Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387875Visninger
AA

90. I byen Holbrook.


Justins synsvinkel:

Jeg vidste udmærket godt, at vi havde valgt noget af en omvej, da vi kørte fra LA og med retningen mod NY, men nu hvor vi vidste at Jake var efter os, så var planen lagt til at vi skulle til Stratford i stedet, og det var om noget en lille omvej, men jeg følte ligesom, at det var det eneste rigtige at gøre, og det forvirrede forhåbentligt Jake Sullivan, eftersom, at Sam og jeg var på vej til New York. Troede han... For nu havde vi jo ændret ruteplanen.

Vi nærmede os byen Holbrook, som lå tilstødende til motorvejen Route 40. Så endelig, var Sam og jeg på rette vej, og ville kunne følge den rute på længere sigt, med vores rejse mod Canada. Det var helt rart, at tænke på, at vi ikke skulle af flere kringlede veje, for nu kunne jeg endelig træde speederen i bund og holde en god hastighed på 140-210 km i timen. Det skulle nok blive lækkert!

Men ja, klokken havde sneget sig op til aftensmadstid, og Sam og jeg var enige om, at gøre holdt her og overnatte her i Holbrook, inden vi ville smutte videre  morgen tidligt, for at køre 6-7 timer lige i streg, havde virkelig taget hårdt på os.

Jeg sænkede farten, så vi kunne finde et sted, at spise i denne lille snoldede by, for der var ikke ligefrem oceaner af muligheder, hvad jeg kunne se af?

"Så hvad kunne du have lyst til at spise babe?", spurgte jeg sødt, mens jeg kørte rimelig langsomt, mens vi begge sad og tjekkede den lille by ud, som vi kørte roligt igennem. Jeg havde det bare sådan, at Sam ikke skulle mangle noget og hvis hun havde lyst til noget finere mad, end bare en burger, så skulle hun så sandelig også få det. Men på den anden side; Hvis de ikke havde en fin restaurant her i byen, så kunne det jo ligesom heller ikke nytte noget, at stile efter den slags nu.

Sam grinede, "Sjovt, som du bare snakker om mad nu Justin..", svarede hun kækt.

Jeg grinte, "Ja hvad ellers babe? klokken er blevet 18:22..", svarede jeg præcist, mens jeg samtidigt så flygtigt på min iphone, hvorefter jeg så hen på Sam med et skævt smil, "Ergo, er det tid til mad!", pointerede jeg med et lille skævt smil, så Sam nikkede med et lille fnis.

"For nogle timer siden, var det ikke ligefrem mad, som du tænkte på Justin.", svarede hun frækt.

Jeg grinte frækt med et blink med øjet, "Nej, det ved jeg sgu godt. Kan jeg måske gøre for, at du tænder mig så voldsomt babe?", grinede jeg smørret.

Sam fnes lettere rødmende. Ja, jeg havde skam ikke glemt det øjeblik, hvor jeg havde drejet ind til siden på vejen for at kysse Sam, hvor det så bare havde udviklet sig i bilen. Jeg tror, at visse billister havde undret sig over en holdende bil, der bare rokkede fra side til side for livet løs. Jeg grinte lidt over ved bare tanken om det.

Ja, ja, Når lysten nu var der til det, hvorfor så ikke udnytte det?

"Hmm, det behøver altså ikke at være noget vildt fint vi skal spise Justin, ikke for min skyld.", afbrød Sam mine tanker..

"Okay babe, der er vidst noget man kalder en italiensk restaurant der henne af... Var det noget?, spurgte jeg med et smil og pegede lettere frem for mig, hvor der var et menuskilt, der stod uden for på fortorvet længere fremme. Og det så ret italiensk-inspireret ud. Sam nikkede med et lille smil.

Jeg kørte længere frem og  parkerede bilen langs fortorvet tæt ved en Blockbuster og en frisør-forretning. Jeg kiggede lidt på Blockbustereren.

"Pisse ærgerligt vi er på flugt babe, det kunne ellers have været hygge med en filmaften...", smilede jeg over til Sam, som stod ud af bilen ved fortorvet.

"Ja det har du ret i Justin, men sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen lige i øjeblikket..", svarede hun med et dybt suk og kom hen til mig. Jeg lukkede bildøren efter mig med et smæk og jeg flettede mine fingre ind i hendes, og sammen gik vi over på den anden side af vejen hen mod den italienske restaurant.

"Jeg har det sgu lidt ligesom, at vi er med i en actionfilm eller noget i den dur..", tilføjede jeg med en stram mine.

Sam nikkede med et svagt smil, "Ja, jeg må ærligt indrømme, at den jeg har vokset op med og blevet hovedkulds beskyttet og elsket af, skulle vise sig at være vores værste mareridt..", svarede Sam med et trist suk.

"Har du aldrig undret dig over ham overhovedet babe?", spurgte jeg yderligere, og dybt optaget af at kigge på hende, mens vi gik, så jeg var tæt på at støde ind i en ældre dame og hendes lille mops, der strintede op af en bænk, der var placeret op ad en husmur ved fortorvet.

"Se dig dog for, unge knægt!", udbrød damen irriteret.

Jeg himlede bare med øjnene over hende og valgte bevidst at ignorere hende., Havde jeg mødt hende for tre måneder siden, havde jeg formentligt slået alle mine parader op og kaldt hende de værste skældsord. Nu gjorde jeg det bare lavt, mens vi gik videre, "Sure skede...", mumlede jeg.

Sam hørte det godt og hendes tristhed ændrede sig hurtigt til et lille kort fnis. Jeg kunne heller ikke lade være med at grine lidt over det.

"Nej, jeg har virkelig aldrig tænkt på ,at min far skulle være sådan en type..", fortsatte Sam med et lille suk ved min side.

"Du mener vel en rigtig bad-ass?", tilføjede jeg med et skævt smil, hvorpå vi så på hinanden med smil.

"Jamen, du er jo ikke værre end ham.. Eller.. Nej, det er du da ikke, vel?", spurgte hun vildt forvirret.

Jeg smilte smørret og trådte lettere til siden for hende og slap hendes hånd og åbnede døren ind til restauranten, og Sam gik først ind, hvorefter jeg gik lige efter hende og lod døren lukke i automatisk efter os.

"Sam, du ved sgu da godt, at nok er jeg slem, men jeg kunne aldrig i min vildeste drømme finde på at true og jagte andre på den måde.. Din far er jo fuldstændigt skudt i bøtten..", svarede jeg med lille knude i maven, med tanken om Jakes lettere sindssyge, som han havde gang i.

Vi gik hen til receptionisten, som tog imod spisende gæster. Det var en køn pige på min og Sams alder, der tog imod os. Hun rødmede vidst ved synet af mig, men jeg sagde ikke noget af hensyn til Sam. Sam var trods alt min pige, og hun kunne roligt stole på mig. Vi stod bag et par andre mennesker der også ventede på bord.

"Ja, det er desværre gået op for mig.. Nu har jeg bare ingen familie, som jeg kan stole på...", svarede Sam lettere trist, og satte sig hen på en stol, der stod ved et hjørne beregnet til ventende gæster.

Jeg gik over til hende og satte mig på hug foran hende og så indgående op på hende og foldede mine hænder om hendes i skødet på hende, "Babe, tænk ikke sådan... Du har mig og vennerne, og min familie, som også bliver din familie..", forklarede jeg roligt og fangede hendes blik.

Sam smilte svagt, til trods for nogle tårer havde fundet vej ned ad hendes kinder, "Tak Justin... Det betyder meget for mig.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden dig i mit liv...", svarede hun med et lille snøft.

Jeg smilte kærligt op til hende og tørrede hendes undslupne tårer væk fra hendes kinder, "Tja, havde jeg ikke været i dit liv, så havde du heller ikke siddet her i flugt fra din far jo..", forklarede jeg medlavt, ja nærmest hviskende med et skævt smil. Det vedkom ligesom ikke andre folk, hvad Sam og jeg talte om.

Sam kom med et lille fnis, mens hun bed sig svagt i underlæben, "Jeg ville sgu aldrig kunne forestille mig være foruden dig Justin, det elsker jeg dig alt for højt til.. Du giver ligesom mit liv indhold og spænding på høj plan..", fnes hun.

Jeg kunne ikke lade være med at smile smørret over hendes svar, "Ja, jeg er slem ikke?", svarede jeg med et lille frækt grin og løftet øjenbryn.

Sam nikkede med et lille fnis, "Du sgu så dejlig...", svarede hun med et lille fnis. Jeg grinte lidt med hende.

"Undskyld mig, men skulle i have et bord her?", blev der afbrudt fra min ryg af, og både Sam og jeg rejste os.

Jeg nikkede til receptionisten med et smil, så jeg bemærkede hende rødme en del igen.

"Damn, hvad er det med de unge tøser, lige så snart jeg smiler?", tænkte jeg med et  lille grin...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...