Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
396662Visninger
AA

127. Happy ending?


Sams synsvinkel:

Det var helt underligt, at vi var i skole igen, men i realiteten var det også dejligt. Vi havde lige haft engelsk med Mr Wistler. Selv om, at Justin havde ændret sig meget, så var hans flabethed ikke helt væk. Jeps, Justin var rap i replikken hver gang, og jeg kunne ikke lade være med at grine gang på gang.

Vi havde første frikvarter og til ingens overraskelse stod vi alle sammen og osede for fulde gardiner det sædvanlige sted, ved bænken og sammenplantningerne. Lige det sted, hvor Justin havde trukket mig ud den første dag vi havde mødtes i skolen. Jeg huskede det, som var det i går han havde trukket mig ud mod min egen vilje. Han havde virkelig været storslem dengang, selvom vi kun talte omkring fire måneder tilbage.

Jeg havde lagt mærke til, at han stadigt fik lange længselsfulde blikke fra Leighanne og Arianna, til trods for han havde leget med deres følelser dengang. De tænkte sikkert, at Justin måtte have ændret sig, siden han og jeg stadigt var sammen. Jessica så sig bare forblændet i Bryan, så der var ikke noget der. Hun var blevet en del af vores klike, hvis man kunne sige det så smukt?

Jeg sad på skødet af Justin, eftersom vi var mange, der var stimlet sammen.

"Nå venner, Sam og jeg har aftalt, at vi skal have lidt gang i den i aften alle sammen.", udbrød Justin med et flabet smil.

"Gangbang!", udbrød Lance med et flabet grin.

"Haha.. Du er sgu så pervers Lance!", svarede jeg et stort grin.

"Man kan sgu da aldrig vide?", svarede Lance igen med et flabet smil.

"Armen altså! Vi havde snakket om at vi skal ryge i aften. Er i med?", spurgte Justin, med et flabet smil.

"Ja sgu da! Helt sikkert!", svarede Ryan og gav Justin et håndklask.

"Den er jeg sgu med på brormand!", svarede Chaz med et blink med øjet.

"Det er der helt sikkert stemning for!", svarede Kelly ivrigt, mens hun stod i Chaz' arme.

"Yes! Så skal vi sgu have det lidt sjovt!", svarede Justin med et flabet smil.

"Du sgu så dejlig Justin..", sagde jeg med et drømmende smil og fangede hans blik.

"Du dejligere babe...", svarede han med sit charmerende smil, og vi begyndte at kysse rimelig intenst.

"ISMAND!", råbte Ryan flabet og de andre grinte. Justin og jeg brød straks vores tungekys, hvorefter jeg flyttede mit blik hen på de andre.

"I er sgu værre end post its!", udbrød Lance med et grin. Vi grinte bare ad det.

"Jeg deler gerne ud, hvis det skulle være?", svarede Justin flabet og sad og lavede kysmund til alle.

"Justin din røvabe! Du er sgu ikke rask!", svarede Ryan flabet.

"Har jeg nogensinde sagt, jeg er rask?", svarede Justin med et hysterisk grin.

"Fat det! Ingen af os er raske!", svarede Chaz helt alvorligt, men kunne dog kun holde masken et kort øjeblik, før han brød ud i et mindre latteranfald.

(Rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrriiiiiiiiiiinnnnnnnnnng!)

"Så for helvede, så skal der terpes igen! As if?", sagde Lance dovent.

"Det skal sgu ligesom til Lance. Vi kommer sgu ikke uden om det, hvis vi skal gøre os nogen forhåbning i at bestå eksamen.", svarede Justin med et tørt grin.

"Vi ses venner!", sagde de andre, til Justin og jeg sad tilbage.

"Nå babe, lad os gå til spansk med Senòrita Marisola..", sagde Justin med et kækt smil, og han knipsede smøgen væk til trods for der var til et par hvæs mere på smøgen.

Jeg nikkede med et lille smil, "Kan jeg lige nå hen på toilettet skat?", spurgte jeg med et smil.

Justin nikkede med et lille smil, "Selvfølgelig babe.. Vores spansklærer kan sgu godt vente på os..", grinte han og gav mig et klask i røven det øjeblik jeg rejste mig fra hans skød.

Vi begav os indenfor, så vi straks kom ind på den store skolegang og vi begav os mod retningen til toiletterne. Gangen var efterhånden ved at være tom for elever.

"Du venter her ikke Justin?", spurgte jeg med en frækt smil.

Han nikkede med et smil og lænede sig op ad den modsatte væg med hænderne afslappet i hans bukselommer, "Of course babe... Jeg render sgu ingen steder uden dig...", smilte han frækt og med et blink med øjet.

Jeg nikkede med et lille fnis og begav mig derefter ind på toilettet...

Kort efter, sad jeg inde i båsen, og pludseligt hørte jeg døren ud fra toiletterne gå op.

"Justin er det dig?", spurgte jeg, men der kom intet svar. Jeg kunne bare høre skridt og pludseligt så jeg nogle sorte fine mandesko med hvide manchetter på.

"Det var dog besynderligt!", tænkte jeg.

(Duk duk duk!)

Jeg fandt det underligt, at der blev banket på min dør til båsen, "Ja?", svarede jeg undrende.

"Samantha Sullivan?", blev der spurgt fra en mandestemme. Jeg mistænkte straks manden for at være skoleinspektøren, der havde opdaget Justin på gangen og fundet yderligere ud af, at jeg måtte befinde mig på toilettet efter timen var startet.

"Åh nej, får jeg og Justin nu eftersidning?", spurgte jeg sukkende.

Jeg tørrede mig og trak op, og trak mine shorts på igen, inden jeg åbnede døren. Jeg fik et chok, da jeg jeg først så en fremmed mand i sort med hat stå og holde Justin fast, mens han holdte ham på munden med en pistol rettet mod Justins hage.

"Sig mig hvad fanden foregår der her?!", udbrød jeg skrækslagent. Justin bevægede sit blik til højre for mig, og jeg flyttede mit blik. En anden mand i sort med nålestribet og gangsterhat stod og rettede en pistol hen mod mig.

"Nu tier du helt stille Sam, så kommer din loverboy her ikke til skade. Du gør blot hvad jeg siger du skal. Er det forstået?", forklarede manden spidst.

Jeg begyndte at græde, "I må ikke gøre ham noget.", græd jeg angst.

Manden med pistolen rettet mod mig kom nærmere, "Rolig nu Sam... Nu gør du lige, som jeg siger og der vil ikke ske din loverboy noget.. Det har jeg jo lovet! Ikke?", svarede manden og stak pistolmundingen helt ind i maven på mig.

Jeg hulkede voldsomt, og jeg kunne høre, at Justin prøvede at sige noget i protest.

"Rolig ven.. Hvis du ikke slapper af, så får både du og din lille veninde kuglen for panden.", sagde den anden mand til Justin, så han straks stoppede sin protest.

"Sam, du følger med os uden protest, og hvis du prøver på så meget, som noget imod vores ordrer, så bliver det værst for din lille kæreste her. Er det forstået Sam?", spurgte manden mig hårdt. Jeg kunne ikke andet end tænke på den pistolmunding i maven på mig, og på Justin, der stod hjælpeløs med en anden pistol rettet direkte op i hagen på ham.

Jeg var vildt bange, og jeg kunne se Justin var ligbleg. Han var helt sikkert lige så bange. Nogle tårer rendte ned ad hans kinder.

"Er det forstået Sam?", spurgte manden mig truende igen. Jeg nikkede stille, mens jeg hulkede.

"Cal, du ved hvad du skal gøre nu..", sagde manden til den mand, der holdte Justin og inden jeg nåede at protestere, slog manden Justin ud et perfekt sted i Justins baghoved, så Justin gik ud som et lys og ramlede ned på gulvet.

"Nej! I må ikke!", græd jeg.

"Rolig Sam, han er ikke død. Han tager sig blot en god lur. Afsted med dig!", beordrede manden mig hårdt. Jeg græd skrækslagen, da vi kom ud på gangen, og vi smuttede igennem en dør ud til. Der var ingen mennesker at se lige det her sted.

"Hvad vil i med mig? Hvem er i?", hulkede jeg skrækslagen.

Vi kom udenfor endnu en dør ud til et øde sted tilknyttet skolen, men var ikke et af de områder, hvor der plejede at færdes skoleelever. Her var ingen andre end en sort varevogn, som jeg blev skubbet ind i og blev mødt at to andre mænd. Den ene bandt mig på ryggen og en anden gav mig knebel for munden og til sidst blev alt sort for mig, da jeg øjensynligt havde fået trukket en lærredsæk over hovedet. Jeg var rædselslagen!

Det gik op for mig, at de mænd ikke bare var nogle der kidnappede mig, det var mafiaen. Kort efter gik jeg pludseligt ud som et lys.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...