Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382952Visninger
AA

45. En fars værste mareridt!


Jakes synsvinkel:

Jeg drejede ind ad indkørslen til min hjem, og jeg håbede fandeme for Sam, at hun var hjemme og vel og mærke havde overholdt tiden. Alt virkede til at ånde fred lige til aften da jeg parkerede min mercedes og låste den af, hvorefter jeg fortsatte op mod hoveddøren.

Jeg frydede mig over, at min pisse belastende kone hørte ikke sit sædvanlige kattejammer i dag, da jeg åbnede hoveddøren. Det var sgu herlig for en gang skyld! I stedet kunne jeg faktisk høre tv'et køre i stuen køre, og tog jeg ikke meget fejl, så lød det som mtv, der kørte. Det kunne så kun betyde én ting; Sam måtte være hjemme! Jeg trådte ind i vores ret store opholdsstue i stuen og  ganske rigtigt... Sam lå og slangede sig i vores store brede flydesofa og guffede popcorn i sig, imens hun lå og så tv.

Jeg nærmede mig hende roligt, og opdagede pludseligt at hun havde forbinding om foden og at der lå to krykker på gulvet ved siden ad hende og sofaen. Det bekymrede mig godt nok en del, at se at hun var kommet til skade. Og jeg håbede fandeme for den forbandede knægt, at det ikke var ham, der havde pålagt hende det uheld med foden.

Jeg gik roligt over til hende og bukkede mig ned over hende ved hendes hoved og gav hende et kys på panden, "Hej skat..", sagde jeg sødt. Sam smilte svagt, da hun så lettere op på mig, "Hej far...", svarede hun stille.

"Hvad er der sket med din fod?", spurgte jeg lettere alvorligt.

Hun møvede sig bag over, så hun kom op og sidde i sofaen, "Jeg snublede i mine sorte platformsko på gangen i skolen..", svarede hun roligt.

Jeg rystede lettere på hovedet med et lille smil, "Skat altså.. Har jeg ikke også tit sagt, at det er på dit eget ansvar, at du render rundt i højhælede nærmest hver dag?", forklarede jeg, mens jeg blinkede med øjet.

Hun fnes lidt lettere forlegent og nikkede, "Jo far, jeg er også blevet tilskyndet til rende i flade sko frem over af dr. Craven på hospitalet, men jeg gør det nok kun indtil min fod er i klar bedring... ", svarede hun med et lille grin.

Jeg rystede på hovedet med et smil, "Skattepige, du burde virkelig overveje at gå i flade sko noget oftere.. De høje sko er slet ikke sundt for dine fødder...", svarede jeg bestemt.

"Jamen far! Flade sko er langtfra sexede...", svarede hun med et håbløst blik.

Jeg grinede, "Altså Sam... Du behøver absolut heller ikke at rende rundt og være sexet... Du er smuk nok i dig selv...", svarede jeg tørt, "Og.. desuden synes jeg du skulle tag' og lægge det drengepjat lidt på hylden, det er ikke godt for dig.. Du bør koncentrere dig noget mere om skolen i stedet...", tilføjede jeg yderligere.

Sam så irriteret på mig, "Far, jeg pjatter ikke med drenge... Jeg er kun pjattet med Justin, og jeg elsker ham faktisk.", svarede hun ligeud.

Bare det, at hun nævnte hans navn, gjorde mig vildt irriteret indvendigt. Den knægt var det rene skidt for hende. Han var langtfra én jeg ville kalde min kommende svigersøn. Kunne hun ikke bare lære at glemme ham?

"Sam, hør her.. Du skal ikke se den knægt! Er du med? Han er langtfra god nok til dig! Jeg forbyder dig det!", forklarede jeg ret bestemt.

Hun så olmt på mig, "Det skal du fandeme ikke bestemme!", svarede hun vredt.

Jeg blev paf et øjeblik, "Sig mig, bander du over for mig? Har jeg ikke sagt, at jeg ikke tolererer bandeord i mit hjem og da slet ikke fra min egen datter?", svarede jeg målløst.

Sam kæmpede sig med besvær op at stå med sine krykker, men det lykkedes hende ikke rigtigt. Hun så langtfra glad ud nu,  "Det vil jeg kraftedeme pisse på far! Du bander fandeme selv.. Kalder mor for sæk, luder, roadkill, møgsæk, plastikdukke og hvad ved jeg! Jeg har kraftedeme lov til at bande, når det passer mig i mit fucking forpulede liv!", udbrød hun arrigt.

Jeg blev magtesløs fuldstændigt.. Det sydede og boblede i mig, og inden jeg fik styret mit temperament fløj fem store fingre lige på Sams fine og bløde kind, så det stak i min hånd efter min lussing.

(Stilhed...)

Sam så paf på mig, mens hun tog sig til kinden. Tårerne vældede frem i hendes øjne og det begyndte at gøre ondt i mit hjerte. Jeg havde fandeme givet min datter hendes allerførste lussing. Jeg bandede og svovlede over for mig selv indvendigt. Det eneste jeg elskede overalt på jorden, havde jeg slået. Hun græd stille, "Jeg hader dig...", hviskede hun grædende, og denne gang lykkedes det hende, at rejse sig fra sofaen med besvær, hvorefter hun humpede forbi mig ud ad stuen.

Jeg kunne høre, at hun kæmpede sig op ad de første trin ude ved den store trappe. Jeg løb ud i hallen. Jeg græd, "Sam.... Tilgiv mig! Jeg ved ikke hvad der gik ad mig? Jeg elsker dig jo...", hulkede jeg.

Sam vendte ikke blikket mod mig, men humpede blot videre, mens hun holdte fast i gelænderet med sin ene hånd og kæmpede sig op ad trappen. Men hun besluttede sig for at sætte sig ned, og i stedet møve sig baglæns opad. Jeg så og hørte hendes hulk og tårer. Hun nåede så langt op at jeg ikke kunne se hende mere, men blot høre hendes hump hen ad gulvet ovenpå.

"JEG HADER DIG FAR!", skreg hun ovenfra.

Jeg satte mig på det nederste trappetrin og tudede voldsomt, "Sam... Undskyld...", hviskede jeg lavt og grådkvalt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...