Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
403183Visninger
AA

140. Er der håb?


Sams synsvinkel:

Jeg vågnede ved at det raslede i døren med nogle nøgler ved låsen. Døren gik op og ind kom min onkel Wyat, bag ham stod Danny og Mike.

"Sam, gider du godt stå op nu og det skal gå tjept!", sagde Wyat med en kølig attitude. Jeg var forvirret. Jeg forstod intet?

Jeg rejste mig fra den bulede gamle drømmeseng, "Hvad skal jeg?", spurgte jeg forvirret.

"Ingen spørgsmål Sam! Få dine bukser og sko på nu!", svarede Wyat stramt.

Jeg lagde mærke til Mikes triste smil. Han var vidst den eneste af de gangstere, der ikke skræmte mig. Jeg følte, at han var min ene ven i nøden her. Jeg rakte ud efter mine bukser og trak dem stille på.

"Kan jeg ikke snart få et bad og noget andet tøj på?", spurgte jeg irriteret.

Jeg savnede virkelig et bad, og især savnede jeg en tandbørste og masser af tandpasta. Se det kunne min fucking onkel ikke engang finde ud af at give mig, til trods for at jeg blev holdt som gidsel. Køn onkel at have hvad? Han var sgu så kold som nogen overhovedet kunne være.

"Klap i Sam. Skynd dig i tøjet nu! Vi skal alle ud af vagten!", kommanderede Wyat stadig lige kold som før.

Jeg gloede olmt på Wyat, "Du skal sgu ikke hundse med mig, dit syge svin!", snerrede jeg.

Ja, jeg var efterhånden ret ligeglad med ham. Jeg hadede ham for et godt ord. Hadede ham så meget, at hvis jeg stilte kærligheden op på lige højde af den had jeg havde til Wyat, så stod to mænd ved min kærlighedssøjle, min Justin og min far. De mænd jeg ikke kunne undvære i mit liv. Jeg mærkede pludseligt en ordenlig lussing på min venstre kind. Jeg tog mig straks til kinden og kiggede op på Wyat.

Han så olmt på mig, "Nu ikke næsvis frøken Sullivan!", sagde han surt.

"Husk du er min onkel!", svarede jeg flabet.

Wyat begyndte at grine falsk, "Hah, ja desværre! Du er fandeme en smuk pige, men jeg tåler kraftedeme ikke din næsvished!", svarede han med sit klamme grin, som gav mig kuldegysninger.

"Jeg er ikke bange for dig din syge stodder! Jeg hader dig! Slip mig fri!", skreg jeg og rejste mig op mod ham.

Han grinte ondt og straks hørte jeg den velkendte lyd af en kniv trukket op af en skede og den store kniv vejrede smukt og glinsende lige foran mit ansigt. Mit hjerte ræsede afsted og pulsen steg kraftigt. Jeg stivnede og følte koldsveden et øjeblik, da Wyat førte knivspidsen let op i min strube.

Hans grå-blå øjne borede sig ind i mine, "Jeg sagde, nu ikke så næsvis unge dame.. Jeg advarede dig... Næste gang det sker, så tror jeg ikke du skal satse så meget på min sødme over for dig.. Så er du advaret Sam...", nærmest hviskede han.

Jeg var bange for at rykke mit hoved ned, bare tanken om at kniven ville bore sig ind i min hals.

"Er det forstået Sam?", spurgte han yderligere. Jeg sank en klump.

"Ja..", svarede jeg svagt i en nærmest pibende lyd, kun fordi jeg var bange for at kniven ville bore sig op i mig.

Han fjernede kniven og stak den i skeden igen og vendte sig om og gik.

"Sørg for, at hun får sine sko på med det samme!", kommandere han med de andre. Mike og Danny nikkede.

"Du må hellere gøre, som der bliver sagt..", sagde Mike med et svagt bedrøvet smil. Jeg nikkede stadigt med skrækken over truslen i kroppen. Jeg satte mig ned og tog mine sko på. Jeg rejste mig derefter. Jeg blev stoppet af Danny.

Han så på mig, "Frem med hænderne Sam!", kommanderede han.

"Danny, er det der nu nødvendigt?", indvendte Mike fra hans venstre side. Danny så olmt på Mike.

"Du hørte selv hvad chefen sagde!", svarede Danny med et skarpt blik.

"I må ikke gøre mig noget!", indvendte jeg forskræmt. Jeg var skrækslagen.

"Frem med hænderne Sam!", kommanderede Danny yderligere, mens han så skarpt på mig.

Jeg gjorde som der blev sagt og straks bandt Danny en plasticstrip om mine håndled.

"Av, ikke så stramt!", udbrød jeg.

"Kæft Sam!", svarede Danny. Ja, det var sikkert. Danny kunne jeg ikke lide.

"Jeg beklager Sam..", hørte jeg Mike sige, inden alt blev mørkt for mig. Jeg kunne intet se og blev bare ført afsted.

Jeg hørte Wyat snakke et sted. Han kommandere rundt med sine ansatte. Kort efter kunne jeg mærke, at vi var gået ind i en elevator, eftersom den kildrende følelse i maven fremkom.

"Gå Sam!", kommanderede Mike tæt ved mig. Jeg tog skridt frem og kunne af stemmerne høre en rungende klang omkring os. Det lød som om vi var i en parkeringskælder og den særlige duft af udstødningen fra bilerne bekræftede det bare. Pludseligt hørte jeg et hvin fra nogle biler.

"Fuck vi er opdaget!", hørte jeg Wyat råbe et sted fra.

Jeg blev skubbet til side og anede ikke hvor jeg var henne, "Sæt dig der Sam!", kommanderede Mike. Jeg blev sat et mærkværdigt sted. Op ad en kold mur på asfalten.

Pludseligt blev mit håb vagt til live, "Slip min kæreste løs, dit syge svin!", hørte jeg Justins stemme råbe et sted fra.

"Justin!", råbte jeg for fulde lunger. Jeg kunne høre kun ham, men slet ikke se ham. Jeg begyndte seriøst at tude, for jeg kunne virkelig intet se.

"Sam!", råbte Justin et sted fra. Jeg følte mig magtesløs. Kunne kun høre stemmerne, men intet se.

"Så Sam er din kæreste knægt?! Jeg må fandeme sige, at du er modig af dig!", råbte Wyat.

"Slip hende løs Wyat! Jeg skal nok love ikke at afsløre dit skjulested!", råbte Justin. Mit hjerte hamrede afsted.

"Forsigtig Justin! Wyat er farlig!", råbte jeg for fulde lunger.

"Jeg har styr på det babe!", hørte jeg Justin råbe tilbage.

"Jeg tror sgu ikke på dig knægt! Har du slået dig sammen med Jake?!", råbte Wyat.

"Jake siger ingenting. Jeg giver dig mit ord på det!", hørte jeg Justin råbe tilbage.

(Bang! bang! bang! bang! bang!)

"JUSTIIIIIN!", råbte jeg forfærdet.

"Saaaam!", hørte jeg ham råbe ømmende tilbage.

Pludseligt blev der grebet fat i mig og jeg blev kastet ind i en varevogn. Jeg græd. Jeg var virkelig bange for om Justin var blevet skudt. Jeg mærkede varevognen køre, så jeg blev kastet rundt.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...