Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




52Likes
40Kommentarer
382739Visninger
AA

142. Førstehjælp!


Sams synsvinkel:

"Justin?", sagde jeg forfærdet og stod foroverbøjet ham og ruskede til ham.

"Han er helt væk..", sagde Ryan ved min side. Jeg stod med angsten i min krop.

"Hvad skal vi gøre?", spurgte jeg forfærdet. Chaz og Lance kom hen til Ryan og jeg.

"Jeg ved det ikke? Han har mistet meget blod.. Vi er jo fanget her!", svarede Chaz. Jeg var bange.

"Nej, det kan simpelthen ikke være rigtigt. Han kan jo dø!", svarede jeg frustreret og begyndte at hulke. Jeg satte mig på hug foran Justin. Jeg var rent ud sagt ligeglad med kakerlakkerne omkring os.

"Hvis han ikke allerede er død?", spurgte Chaz forfærdet.

Jeg skreg op, da jeg så en kakerlak kravle på Justins venstre skulder, så jeg med en hurtig refleks viftede den væk.

Justin åbnede øjnene lettere på klem, "Behøver du lige at skrige mig i hovedet babe?", snøvlede han med et flabet smil.

Han lignede seriøst én der var på druk. Jeg omfavnede ham.

"Åh Justin, du er ikke død...", sagde jeg taknemmelig i knuset. Han lagde armen om mig.

"Nej ikke endnu, men jeg har det seriøst ad lort til...", snøvlede han.

"Damn Justin, du må ikke forskrække os sådan.", hørte jeg Ryan fra min ene side mig.

Jeg slap knuset og kiggede på Justin. Han så ikke for godt ud. Han var pænt bleg i ansigtet.

"Det er altså langtfra godt det her.. Hvordan skal vi komme ud?", spurgte jeg forfærdet. Justin begyndte at grine. Jeg forstod ikke hvorfor han bare kunne sidde op ad væggen og grine på den måde? Det var jo ham der havde mistet en masse blod.

"Sam er det dig jeg ser på eller er du en engel?", snøvlede Justin.

Jeg begyndte at græde igen, "Nej Justin, du må ikke falde væk! Kæmp!", protesterede jeg med tårerne ned ad kinderne, mens jeg ruskede ham i skuldrene.

"Så det er dig Sam?", snøvlede Justin med et skævt smil. Jeg nikkede kraftigt. Han begyndte at grine.

"Ikke så hurtige bevægelser babe, ellers fader du ud..", mumlede Justin og hans øjne rullede rundt i hovedet på ham og begyndte at falde i igen.

"Nej Justin! Du må ikke dø!", ruskede jeg nu kraftigere i ham.

Chaz begyndte at banke voldsomt på jerndøren og Ryan deltog derefter og til sidst Lance.

"FOR HELVEDE! ÅBEN DEN DØR! NU! VI HAR EN DØENDE HERINDE!", råbte Chaz op.

Jeg blev ved med at ruske i Justin, "Justin, vågn op! Vågn op! Du skal fandeme ikke dø ligesom Jack Dawson i Titanic!", ruskede jeg.

Jeg begyndte at hulke voldsomt, "Justin vågn nu op! Du er min bad-ass, min player, min elskede troublemaker! Vågn op! Du kan ikke dø! Du må ikke dø!", ruskede jeg i ham voldsomt.

Jeg hulkede og kunne dårligt se ham for bar' tårer.

"FOR FANDEN! ÉN ELLER ANDEN! VI HAR EN DØENDE HER INDE!", råbte Ryan yderligere.

"Det er slet ikke godt det her!", sagde Lance bag mig.

"Kan du slet ikke få liv i ham?", spurgte Lance mig yderligere? Jeg så hen på ham og rystede på hovedet.

"Mærk hans puls! Er den der?", tilføjede Lance, hvorefter han satte sig ned ved Justin og mig.

Jeg lagde mine fingerspidser på hans puls lige under kæben og mærkede straks efter. Jeg kunne ikke mærke nogen puls slå.

"Oh Fuck! Han er død!", skreg jeg hulkende op.

De andre kom hurtigt hen til os.

"Hurtigt! Læg ham ned på gulvet!", sagde Ryan forhippet og jeg nikkede og valgte at slå lidt koldt vand i blodet, blot så jeg kunne tænke nogenlunde klart.

"Kan i førstehjælp?", spurgte han forhippet os alle. De andre rystede på hovedet. Jeg nikkede, eftersom jeg havde haft et førstehjælpskursus en gang.

"Godt Sam, du puster luften i ham og jeg øger hjertemassagen! Forstået?", sagde Ryan bestemt. Jeg nikkede skrækslagent.

Ryan skubbede op i Justins hættetrøje. Han fandt brystbenet og begyndte at pumpe ned tre gange. Jeg rettede på Justins hoved så der ville komme bedre luft til hans luftveje, og klemte om Justins næse og pustede luft ind i ham gennem hans lettere åbenstående og ret kølig læber, så det var tydeligt, at han havde mistet meget blod. Jeg kunne straks se hans bryst hæve sig gennem hans stramme t-shirt. Ryan pumpede igen og jeg pustede igen. Stadigt ikke noget liv.

Vi hørte pludseligt politisirener udenfor og Chaz og Lance begyndte at råbe efter hjælp. Ryan pumpede igen og jeg pustede igen. Intet skete.

"Ryan, der sker ikke noget..", græd jeg.

"Sam, tag dig sammen her! Du må ikke stoppe! Vi fortsætter! Du kan godt! Kom så Sam!", tilskyndede han mig.

"Justin, vågn nu! Du kan ikke bare forlade mig på den måde!", græd jeg.

"Sam, tag dig nu sammen for helvede!", udbrød Ryan frustreret. Jeg nikkede med tårerne rendende ned ad kinderne.

Han pumpede igen tre gange og jeg trak vejret dybt ned i lungerne og pustede al min luft ind i Justin. Ryan pumpede igen og jeg pustede endnu engang.

"Kom nu Justin! Du slipper fandeme ikke så let..", sagde Ryan frustreret, mens han øgede hjertemassagen på ham. Jeg pustede igen.

"Vi skal have mere tempo på Sam, det her går simpelthen for langsomt! To pust fra nu af Sam!", sagde Ryan forhippet. Jeg nikkede.

Han pumpede og jeg pustede to gange i træk.

"Kom nu Justin..", græd jeg, mens Ryan pumpede igen.

Døren blev pludseligt åbnet, men Ryan og jeg fortsatte genoplivningen. Jeg pustede to gange igen.

"Kan vi få en ambulance, det haster!", så jeg en betjent tilkalde. Jeg og Ryan fortsatte. Jeg vidste snart ikke hvad jeg skulle gøre.

"JUSTIN FOR HELVEDE! DU MÅ IKKE VÆRE DØD!", skreg jeg med tårerne rendende ned ad mine kinder.

"Sam fokus!", råbte Ryan forhippet.

Han pumpede og jeg pustede to gange. Ved andet pust, kom der et ryk fra Justin og han hostede. Både jeg, Ryan, Chaz og Lance græd af glæde. Jeg omfavnede Justin og tog hans hoved op på mit skød.

"Sam, det der er der ikke tid til, han skal i natostilling!", kommanderede Ryan. Jeg nikkede.

Vi lagde Justin i natostilling, så han fik luft. Justin var langt væk, men dog heldigvis ved bevidsthed.

"Godt unger! I reddede sgu knægtens liv!", kom det fra en betjent.

Jeg var så lykkelig og jeg måtte omfavne Ryan. "Tak makker...", sagde jeg taknemmelig i knuset.

"Det er sgu mig der takker... Du fik vores allesammens ven tilbage til os...", svarede Ryan i knuset. Vi slap hinanden igen og to redningsfolk kom rendende ind med en båre og fik Justin op på båren.

"Godt klaret!", kom det fra redningsfolkene.

"Må vi komme med?", udbrød jeg lettere bekymret.

"Der er ikke plads til jer, men i må følge med os.", svarede den ene af ambulancemændene.

"Er der plads til mig?", spurgte jeg grædende og kærtegnede Justin på hans arm, mens jeg så ned på ham, hvor de allerede havde lagt en iltmaske for hans mund og næse. De rystede på hovedet og ilede ud af lokalet med Justin på båren.

"Kom Sam, vi tager Justins bil..", sagde Ryan og holdte mig tilbage. Kun Lance fulgte med ambulancefolkene, eftersom han også var såret. Vi løb efter ud gennem den store forladte bygning, der var blevet rømmet på stedet og kom helt uf til havnen, hvor vi nåede at se ambulancen køre væk med Justin og Lance.

Vi blev mødt af et par afroamerikanere, den ene havde lange fletninger, et par seje shades i ansigtet og en lang læderfrakke på. Ryan og Chaz gav dem håndklask. Jeg forstod intet?

"Vi tillod at tilkalde panserne i stedet, eftersom der var udlovet en stor dusør på Wyat og hans bande..", sagde afroamerikaneren.

"Godt Sam!", svarede Ryan smørret. Jeg kiggede forundret på ham, Ryan sagde Sam til. Han kiggede med et smørret grin på mig.

"Du må være Justins smukke kæreste Sam Sullivan?", grinte han kækt. Jeg nikkede lettere uforstået.

"Ja, det er mig..", svarede jeg kort.

Han grinte og gav mig hånden, "Mit navn er Samuel White, men kald mig bare Sam. Jeg og mine bro's her hjalp Justin, Chaz, Lance og Ryan her med at skulle redde dig..", grinte han smørret.

Jeg nikkede, "Så Wyat er fanget?", spurgte jeg lettere målløs. Han nikkede. Jeg blev forundret.

"Også Mike?", spurgte jeg gruende.

"Hvem fanden er Mike?", spurgte Ryan mig undrende.

Jeg så ned i asfalten, "Han var én af Wyat Sisemores ansatte, men han var slet ikke som de andre. Mike passede på mig, på én eller anden weird måde. Han var så god som dagen var lang. Jeg vil med glæde prøve at få ham løsladt, så han kan klare frisag..", svarede jeg og kiggede op på de andre.

"Du er sgu ikke rigtig klog Sam! Men sådan er du jo bare!", grinte Chaz.

"Kom tøs! Så smutter du, jeg og Chaz på hospitalet!", tilføjede Ryan bestemt.

Jeg nikkede og vi gik hen til Justins bil, der holdte et stykke fra bygningen, som vi havde været i.

"Held og lykke med Justin! Hils ham fra mig!", råbte Sam efter os. Jeg, Chaz og Ryan vinkede glade tilbage.

"Tak Sam fordi du hjalp min kæreste!", råbte jeg taknemmelig tilbage.

"Ingen årsag Sam!", råbte Sam tilbage til mig.

Jeg og og drengene satte os ind i bilen. Ryan startede Justins bil og vi kørte afsted mod hospitalet. Jeg håbede inderligt, at Justin ikke fik et tilbagefald igen. Jeg håbede, at han overlevede efter Ryans og min hjertemassage......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...