Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
396630Visninger
AA

25. En typisk onsdag morgen.

Sams synsvinkel:

 

"Godmorgen skattepige.. Har du sovet godt?", spurgte min far morgenfrisk, da jeg mødte ham ude i køkkenet.

Han var allerede i sin pæne habit og sad med avisen og morgenkaffen foran sig. Jeg var stadigt kun i min morgenkåbe og havde fugtigt uredt hår efter mit morgenbad.

Jeg gik hen til køkkenbordet og tog morgenmadspakken med mine cheerios fra køkkenskabet af og hældte det op i en lille skål. Jeg gik derefter hen til køleskabet og tog mælken, hvorefter jeg gik hen til min skål med cheerios og hældte mælken hen over.

Kort tid efter begav jeg med min skål med morgenmad i hånden og mødte min fars blik på mig og smilede til ham, "Ja har sovet skønt i nat.. Det er så fedt at være forelsket!", svarede jeg med et forelsket smil.

Min fars smil blegnede lidt. Han rømmede sig og lagde avisen på bordet et øjeblik.

"Er du nu helt sikker på ham knægten skat?", spurgte min far indgående.

Jeg mærkede en varme i mine kinder.

"Ja far.. Han er bare så sød ved mig og han får mig til at grine. Jeg ved godt, at han er meget af en drengerøv, men jeg elsker ham virkelig far. Han får min verden til at snurre og stå stille på én gang! Han gør mig bare så lykkelig!", forklarede jeg med et lille grin og følte bare at jeg svævede på de lyserøde skyer.

Min far gryntede lidt. "Okay, ja så er han vel ikke så slem?", mumlede min far bare med et nærmest uinteresseret blik,  og tog derefter avisen op foran sit ansigt igen.

Jeg kiggede lidt hen på ham. Jeg lagde mærke til, at han ikke ligefrem jublede over min lykke. Havde Justin mon ret i, at min far virkede skræmmende over for ham i går?

Jeg satte mig over for min far ved køkkenbordet på den høje stol og spiste min morgenmad. Jeg kiggede hen på min far, der var travlt optaget i sin avis og kaffen. Et blik kom et par gange fra ham, når han sad og bladrede i sin avis.

"Noget galt skat?", spurgte han pludseligt. Jeg kiggede indgående på ham, og mit blik udstrålede vidst ligefrem kynisme. Det virkede i alt fald til, at han kunne se det.

"Altså.. Hør her skat!", sagde han sukkende og lagde avisen fra sig. Han rykkede sig lidt frem i den høje stol.

"Der er bare et eller andet, som jeg ikke kan lide ved ham Justin.", forklarede han videre.

Jeg rettede mig op og betragtede ham pludseligt med dyb undren over min fars konstatering.

"Hvad mener du med det far? Han er jo så sød ved mig..", forsvarede jeg kraftigt.

Han tændte en cigaret og tog et hvæs af den og lagde den derefter i askebægeret, så den røg stille og roligt. Han pustede tungt ud.

"Jeg siger dig min pige, bare så du er klar over det... Så holder jeg altså øje med ham. Han skal ikke såre dig på nogen måde.", svarede han bestemt og rejste sig, og gik hen og stillede sin tallerken med et levn af en krydderbolle og sit tomme krus ovre ved køkkenvasken.

Han kom tilbage og satte sig halvt på stolen, hvorefter han sad og pulsede videre på sin smøg. Han tog endnu et hvæs af smøgen og sukkede dybt da han pustede ud igen.

"Det gør han jo heller ikke far. Det forsikrer jeg dig om! Han er noget af det sødeste far! Og det kan godt være at han ligner en bad-ass, men inden i er han slet ikke sådan. Det forsikrer jeg dig!", svarede jeg stålfast.

Min far tog et sidste hvæs og skoddede resten af cigaretten, til trods for der stadigt var en halv del tilbage af den,"Godt så... Du må se ham, men du skal blot vide, at jeg altså holder øje med ham!", svarede han med et skævt smil.

Jeg smilede stort og rejste mig straks fra stolen, og gik hen og gav ham et inderligt knus, "Tak far..", sagde jeg taknemmelig ind i hans brystkasse. Han krammede mig hurtigt og kyssede mig i håret.

"Så lidt min skat... Jeg skal afsted nu... Kan du have en god dag i skolen min skat?", svarede han.

Vi slap knuset og jeg kiggede op på ham. Jeg smilte stort.

"I lige måde far..", svarede jeg og kyssede ham med et tantekys på hans mund

"Hvor er mor?", spurgte jeg hurtigt, inden han nåede ud af køkkenet. Han vendte sig mod mig og pegede op i loftet.

Jeg kom med et ligegyldigt blik.

"Tømmermænd igen?", spurgte jeg koldt og ligeud.

Min far nikkede med et håbløst udtryk, og vendte sig omkring og gik...

Tømmermænd på en onsdag! Min mor blev mere og mere ustyrlig med sit alkoholproblem. Det satte ar i sjælen på både min far og jeg, til trods for jeg ikke havde meget til overs for hende. Det var jeg i princippet sikker på, at min far heller ikke havde. Hvorfor blev de overhovedet ved med at være gift? Kunne de ikke bare lade dem skille? Jeg var næsten sikker på at min far havde en anden kvinde, som han så til, da hans arbejdstider efterhånden optrådte til flere timer efter han oprindeligt skulle have haft fri.

Der var engang hvor han kom fast hjem ved en 17-18 tiden om aftenen, men nu var der tit mange dage hvor han først var hjemme mellem 19-23 om aftenen. Jeg var nærmest overbevist om, at han havde en elskerinde. Ikke, at det generede mig synderligt. Jeg var udmærket klar over, at han slet ikke elskede min mor længere. Ikke med den måde han omtalte hende og råbte ad hende. Kælling, kost, heks, plastikdukke, dranker, mokke og hvad ved jeg af skældsord, som han kunne komme med. Jeg var i alt fald glad for, at jeg ikke lignede hende på det grundlag.

Min mor havde ganske vidst været en meget meget smuk blondine i sine yngre år. Jeg havde selv set mange ungdomsbilleder af hende og for blot ti år siden, der var hun stadigt enorm attraktiv. Men nu  her i dag, så var hun så ødelagt af alkoholmisbrug og alt for mange plastikoperationer. Jeg lignede hende meget, som da hun var ung, men ikke meget nu, hvor hun var så ødelagt. Mit sind havde jeg heldigvis arvet fra mine fars gener.

Jeg smilte lidt, og jeg blev afbrudt mine tanker ved at Rosa, vores husholderske dukkede op i køkkenet, "Godmorgen senorita Sam!", sagde hun med stort smil. Hun var spansk, og fra Mexico. Hun var lille og tæt bygget, men enorm sød og altid i godt humør.

"Godmorgen Rosa.", svarede jeg med et smil. Hun gik i gang med at ordne køkkenet efter jeg og min far havde været der, og efter alle de tomme glas og sprutflasker min mor havde efterladt i køkkenvasken. Hun vendte sig om hurtigt og kiggede hurtigt på sit lille armbåndsur, "Ai ai ai! Du kommer for sent, hvis ikke du skynder dig senorita Sam!", sagde hun hurtigt.

"Gud! Er klokken allerede så mange?!", udbrød jeg og løb hurtigt ovenpå for at ordne mig færdigt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...