsepjattede og nogle drenge ovre i et hjørne, der fjollede voldsomt over et eller andet åndssvagt. Det lignede typiske computernørder eller sådan noget i den dur? Der sad så også et kærestpar med deres tunger langt inde i hinandens munde.

Jeg fnes for mig selv over dem og kiggede hurtigt væk igen. Gad vide, om Justin og jeg også så sådan ud for andres vedkommende når vi kyssede?

Jeg rettede mit blik ud mod banen igen, og selv om Justin ikke var en typisk sports-idiot, så så han ret lækker ud i sin Lakers-trøje og matchende røde shorts til. Han kunne sgu sagtens løbe stærkt og han deltog grundigt i basket-kampen. Det så ud til, at han faktisk var glad for at spille basket? Og jeg som troede han slet ikke kunne fordrage sport? Eller var det nærmere de typiske sports-idioter, som han ikke brød sig om?

Jeg havde i alt fald en tanke om, at han slet ikke kunne lide Greg, eftersom han flere gange havde kaldt ham for en spasser. Jeg dmilede lidt for mig selv. Det var sgu en værre bad-ass, som jeg havde fundet sammen med. Han skulle godt nok sørge for, at der skete spænding og drama hele tiden. Det havde i alt fald ikke gået stille for sig siden mandags. Justin var langtfra det man kunne kalde for kedelig! Kunne jeg andet end at elske ham for at være så slem? Han havde sine helt egne meninger og gik de forkerte imod ham, så slog han alle sine parader op mod dem med det samme.

Hans mund spyttede så mange grimme ord ud, og han opførte og teede sig så flabet over for alle, som det passede ham! Alligevel havde han formået at få en vildt uskyldig pige, som mig til sin kæreste. Jeg ville så vove at påstå at han havde afrettet mig lidt efter ham, så jeg ikke var helt så uskyldig mere. Jeg var gået hen og blevet meget rapkæftet efterhånden, og jeg syntes det var lidt sjovt og ret forfriskende, at fortage mig helt andre ting, end jeg normalt gjorde.

Hvis jeg begyndte at tale sådan overfor min far, ville min far flippe en grøn, for sådan var jeg slet ikke opdraget til at være. Åh gud, hvad mon min far ville sige til min forstuvede fod? Og mon ikke han ville spørge voldsomt ind til hvad der var sket siden det var gået så galt? Jeg kunne bare håbe på, at han ville se gennem fingrene med det. Og hvad andet var, så håbede jeg at Jones ville holde sin kæft med, at han så at jeg stadigt hang ud sammen med Justin. Min far havde jo ellers forbudt mig det.

Jeg vidste udmærket, at jeg befandt mig på gyngende grund. I krig og kærlighed, gælder alle kneb! Er det ikke det man ellers siger? Det citat passede i alt fald temmelig godt på mig og Justin, og bare tanken om, at jeg kun ville kunne være sammen med Justin i skoletiden, gjorde mig ret trist til mode. Jeg ville ønske, at min far i det mindste bare kunne lære at respektere Justin, som den han var. Jeg ville aldrig bede ham om at han ligefrem skulle elske Justin, men bare lære at respektere, at Justin og jeg havde et forhold til hinanden.

Det var underligt for mig, at jeg skulle indrømme at skoledagen  var ved sin vejs ende, da jeg så at Justin og alle de andre elever begyndte at pakke alle redskaber og bolde sammen. Det betød at timerne var ved at være slutte.

Justin kom løbende hen til mig. Han var helt svedig og stank langt væk af idræt, da han kom op til mig på tilskuerpladsen og satte sig ved siden ad mig.

Jeg kunne ikke lade være med at smile frejdigt over det, "Hej skat!", sagde jeg glad og han kyssede mig med en vis afstand, selv om han sad ved siden ad mig.

"Hey babe...", svarede han lavt med et charmerende smil.

"Du er godt klar over at du stinker ret meget lige nu, ikk'?", sagde jeg ligeud og holdte mig for næsen - lidt for at overdrive, for så slemt var det altså heller ikke. Justin kunne ikke lade være med at grine smørret.

Ryan, Chaz og Lance kom også her hen. Justin vendte sin opmærksomhed mod dem, "Vi må hellere smutte i bad! Sam siger jeg stinker!", forklarede Justin efterfulgt et stort grin.

"Sam, vi stinker fandeme ikke! Vi mandehørmer!", svarede Ryan med et sarkastisk grin.

Jeg kunne ikke lade være med at grine ad dem. Hold kæft Justins venner var faktisk rigtig sjove, når bare man lærte dem at kende ordenligt.  Justin vendte sig omkring mod mig igen med et varmt smil, "Jeg smutter lige i bad babe.. Du venter på mig ikke?", bad Justin roligt med et kærligt smil, så jeg nikkede med et forelsket blik på ham, "Bare rolig, jeg går ud og venter på dig uden for idrætsbygningen...", svarede jeg roligt.

Justin nikkede med et varmt smil, der klædte ham og vi fangede hinanden i et lille blidt kys, hvorefter han trak sig fra mig, "Helt i orden smukke.. Og du går ikke, men humper..", drillede han sødt og gav mig hurtigt et lille kys, hvorefter han rejste sig og løbe hurtigt efter de andre med retningen mod idrætsbygningen.

Kort tid efter, fik jeg humpet hele vejen hen til en bænk, der stod lige uden foran idrætsbygningen, og der gik heldigvis ikke alt for lang tid, før Justin og hans venner allerede var ude. Drenge var åbenbart ret hurtige, når det kom til bad og omklædning. De andre gik dog videre og efterlod Justin og jeg.

"Vi ses senere røvabe!", udbrød Ryan højt efter Justin.

"Vi ses pik-spiller!", råbte Justin tilbage. Jeg gloede noget over deres tiltale efter hinanden og kunne ikke lade være med at fnise lidt over det.

"Ih hvor snakker I pænt til hinanden!", udbrød jeg med et sarkastisk grin.

"Ja ikk'?", svarede Justin med et smørret grin, "Sådan er vi jo bare. Vi hader jo slet ikke hinanden. Vi elsker bare at kalde hinanden for de særeste øgenavne og udtryk uden vi mener noget ondt omkring det.", tilføjede han yderligere med et lille grin. Jeg nikkede med et lille fnis.

"Nå smukke, skal jeg følge dig over til parkeringspladsen?", spurgte Justin med et kærligt smil. Jeg nikkede med et lille smil.

"Jeg ville nu bare ønske, at vi kunne være sammen resten af dagen også..", svarede jeg med et bedrøvet udtryk.

Justin kiggede ned i jorden et øjeblik, hvorefter han besluttede sig for at sætte sig ned ved siden af mig på bænken, "Det er du sgu ikke ene om babe... Jeg ville hellere end gerne være mere sammen med dig... Faktisk så meget som overhovedet muligt..", svarede han med et lille smil.

Han trak sin smøgpakke op fra sin skjotelomme og fiskede en smøg op ad pakken og tændte den. Jeg smilte lidt over det, "Hvordan kan du lige være i så god form, men alle de smøger du ryger hele tiden?", spurgte jeg nysgerrigt.

Justin pustede hurtigt ud med et lille grin, "Fordi jeg er super-mand...", svarede han med et blink med øjet.

"Du er tosset skat!", grinede jeg.

"Ja, tosset med dig babe!", svarede han og lagde sin venstre arm om nakken på mig og kyssede mig hurtigt på min højre kind.

Jeg fnes lidt over det, "Justin?", spurgte jeg pludseligt og lettere alvorligt.

Justin tog endnu et stort hvæs af sin smøg og kiggede på mig, "Hvad så babe?", spurgte han, mens han pustede stille ud.

"Jeg tænkte lige på det øjeblik, hvor vi sad i min Chrysler, du ved da du kom ind på det der med at fantasere os langt væk fra alt og alle...", forklarede jeg videre, og jeg fik vidst pænt Justins fulde opmærksomhed.

"Mmhmm...", mumlede Justin, mens han tog endnu et hvæs af sin smøg. Han klemte det ene øje halvt i, og det var vidst nok fordi solen blændede ham lidt, da han så hen på mig.

"Og så?", spurgte han yderligere temmelig interesseret, mens han pustede røgen ud igen.

Jeg sukkede lidt, "Har du nogensinde tænkt dig at gøre sådan i virkeligheden?", spurgte jeg ham alvorligt.

Justin tog lige det sidste hvæs af sin smøg, for derefter at knipse skoddet væk. Han pustede det sidste røg ud og kiggede opmærksomt på mig. Ja, han sad med sammenknebne øjne igen, så det måtte være solen, der blændede ham.

Han tøvede heller ikke med at vende sin røde cap, så hatteskyggen kom foran, "Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg ofte har  tænkt det smukke, og skal jeg være helt ærlig, så har tanken strejfet mig flere gange lige her i dag..", svarede han med et lille svagt smil.

Jeg nikkede og fugtede nervøst mine læber og tog fat i hans hånd og flettede mine fingre ind i hans. "Kunne du finde på at stikke af sammen med mig Justin?", spurgte jeg helt seriøst.

Han smilte et lille smil til mig, "Jeg tror godt du kender svaret babe?", svarede han med et lille smil, og greb fat om min nakke og trak mig hen til ham så vi pludseligt sad og kyssede i en lille rum tid. Vi trak os fra kysset kort tid efter.

Han kiggede ned på sin iPhone med et tungt suk, "Vi må nok hellere få dig hen til parkeringen smukke.. Den er 16.10..", mumlede han med yderligere et suk efter sig og stak hurtigt mobilen i lommen igen og så opmærksomt på mig.

Jeg nikkede med et trist smil, "Ja, så er Jones her nok lige om lidt..", svarede jeg med et lille bedrøvet smil.

Jeg ville helst ikke hjem nu, hvis jeg skulle være helt ærlig. Bare tanken om at jeg først ville kunne være sammen med Justin i skolen i morgen, føltes helt som 1000 år. Det var ikke en skidefed følelse!

Justin rejste sig fra bænken og hjalp mig op at stå og han var så sød at bære min taske for mig, mens jeg kunne humpe med mine krykker. Vi gik stille der hen ad mod parkeringspladsen. Der var grænser for hvor hurtigt jeg kunne humpe afsted.

Jones parkerede der allerede, da vi nåede frem. Han steg ud ad bilen og gloede forundret på min fod og krykkerne. Jones åbnede døren for mig, og Justin hjalp mig ind i bilen. Jones så noget irriteret på Justin, fordi han hjalp mig så meget, men jeg tror det ragede Justin en høstak, om hvad Jones syntes om ham.

Justin bukkede sig over mig ved billen og fangede mig i et blidt og dejligt tungekys, hvorefter han trak sig fra mig og så lettere ned på mig med et bedrøvet smil, "Vi ses smukke...", sagde han stille og han lukkede derefter bildøren for mig.

Jeg sad og betragtede gennem den tonede rude, at Jones gloede på Justin med et olmt blik. Jeg rullede hurtigt vinduet ned og Justin fik grebet fat om min hånd et hurtigt øjeblik på kanten af bildøren, "Jeg mener hvad jeg siger Justin.. Jeg elsker dig.. ", sagde jeg uden at fortryde det mindste mit ordvalg til ham. Han smilede kærligt til mig, og da Jones begyndte at køre bilen, så slap han ikke min hånd ved det nedrullede vindue og løb nogle meter ved siden af bilen, hvorefter han hev efter vejret, "Jeg elsker dig babe!", udbrød han forpustet og han gled ud af min hånd, hvor jeg hurtigt så ud ad vinduet efter ham hvor han stod og vinkede efter mig, og jeg vinkede tilbage med et ubehageligt stik i hjertet over at skulle skilles med ham. Jeg blev ved med at vinke til ham til jeg ikke kunne se ham mere.

Jeg trak mig indenfor i bilen og rullede vinduet op, og jeg mærkede nogle tårer rende ned ad mine kinder....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...