Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
388524Visninger
AA

111. Højt at flyve!


Justins synsvinkel:

Endelig var vi kommet på sporet af noget brugbart her. Vi var alle enige om, at vi tog flyet til Florida og vi så lejede en stor bil til os, eftersom vi var seks mennesker. Vi var alle sammen helt oppe og flyve. Ja altså, forstå mig ret, vi fløj jo ligesom med flyet, men at vi var hævnlystne alle sammen, ja utroligt nok var selv pigerne hævnlystne. Vi snakkede selvfølgelig ikke højt om det i offentligheden. Ingen skulle sgu høre om vores skumle planer.

"Aaarh!", jamrende jeg irriteret og tog mig til det sted, hvor det skadede ribben var.

"Er du okay Justin?", spurgte Ryan mig ved min side. Jeg nikkede af mindre smerter.

"Du skal ikke have noget smertestillende?", spurgte Ryan mig yderligere.

Jeg trak muggent på ansigtet, "Nej, det lort hjælper sgu alligevel ikke en skid.. Det var noget andet med morfinen, den hjalp sgu med det samme..", svarede jeg sukkende og jamrede igen.

"Altså, du skal sgu have en form for smertestillende Justin.. Du kan sgu ikke rende rundt med smerter.. Hvis almindelige smertestillende kun er det du må få, så må du sgu lære at leve med det..", forklarede Ryan overbevisende.

Jeg sukkede, "Ja, ja, så hit med dem!", svarede jeg opgivende.

"Undskyld!", kom det fra Britany, der greb fat i stewardessen på midtergangen her i flyet, "Kan vi få noget vand til Justin her?", spurgte hun yderligere.

Stewardessen nikkede høfligt, "Lige straks!", svarede hun.

"Hvordan tror du Sam har det lige nu?", spurgte Ryan mig.

Jeg sukkede dybt og kiggede ud af det lille vindue. Der var pænt overskyet, eller skulle man sige underskyet? Vi var jo ligesom oven over skyerne.

"Garanteret værre end jeg...", sukkede jeg tungt.

"Altså, på det psykiske plan mener jeg...", nåede jeg at rette.

"Hvordan havde du tænkt dig, at vi skulle klare planen? Skal vi bare storme huset eller hva'?", spurgte Ryan yderligere.

Jeg vendte mit fulde opmærksomhed mod ham, "Tja? Jeg ved sgu ikke helt? Jeg tror næsten vi lige må tjekke det hele ud, lidt på afstand til at starte på..", svarede jeg lidt hen i vejret.

"Altså spionage?", hviskede Ryan tæt ved mit øre..

Jeg nikkede. "Jeg tror, at det er det vi skal satse på i første omgang bro'..", svarede jeg med et skævt smil.

Jeg kiggede mig om,"Hvor er Chaz? - Og Kelly?", spurgte jeg undrende.

Ryan trak på skulderne, "Aner det ikke?", svarede han.

"Prik lige til Lance foran og hør ham ad..", sagde jeg til Ryan.

"Lance, Lance?", prikkede Ryan, hvorefter Ryan så tilbage på mig med et smørret smil, "Han sover sgu..", grinte Ryan.

"Armen, hvor fanden er de?", spurgte jeg undrende.

Ryan begyndte at grine...

"Hvad griner du af?", spurgte jeg med et smørret smil.

Ryan drejede hovedet og kiggede på mig, "Har du nogensinde hørt om High Mile Club?", spurgte han mig lavt.

Jeg begyndte at få et mindre latteranfald, "For fanden! Det mener de sgu da ikke?", spurgte jeg med et stort grin.

"Tror jeg? Når man er trængende, så er man trængende..", svarede Ryan lavt med et flabet grin.

Ja, ja... Nogen kunne åbenbart ikke få nok af hinanden.

"Det havde du og Sam sgu da også fundet på, hvis jeg kender dig ret?", spurgte Ryan med et frækt grin.

"Jeg ved sgu ikke hvad du snakker om?", grinte jeg indestængt.

"Her Justin!", sagde Britany og rakte mig en kildevand.

"Tak..", svarede jeg.

"Nå, lad mig få de rådne piller...", beordrede jeg Ryan.

Han tog et par stykker frem til mig, "Her buddy..", smilte han.

"Tak..", svarede jeg.

Lidt efter kom både Chaz og Kelly med kæmpe smil på læberne. Ja ja, ingen tvivl om hvad de havde lavet. Jeg og Ryan grinte bare.

"Nå, jeg tror jeg tager mig en morfar...", sagde jeg til Ryan. Han nikkede. Jeg lukkede øjnene og tænkte bare hvor meget jeg ønskede at vi ikke skulle igennem det her. Hvis blot Jake kunne forstå, at Sam selv måtte bestemme over sit eget liv. Men Jake havde trukket i den korte snor. Han skulle sgu bøde for alt sit lort.

"Sam, jeg garanterer vi snart er i hinandens arme!", tænkte jeg yderligere....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...