Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




52Likes
40Kommentarer
382750Visninger
AA

106. "Home sweet home"


Justins synsvinkel:

Efter to dage på hospitalet i Albuquerque og en flyrejse et par timer, så lå jeg nu på langs hjemme i min gamle seng i mit barndomsværelse. Det var sgu underligt, at ligge her igen efter et helt års tid væk fra Canada af.

Vennerne havde troligt fulgt med mig, med undtagelse af Bryan og Michael, der skulle hjem og passe skolen. Det sked Lance, Ryan, Chaz, Kelly og Britany højt og helligt på, så de havde fulgt med mig hele vejen til Stratford. Lance fik lov til at "bo" hos mig og min mor, mens Kelly var hos Chaz og hans familie og Britany hos Ryan og hans familie. Det var for en gang skyld rart, at vi ikke skulle forestille os at være hårdkogte fyre i øjeblikket, men det orkede jeg ærligt talt heller ikke, at fokusere mine tanker på med mit brækkede ribben.

Lance sad og misbrugte min gamle stationære computer ved skrivebordet, mens jeg selv lå i sengen og spillede Playstation. Det var rart for en gang skyld, bare at slappe af på den måde, bortset fra mine dumme og ulidelige smerter i ribbenet.

"Moooooaaar!", råbte jeg for fulde gardiner, så det faktisk gjorde en smule ondt i ribbenet at at råbe på den måde.

Der gik ikke andet end et par minutter allerhøjest, så stod hun allerede i døren til mit værelse.Noget sagde mig, at hun havde savnet sin søn enormt meget, "Hvad er der skat?", spurgte min mor lettere bekymret.

"Kan jeg ikke få en morfin nu mor? Det gør rocker-sygt ondt..", spurgte jeg lettere klynkende og gnubbede en anelse ved mit ømme ribben uden på min t-shirt.

Hun himlede med øjnene, "Jeg er altså ikke meget for at give dig det gift Justin.. Du vrøvler og bliver helt ved siden af dig selv med de piller..", forklarede hun sukkende.

"Kom nu bare med den skide morfin, ikke!", kommanderede jeg irriteret.

"Ja, ja..", svarede hun med et opgivende suk og forsvandt igen fra mit værelse af.

Lance vendte sig mod mig, "Så var det lige nu, du godt kunne tyre en fed hva' Justin?", spurgte han med et lille flabet smil.

Jeg trak på smilebåndet, "Mon ikke!", svarede jeg med et flabet smil.

Lance proppede hånden ned i lommen og trak en klump op og viftede lidt med dem, så jeg så målløs hen på ham, "For fanden main! Få det lort væk, inden min mor ser det...", hviskede jeg anstrengt.

Lance proppede den i lommen og blinkede kækt, "Senere måske?", spurgte han med et flabet smil.

Jeg nikkede med et smørret smil, "Helt sikkert...", svarede jeg med et flabet smil.

Min mor kom tilbage til mit værelse med et svagt smil på læben og kom helt hen til mig ved sengen og rakte mig to almindelige smertestillende og et glas vand. 

Jeg sukkede og lagde igen de smertestillende i hendes hånd, så hun så lettere opgivende ud, "For fanden sgu da mor! Jeg sagde en morfin, og ikke det her lort her main! Det virker ikke en skid!", udbrød jeg irriteret.

"Justin! Hvad er det lige jeg har sagt om det sprog! Jeg vil ikke høre det her i hjemmet!", svarede min mor strengt.

Jeg sukkede tungt og dumpede lettere tilbage ned på mine puder, "Sorry mor.. Men vil du ikke nok være så sød og dejlig, at hente den morfin i stedet?", spurgte jeg endnu engang sarkastisk og smilte anstrengt.

Min mor himlede med øjnene, "Ja, ja.. Hvis det andet nu slet ikke kan tilfredsstille dig...", svarede hun opgivende, og forsvandt igen ud af værelset.

Lance sad og grinede indestængt, "Hun er da pænt på tværs?", sagde han med et flabet grin.

Jeg rystede opgivende på hovedet, "Ja, nok er det sgu skønt at være hjemme igen, men sommetider kan hun bare være for meget..", svarede jeg med et flabet smil.

Flere minutter efter kom min mor tilbage til mit værelse, "Så Justin, så må du klare dig med den et godt stykke tid..", forklarede hun bestemt, og gav mig endelig den lille runde hvide pille.

Jeg tøvede ikke med at sluge den med det samme, og tog kun et par slurke vand, "Tak mor..", svarede jeg med et bredt smil.

Hun nikkede med et svagt smil, der 100% viste, at hun slet ikke havde det fedt med at give mig de piller, men jeg var sgu da kold i røven. Lægen havde ligesom selv ordinerede dem til mig, og nu hvor de virkede så fantastisk mod mine ulidelige smerter, hvorfor så nøjes med fucking hovedpinepiller, der i sidste ende kun virkede for maks 10 minutter, hvorefter fanden atter var løs i Laksegade bag efter! No way! Morfinen var mere end fantastisk, og lige dem, som jeg havde brug for.

Der gik knap tyve minutter, så havde jeg det fantastisk i kroppen...

"Du har det sgu godt hva' Justin?", grinte Lance hen til mig.

Jeg smilte smørret og nød den svimlende fornemmelse. Ja, jeg følte mig høj, og den følelse var bare tæskelækker!

"Ja sgu da... Jeg er lige til fest main!", svarede jeg flabet.

Lance nikkede med et smørret grin, "Hvordan går efterforskningen af Sam og Jake?", spurgte Lance pludseligt.

Jeg rystede på hovedet, "Jeg aner det ikke? Jeg er sgu bekymret for hende.. Jeg savner hende som pesten...", svarede jeg med et suk.

"Ja, du savner vel hendes fisse?", spurgte Lance med et frækt grin.

Jeg kunne ikke lade være med at skraldgrine så meget, at det gjorde små-ondt i mine ribben, trods det faktum, at jeg havde fået morfin.

"Haha, Av av av!", jamrede mens jeg grinte.

"For helvede Lance, du er sgu så pervers main!", svarede jeg med et grin.

"Jamen er det løgn?", svarede Lance flabet.

"Hmm, jeg vælger ikke at svare..", grinte jeg flabet.

(Duk duk duk!)

"Ja?!", råbte jeg, da det bankede på døren.

Døren gik op, og ind kom Ryan, Chaz og pigerne...

"Wazzup din røvabe!", klaskede Ryan mig i hånden, mens jeg lå ned.

"Ikke så meget din pik-spiller!", svarede jeg flabet.

"Altså! Bliver i aldrig trætte af de klamme øgenavne hele tiden?", spurgte Kelly os.

"NOPE!", svarede Ryan og jeg i kor.

"Sådan er vi sgu bare!", svarede Ryan, og jeg satte mig med besvær op, så alle kunne sidde her.

"Hva så.. Skal vi ryge os i hegnet i dag?", spurgte Chaz med et flabet smil.

"Shhh! Min mor skal sgu ikke høre det..", sagde jeg til Chaz og de andre grinede bare.

"Men jo... Senere, så går vi alle sammen en tur ned til søen..", tilføjede jeg yderligere.

"Sådan Justin! Lad os få lidt gang i kludene...", svarede Ryan og vi grinte allesammen....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...