Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
396461Visninger
AA

141. I fælden!


Justins synsvinkel:

"Er alle okay?!", råbte jeg i parkeringskælderen.

Alle kom frem. Jeg så Lance. Han var sgu blevet ramt i armen. Jeg jamrede mig over mit ben.

"Damn Justin, du er sgu blevet ramt i låret!", kom Chaz farende over til mig. Jeg følte smerterne tiltage temmelig meget, mens jeg sad op ad en random bil, der havde været offer for skuddramaet. Og det samme kunne man påstå om mig, der sad og følte, at jeg ikke kunne røre mit skide ben, der blødte voldsomt fra låret.

"For helvede noget lort..", jamrede jeg af smerter.

Sam kom hen til mig. Han havde en førstehjælpskasse til mig.

"Er du okay Lance?", spurgte jeg ham, mens jeg så op på ham, hvor han stod og holdte om armen, mens jeg selv sad med mine smerter siddende i mig.

"Yup buddy! Det er kun et snitsår jeg fik.. Det er sgu værre med dig.. Vi må have dig på hospitalet!", kommanderede Lance.

Chaz og Ryan hjalp med at stoppe skudsåret med forbindingen.

"No FUCKING way! Jeg skal sgu redde Sam!", råbte jeg rasende. Jeg havde så meget had i kroppen nu, så min hævntørst var på det højeste. Meget værre, end da jeg skulle hævne mig over Jake dengang i Jacksonville.

"Justin, for helvede. Du forbløder jo!", indvendte Chaz. Jeg gloede olmt på ham.

"Jeg er fuck'd up ligeglad! Jeg skal redde Sam! Lad os få det korte ben foran det lange. Vi skal sgu nå og indhente de varevogne!", kommanderede jeg fuld af hævn.

"Justin, de er jo langt pokker i vold!", svarede Ryan forhippet.

"Nej! Hjælp mig op og vi trykker sømmet i bund! Ryan du kører min bil, right!", kommanderede jeg.

Ryan nikkede og jeg blev hjulpet op og stå. Jeg humpede hen til min bil og satte mig ind foran på passagersædet.

"Er i stadigt med Sam?", råbte jeg hen til ham. Sam grinte ondt.

"Jeps bro' du har os 100%!", svarede Sam højt og han og hans sorte venner satte sig ind deres sorte varevogne.

"Sømmet i bund Ryan!", kommanderede jeg.

Vi kom hurtigt ud af parkeringskælderen.

"Hvilken vej Justin? Højre eller venstre?", spurgte Ryan forhippet til venstre for mig. Jeg sad og var fuldstændigt frustreret.

"Kom nu Justin?", skyndte Ryan på mig.

"Okay, det modsatte af den tætteste vej til politistationen!", svarede jeg forhippet.

"Hvad fuck'd mener du med det?", spurgte Chaz bag mig undrende.

"Bare gør det Ryan!", råbte jeg frustreret. Ryan nikkede og drejede mod højre.

"Speederen i bund!", råbte jeg med smerterne tegnet i mit ansigt.

Vi kørte pænt stærkt og min iPhone ringede.

Jeg tog den, "Ja?", svarede jeg.

"Justin, TJ, Armand, Comar og Jonas kører mod nord, vi tager vest, tager i så syd?", spurgte Sam i røret. Jeg skar ansigter af smerterne, der kom fra mit blødende lår. Blodet var allerede begyndt at fosse gennem forbindingen, kun fordi det ikke var det rigtige forbinding og fordi alt skulle gå så pokkers stærkt.

"Jeps, vi kører langs havnen!", svarede jeg med skærende tænder.

"Fedt, vi er enige om at tilkalde hinanden, hvis vi støder på Wyat, ikke?", spurgte Sam mig i telefonen.

"Jeps!", svarede jeg med smerter og lagde på.

"FOR HELVEDE DET GØR ONDT!", råbte jeg frustreret og pressede hårdt på det blødende sted på mit lår. Blodet fossede bare igennem og en kæmpe blodplamage bredte sig mere og mere på mit bukselår.

Chaz rakte mig et tørklæde fra bagsædet af, "Kan det bruges Justin?", spurgte Chaz.

Jeg gloede på tørklædet, "Det ligner sgu da Britanys tørklæde?", svarede jeg.

Ryan kiggede hurtigt hen på mig. "Det er det sgu også! Brug det bare, du skal stoppe den blødning!", kommanderede Ryan.

Jeg nikkede jamrende og lavede en stor knude i midten af tørklædet og trykkede knuden ned i skudsåret og bandt resten rundt temmelig stramt.

"Aaaaaaaarrrggghh! Fuck det gør ondt main!", skreg jeg af smerte.

Ja, lige der måtte jeg indrømme, at jeg var en svækling, men jeg ville redde Sam og det kunne ikke gå hurtigt nok.

"Justin? Se der henne? Er det ikke Wyats vogne?", spurgte Lance hurtigt og jeg kiggede mod hans retning, da vi var et sted nede ved havnen.

Jeg nikkede, "Stop bilen her Ryan..", kommanderede jeg.

"De må sgu være et sted der inde i den faldefærdige bygning der?", tilføjede Chaz.

Jeg nikkede og greb efter min iPhone og ringede Sam op.

(Duuuut... duu....)

"Jeps!", svarede Sam kort.

"Vi er nede tæt ved jernstøberiet ved havnen. Vi kan se Wyats sorte varevogne herfra hvor vi sidder. Kommer i?", spurgte jeg forhippet.

"Ja, vi er der straks Justin..", svarede han i røret og jeg blev straks afbrudt af et maskingeværs munding bore sig ind i tindingen på mig. Jeg lagde skrækslagen min iPhone, uden at lægge på ned i min lomme.

"Ud med jer knægte!", sagde én af gangsterne. Vi var omringet kunne jeg se, for der stod to andre på Ryans og Lances side af bilen.

De andre gik ud med hænderne oppe og jeg humpede ud.

"Smid jeres våben!", kommanderede ham gangsteren ved mig. Han havde vigende hårgrænse og gedebukkeskæg. Han så pænt hårdkogt ud.

Jeg lænede mig op ad bilen og smed min Colt på jorden ligesom vennerne gjorde. Det var langtfra fedt det her. Vi sad pænt i saksen.

"Hvor har i gjort af Samuel White og hans sorte brødre?", spurgte gangsteren mig. Jeg rystede på hovedet. Løj kraftigt.

"De stak af, eftersom de ville ikke være med til det mere.. De blev bange..", svarede jeg med smerterne tegnet i ansigtet.

Det dunkede voldsomt i mit lår og jeg følte mig lettere ved siden af. Ret småsvimmel faktisk!

"Pokkers blodtab!", tænkte jeg håbløst.

Gangsteren grinte, "Haha, den er du vidst længere ude på landet med knægt! Sam er sgu en hård negl, der har en torn siddende i siden med hensyn til os! Jeg tror sgu ikke på dig! Sandheden knægt!", kommanderede han med geværmundingen tæt ved min mave. Jeg mærkede han skubbede den tæt ind i maven på mig.

"Jeg er sikker på at dine indvolde ikke vil se særligt kønt ud hængene ned fra dig!", grinte gangsteren ondt.

"Jeg ved ikke hvor de er?", gentog jeg så roligt som jeg kunne. Jeg begyndte at græde, for det kunne være, at det virkede mere troværdigt. Bare tanken om hvor meget jeg satte mit eget liv på spil. Han fjernede mundingen.

"Godt så! Ind med dem!", kommanderede han med sine makkere. Jeg fik lov til at støtte mig op ad Chaz, mens vi alle gik mod den faldefærdige bygning.

"Jeg er sgu ked af, at jeg har rodet jer ud i al det lort her.", sagde jeg til Chaz, Ryan og Lance.

"Det okay Justin. Du skal ikke føle dårlig samvittighed over det.", tilføjede Chaz ved min side.

"Ja, det er helt okay Justin...", sagde Ryan bag mig.

"Knyt sylten drenge!", kommanderede gangsteren.

Jeg humpede og følte mig mere og mere svimmel. Vi blev ført ind bag en rusten jerndør. Den blev låst op og straks så jeg Sam sidde på det bare gulv. Jeg humpede hurtigt hen til hende.

"Sam!", udbrød jeg lykkeligt, trods det faktum, at jeg havde voldsomme smerter i mit ben og var lettere ved siden af mig selv. Rummet gyngede en anelse for mig, men jeg bed det hele i mig. Chaz og Ryan hjalp mig ned at sidde ved siden ad hende. Vi blev alle låst inde igen og rummet blev kun lyst op af en enkelt glødepære op under loftet. Der var koldt og fugtigt. De andre satte sig op ad væggene.

Jeg omfavnede Sam med så meget iver jeg kunne. Hun græd.

"Jeg frygtede sådan at du var blevet dræbt Justin...", hulkede hun ind i min trøje. Jeg holdte hende fast.

"Rolig babe, jeg lever da endnu.. Jeg er bare så lykkelig for at du er uskadt.. Jeg har været så bange for, at de havde skadet dig..", sagde jeg stille.

Sam løftede sit forgrædte blik og vores øjne mødtes, "Jeg har savnet dig Justin... Jeg troede aldrig at du eller de andre ville finde mig...", snøftede hun.

Jeg lagde min højre hånd om hendes kind, "Men her er vi..", svarede jeg stille.

Vores munde mødtes og alle sommerfuglene sværmede i min mave som besatte. Kæft, hvor havde jeg savnet hende.

"Ismand!", udbrød Ryan med et hæst grin.

Jeg viftede bare en fin fuckfinger mod ham, uden så meget, som at fjerne mine læber og tunge fra min elskede Sam.

"Haha Justin, elsker fandeme også dig!", grinte Ryan.

Jeg slap slet ikke Sams læber. Jeg havde virkelig savnet hende voldsomt og havde været så bekymret for hende. Efter lidt tid, hvor de andre havde stoppet med at sige noget, og alt jeg bare kunne høre var Sams stønnen mod mine læber og kyssets lyd, fjernede vi os fra hinanden lidt efter, og jeg åbnede mine øjne og så hendes dejlige øjne, mens jeg stadigt kærtegnede blidt for hendes kind. Vi så hinanden dybt i øjnene.

"Jeg elsker dig...", hviskede hun så tæt ved mit ansigt, så hendes dejlige læber strejfede mine læber.

"Jeg elsker dig Sam...", hviskede jeg igen og vi lukkede øjnene igen og kyssede. Jeg kunne bare ikke få nok af hendes mund og tunge.

Vi trak os lettere fra hinanden lidt efter og jeg jamrede mig over mit fucking lortelår.

"Aaaarrgh..", jamrede jeg.

Sam så forfærdet ned på mit lår og flyttede blikket op til mine øjne.

"Er det meget slemt Justin?", spurgte hun forfærdet. Jeg nikkede. Hun åbnede den blodige forbinding.

"Du skal altså på hospitalet skat..", udbrød hun forfærdet.

Jeg begyndte at grine voldsomt og hysterisk, "Yeah right! Jeg har det jo helt fint bag en aflåst jerndør!", grinte jeg hysterisk.

"I ET FUCKING FALDEFÆRDIGT LORTELAGER!", råbte jeg yderligere frustreret med blikket henne på den rustne jerndør.

"Rolig Justin..", tyssede Lance på mig.

Jeg begyndte at grine hysterisk igen, "Rolig? Skal jeg være fucking rolig? Jeg forbløder kraftedeme her!", skreg jeg frustreret og tog mine hænder til hovedet.

Sam omfavnede mig med sine arme. Jeg mærkede tårerne pible frem.

"Undskyld, for al det lort jeg har rodet dig ind i Sam...", hulkede jeg ind i nakken på hende.

"Shhhh.. Justin, det er ikke din skyld.. Alt skal nok blive godt igen...", trøstede hun mig, mens hun nussede min ryg og rigtigt omfavnede mig om ryggen med hendes arme, som jeg virkelig havde savnet at mærke. Jeg knugede hende tæt til mig.

"Hvordan kan du tro alt bliver godt Sam? Vi sidder i et klamt, koldt og faldefærdigt aflåst rum, blandt spindelvæv og en fucking skide glødepære...", hulkede jeg, hvorefter vi trak os ud af vores knus og jeg så frem for mig og opdagede noget klamt, der kravlede henne ved min venstre ben - Altså det raske ben.

"Og kakerlakker på størrelse med min zippolighter..", tilføjede jeg frustreret og lagede min skosål faretruende over den og kvasede den kravlende kakerlak med min venstre fod.

Sam kiggede forfærdet, da den ækle knasende lyd kom fra min fod af. Chaz grinte og det samme begyndte Lance og Ryan også.

"Ja, så har vi sgu da aftensmad!", kom det flabet fra Lance, der grinte hæst.

Jeg kunne ikke lade være med at grine selv. Sam havde rejst sig forfærdet op.

"Puha, er der flere? Jeg hader kakerlakker!", kom det med væmmelse fra Sam.

Jeg grinte smørret trods min svimmelhed og smerte i mit højre lårben.

"Du kan jo bare begynde at stampe Sam!", foreslog Chaz med et smørret grin. Jeg forstod straks Chaz' hentydning.

"Der Sam, næsten lige foran dig!", tilføjede jeg med et grin og pegede på endnu en kravlende kakerlak, der var en del større end den jeg havde kvaset før.

Hun skreg op og trampede for fulde gardiner på den før så fuldfede kakerlak, så der kom den vildeste knasende lyd. Jeg og drengene grinte voldsomt, mens Sam skreg forfærdet.

"Ja ja, den er vidst død nu babe!", grinte jeg højt.

Hun så skeptisk ned på mig, "Hvordan fanden kan i drenge finde sådan nogle klamme kryb morsomme?", skreg hun forfærdet.

Jeg grinte indestængt, "Pas nu på ikke at tale for nedladende om dem Sam, de har jo også følelser!", kom det kækt fra Chaz. Jeg var flad af grin.

Hun skreg igen, da hun så endnu en kakerlak rendende hen mod hende, så den ulækre knasende lyd kom igen. Jeg grinte svimmelt.

"Det godt babe! Bare giv dem tørt på!", grinte jeg og følte mig mere og mere dårlig, og jeg vendte mit ansigt væk fra de andre og så ned på det fugtige kolde betongulv og jeg knækkede mig pludseligt.

"Justin, er du okay?", kom det forfærdet fra Ryan. Sam kom straks hen til mig og satte sig på hug foran mig. Jeg kunne se det på hendes røde Converse. Jeg følte det hele begyndte at sortne for mig.

"Sam...", snøvlede jeg og alt blev helt sort.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...