Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382995Visninger
AA

81. Hvor er min datter?


Jakes synsvinkel:

Jeg vågnede med en underlig uro i maven. Jeg havde vidst nok været lige lovlig hård over for Sam, men hun måtte også lære at forstå, at Justin slet ikke var god for hende. Det havde irriteret mig til fulde, at hun åbenbart stadigt havde kontakt med ham. Jeg troede ligesom, at hun havde forstået, at hun ikke skulle se ham mere. Det havde jeg ligesom bedt hende om for tre måneder siden! Det havde chokeret mig, at hun åbenbart ikke havde gjort hvad jeg havde sagt. Tankerne om, at hun formentligt havde set meget til ham, især alle de gange hun havde været sammen med Kelly, fik mig til at indse, at Sam formentligt havde set Justin via den vej også. Hvem narrede jeg egentligt? De gik jo ligesom også i samme skole.

Jeg sukkede dybt og beklagende, mens jeg rejste mig besværet op i sengen. Christine lå som sædvanlig og sov endnu en rus ud. Altså, hun røg sgu seriøst snart ud ad vagten, hvis det stod til mig! Jeg ville helt klart foretrække, at det havde været min elskede Sharon, der lå ved min side i stedet. Det var sgu ved at være på tide at få Christine ud. Hun var jo faktisk ret ligeglad med vores datter og hvad hun foretog sig. Det var udelukkende mig, der hang over Sam.

Jeg rejste mig fra sengen og gik med tunge skridt fra soveværelset og ned ad den store brede trappe i hallen med retningen ned mod køkkenet, for at lave mig noget morgenkaffe.

"Godmorgen Jake!", blev jeg mødt af James, der virkede temmelig morgenfrisk, mens han stod i sit sorte jakkesæt - rettere uniform op ad det ene køkkenbord og drak af et glas appelsinjuice.

Jeg nikkede med et skævt smil, "God morgen James... Er Sam stået op?", spurgte jeg interesseret.

James rystede på hovedet, "Hun er endnu ikke kommet ud af sit værelse, så hun sover vel endnu?", svarede James mig.

Jeg nikkede bestemt...

"Ja, hun er vel sikkert ret så træt efter al den gråd i går aftes...", svarede jeg med en lille knugende smerte i hjertekulen.

Ja, jeg havde vidst været lidt for hård over for hende, og jeg havde endnu engang givet hende en lussing mod min egen vilje. Hun var bare begyndt at stritte mere og mere imod og det irriterede mig grænseløst. Og da jeg så Justin ringe fra hendes nu ødelagte iPhone i går aftes, havde det bare fået mig til at miste besindelsen det øjeblik.

Altså den knægt! Jeg kunne sgu bare ikke lide ham!

"Nå, jeg går lige op og smutter i bad og i tøjet James..", sagde jeg pludseligt.

James nikkede, "Jeg holder kaffen varm Jake.", grinte James morgenfrisk.

"Den er bare i vinkel!", svarede jeg med et blink med øjet og gik ovenpå igen

Jeg blev mødt af et røv-sørgeligt syn. Møgsækken havde kraftedeme knækket sig i sengen. Der stank nu langt væk af en blanding af bræk, rødvin og sprut i hele soveværelset.

Jeg gik hen og åbnede et vindue og gik atter ud ad soveværelset og begav mig helt hen til begyndelsen af den brede trappe i hallen, hvor jeg ikke tøvede et eneste sekund med at kalde på Rosa, "Rosa?! Kom venligst og fjern det her ulækre makværk!", råbte jeg oppe fra begyndelsen af trappen.

Rosa kom styrtende op ad den brede trappe på hendes korte tykke ben, "Senorè kaldte?", svarede hun lettere forpustet.

Jeg nikkede bestemt og pegede ind mod soveværelset, "Der inde Rosa!", svarede jeg irritabelt. Hun nikkede befalende, og gik derind, men kom hurtigt ud igen, "Senorè, jeg forlanger mere i løn for det der!", sagde hun med en små-kvalmendeansihgtsudtryk.

Jeg nikkede bestemt, "Selvfølgelig Rosa, gør nu bare arbejdet!", svarede jeg bestemt.

Hun nikkede og gik ind i soveværelset igen. Jeg gik selv ind i bad, og efter knap ti minutter i badet gik jeg ind i soveværelset, for at tage noget tøj på.

Puha, Rosa havde heldigvis fået fjernet alt det ulækre gris, og havde endda sprøjtet duftfrisker i soveværelset. Det var sgu rart! Christine sov stadigt, men var bare rullet over på den anden side ad sengen. Det var formentligt Rosa, der havde skubbet til hende.

Kort efter, kom  jeg endelig i tøjet, og jeg besluttede mig for, at gå ind og sige godmorgen til min elskede datter. Hun fortjente bestemt en morgenglad og sød far, efter den omgang i aftes.

Jeg besluttede mig for at ville overraske hende med en tur i tivoli, eller andet der kunne gøre hende mere glad. Det var vidst pænt på tide, at vi havde en far/ datter dag igen. Det var faktisk pænt længe siden sidst, eftersom hun altid selv skulle noget med Kelly og formentligt også Justin, som det efterhånden var gået op for mig.

Jeg bankede på hendes dør, men der kom intet svar der inde fra.

Jeg åbnede døren, og et vindpust mødte mig fra et vidt åbenstående vindue. Jeg stivnede lettere og kiggede forvildet rundt i hendes store værelse, "Sam?", kaldte jeg lettere nervøst.

Jeg gik ind og tjekkede badeværelset, "Sam?", kaldte jeg igen, men intet svar.

"Sam!", råbte jeg for vild høj røst så James, Rosa og Jones pludseligt kom rendende op til mig på Sams værelse.

De kiggede underligt på mig, og jeg faldt ned i Sams seng helt fortabt, "Min datter er væk..", sagde jeg lavt, mens jeg holdte med begge mine hænder for ansigtet.

Jeg rejste mig med en voldsom kraft og så anklagende på dem alle tre, "Min datter er væk! Hvordan i helvede kunne det ske?! Så stå dog ikke der og glo! Led efter hende!", råbte jeg rasende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...