Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
388031Visninger
AA

40. Hurra for eftersidninger!

Justins synsvinkel:

 

(Rrrriiiinnnng!)

Skolen ringede ind og her sad vi stadigt på det bare gulv i gangen og græd. En masse elever havde stimlet sig i rundkreds om os kunne jeg fornemme, men jeg kunne kun se hen på Sam, der sad med blikket nede på sit skød og græd stille.

"For helvede Sam, du må altså tro på mig... Jeg elsker dig jo...", snøftede jeg lavt og med en dirrende og træt stemme.

Det havde fandeme været længe siden, at jeg sidst havde tudet på den måde og fuck, hvor det gjorde ondt i mit hjerte lige nu. Jeg vidste godt, at jeg havde opført mig dybt utilgiveligt over for hende. Jeg vidste godt, at jeg havde været en narrøv og jeg havde det pissedårligt over, at jeg havde leget med hendes følelser i starten, hvor hun ellers havde været en del af et spil om min grådighed efter lettjente penge.

Men alt det, der havde været sket bare i dag, fik mig til at indse at Sam betød en hel del mere end bare de skide penge. Pengene skænkede jeg ikke en eneste tanke længere. Jeg ville bare vinde hendes tro på mig og tilliden tilbage. Jeg følte at jeg druknede i et kæmpe stort tomt og sort hul. Jeg kunne ikke se nogen fremtid uden Sam ved min side.

"Sam.... Vil du ikke godt?", bad jeg nærmest hviskende nu, kun fordi min stemme var så træt.

Jeg hørte eleverne blev gelejdet væk fra Sam og jeg og ind i deres klasseværelser.

"I to, se at rejs jer op!", lød en irriterende mandestemme bag mig. Og ja... Jeg kendte godt den mandestemme. Det var vores irriterende skoleinspektør Mr Denver. Ham, som jeg havde "besøgt" temmelig mange gange pga min ballade og flabethed.

"Se at komme op med jer... I kan ikke sidde her!", lød det olmt fra mr Denver.

Jeg vendte min opmærksomhed op mod ham, "For helvede! Kan du ikke se, at vi prøver at løse et problem her?!", udbrød jeg frustreret i en flabet tone. Ja, jeg var sgu fucking ligeglad med ham og andre for den sags skyld lige nu. Alt, hvad der betød noget for mig lige nu, var Sam.

Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra muggent til direkte arrigt, "Justin Drew Bieber! Du kunne vel ikke tænke dig en eftersidning?", svarede mr Denver rasende.

Jeg rejste mig frustreret, og jeg lagde mærke til ud af min øjenkrog, at Sam løftede sin opmærksomhed mod mig og mr Denver, Hun fulgte mig sikkert med øjnene? Jamen, så fik jeg endelig hendes delte opmærksomhed.

Jeg brystede mig truende tæt op ad mr Denver, mens jeg pegede mod brystet på ham og sendte ham mit sygeste dræberblik. Ja, jeg var kraftedeme ikke bange for ham og han var sgu så god til at gøre mig endnu mere oprevet end jeg allerede var! Han bragte ligefrem mit pis i kog, og jeg var lige i humør til at lade min frustration gå ud over en anden og nu var mr Denver dukket op, så var det helt oplagt at han blev mit offer!

"Jeg vil kraftedeme skide på dine trusler om eftersidninger! Du kan fandeme rende mig! Du skal ´kraftedeme ikke blande dig i Sams og mit foretagende! ER DU FUCKING MED?! Ellers, bliver det fandeme værst for dig selv kammerat!", skældte jeg truende og flabet.

Han så lige pludseligt ret lille ud. Jeg var dog også et hoved højere end ham, mens han var en lille skaldet små-robust mand med små briller og var sidst i 50'erne og med gråt og røvkedeligt jakkesæt. Han var en mand, der aldrig fik en skid kusse af sin klamme møgsæk til kone, som han havde der hjemme! Han så bare endnu mere lille ud ved min forestående trussel. Og hvis øjne kunne dræbe lige nu, så var det helt sikkert mine! Kunne jeg blot se sådan på Sams far, så havde jeg kraftedeme vundet!

Hah! Mr Denver så målløs og mindre skrækslagen ud i ansigtet, "Justin.... Det bliver værst for dig selv!", svarede han spidst og trådte et skridt bagud væk fra mit truende adfærd og vendte sig derefter omkring på hælene og gik.

Jeg vendte mig atter omkring mod Sam, der med meget besvær prøvede at rejse sig, men hun faldt på gulvet igen.

"Aaavv!", hulkede hun jamrende.

Jeg gik de få skridt hen til hende og satte mig på hug med fronten til hende og lagde armene under hendes arme og rundt om ryggen på hende og prøvede at løfte hende op at stå.

"Justin sæt mig ned!", bad hun mig frustreret mens hun bankede sine knyttede hænder hårdt ned i mine skuldre. Det gjorde sgu pænt ondt, for kæft hvor kunne hun slå hårdt, men jeg ignorerede det kraftigt.

"Justin!", blev hun ved, men jeg helmede ikke og valgte, at dreje en smule med hende, for derefter at lægge min ene arm under hendes knæhaser og løftede hende nu op i brudeløft, og jeg bar hende videre gennem gangene og med retningen mod udgangen.

"Vil du så sætte mig ned!", beordrede hun frustreret.

Jeg stoppede et øjeblik og fandt hendes frustrerede blik tæt ved mit, hvor vi bare så på hinanden. Jeg sukkede frustreret og satte hende ned på en stol, der tilfældigvis stod her på gangen. Jeg så ned på hende, og ventede blot på hendes næste træk.

Hun sad og jamrede sig yderligere i små hulk, "Det gør ohohohohohohooooooondt!", græd hun og lænede sig lettere forover stolen for at gnubbe sig på anklen.

Jeg sukkede hovedrystende over at se hvor ynkelig hun så ud, hvor hun desperat bad om hjælp, men ikke ville have den af mig, "For helvede Sam, jeg kan sgu ikke lade dig blive siddende her. Din fod er sikkert brækket- hvis ikke det er din ankel? Jeg prøver sgu ligesom og hjælpe dig her. Jeg er villig til at køre dig på hospitalet.. Lige nu og her! Og så ville jeg fandeme sætte pris på, at du er en anelse mere medgørlig i stedet for du kæmper sådan imod mig hele tiden. Du må tag' at fatte hvor meget jeg holder dig, og at jeg går gennem ild og vand for dig! Hører du? FAT DET DOG!", udbrød jeg højt og frustreret.

Så højt at en dør til et klasseværelse pludseligt gik op og mrs Bradley, min geografilærer kom ud og skældte mig ud pga vores larm, "Altså, hør her unge mand, I forstyrrer midt i timen! I burde begge gå til jeres klasse, og det er nu! Vi kan ikke have den larm her! Vil du gerne have en eftersidning!", forklarede mrs Bradley strikst. Det var sgu da utroligt som alle ville give mig eftersidninger?

"Hurraaaa for eftersidninger!", udbrød jeg med et stort flabet grin. Hun så underligt på mig, "Du!", sagde hun.

"Hvad vil du kælling?!", spurgte jeg flabet. Hun trådte tilbage og valgte bevidst, at gå tilbage til sine elever og klassen, eftersom hun sikkert ikke ville skabe konflikt med mig.

Jeg hørte pludseligt et lille grin blandet med små jamrende "Av'er" fra Sam, der sad og grinte. Jeg´vendte mig omkring mod hende og kunne heller ikke holde latteren tilbage.

"For helvede Justin, du er sgu så uforbederlig..."

(Øjebliks stilhed..)

"- Og kæft, hvor jeg elsker dig!", grinede Sam. Endelig... Det var fandeme på tide!

Jeg løftede Sam op i mine arme igen og mødte hendes forgrædte blik. Hun omringede min nakke og trak mig ind i et desperat tungekys. Hun fjernede sine læber fra mig kort efter, hvor vi fik tæt og intens øjenkontakt, mens jeg hvilede min pande op ad hendes pande, "Babe, jeg bliver sgu nød til at bære dig ud i bilen, da du skal på skadestuen og du er fandeme tung, at stå med for længe ad gangen...", sagde jeg stille og bestemt, men med et lettet og lykkeligt smil til hende.

"Så bær' mig afsted bad-ass..", svarede hun med en småfræk stemme...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...