Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
396630Visninger
AA

124. En fars skuffelse.


Sams synsvinkel:

Vi var kommet tilbage til retsalen, og jeg lagde mærke til Jakes forkastelige blik, da han blev ført forbi os op til hans siddeplads af betjentene. Han smilte ikke det mindste til mig. På en måde forstod jeg da også hvorfor. Jeg havde vendt ham 100% ryggen. Måske det var derfor han kæmpede sådan imod, blot for, at han kunne "vinde" selv.

"Alle bedes rejse sig for Dommer Bowen!", var der én der sagde, så vi alle stod op et kort øjeblik til hun havde sat sig.

Hun nikkede til os alle, at vi endelig kunne sætte os igen. Jeg kiggede over ved Jakes vidner, og det undrede mig, at ikke engang Sharon, hans kæreste var dukket op for at vidne eller bare følge med som støtte. Jeg kiggede bagud for at se om jeg kunne få øje på hende. Mon det kunne tænkes, at hun ikke ville rodes ind i det eller kunne det være fordi min mor også var her? Mine tanker blev afbrudt.

"Jeg indkalder Samantha Sullivan til vidneskranken!", sagde Dommer Bowen højt.

Så tak! Justin havde ret i, at det ville blive mig. Fuck, hvor var jeg nervøs. Jeg troede aldrig mine nerver kunne være så flosset, som de virkede til at være nu. At vidne mod min egen far, havde jeg aldrig i mine vildeste drømme troet skulle ske. Justin rejste sig samtidigt med mig. Jeg tror han kunne se hvor nervøs jeg var. Det så faktisk ud til at alle kunne se det.

"Babe, jeg ved du kan... Du er en stærk pige... Få ham ikke til at knække dig.. Kæmp imod... Held og lykke...", hviskede Justin beroligende ved mit øre og knugede mig kærligt ind til ham i et dejligt varmt knus. Jeg nikkede og vi gav hinanden et hurtigt kys.

"Go get them tiger..", sagde Justin lavt til mig med et blink med øjet.

Jeg smilte nervøst og gik over, for at sværge ved tro og love og afgav min erklæring. Jeg begav mig op i vidneskranken og jeg lagde hurtigt mærke til at Jake havde en meget stram mine om munden. Den mine han altid viste når han var utilfreds over noget også de gange før i tiden, når jeg havde skuffet ham med dårligere karakterer fra skolen eller hvad det ellers kunne være. Lige nu var jeg klar over, at skuffelsen skyldtes, at jeg sad her i vidneskranken og skulle vidne mod ham og ikke for ham.

Jeg vidste det!

Jeg var én stor skuffelse i hans øjne lige nu, til modsætning, når jeg drejede mit blik over mod min mor, hvor hendes smil var påklistret stort på hendes kunstige læber over, at jeg sad her og skulle vidne imod Jake. Hun fandt det vidst ret tilfredsstillende.

Advokat Southmore kom hen til mig, "Sam, jeg skulle sige fra din far, at du kan nå og ombestemme dig og vidne for din far i stedet.", udbrød han.

Der blev helt stille i salen. Jeg var paf! Han gav ikke så let op. I stedet for at svare Southmore, så henvendte jeg min fulde opmærksomhed hen til Jake. Alle stirrede på mig. Jeg kunne se Jake havde ændret sin mine en anelse til det mildere.

"Jake, jeg takker hermed for din dyrebare tålmodighed, men jeg takker nej til tilbuddet. Intet i hele universet ville kunne ændre min mening og holdning og jeg er her for at støtte mine venner og min skønne, dejlige og lækre kæreste, som jeg elsker overalt på jorden og det eneste jeg ønsker for dig Jake.. Det er at du kommer til at ruske den bag tremmer resten af livet!", svarede jeg flabet og jeg vidste jeg gned salt i Jakes sår ved at tilføje så meget omkring Justin.

Jeg smilte flabet og Jakes blik ændrede sig igen til et vredere blik, så han rejste sig arrigt, "Og du er min datter? Fuck, hvor er jeg skuffet over dig!", udbrød han højt og arrigt, så ikke en eneste i salen undgik at høre det.

Dommer Bowen hamrede hårdt i bordet. "Kan vi så få ro Jake Sullivan! En ordenlig tone ikke?!", udbrød Dommer Bowen.

Jeg flyttede mit blik over til Justin, der bare sad og smilte flirtende til mig. Jeg kunne ikke lade være med at rødme.

Jake faldt nogenlunde til ro, men jeg kunne se, at han sad og fnøs over mig.

"Kan vi fortsætte afhøringen tak!", tilføjede Dommer Bowen.

Advokat Southmore nikkede, "Sam... Har din far nogensinde benægtet at han elsker dig?", spurgte han ligeud.

"Det er fuldstændigt sagen uvedkommende! Han har truet min kæreste og mine venner og lavet kvælertag på én af mine venner, samt banket min kæreste til ukendelighed og bare efterladt ham hjælpeløs i rendestenen og han har slået mig, hver gang jeg har haft en mening eller holdning i modsætning til Jake, og for god ordens skyld, vil jeg blot påpege, at han ikke er min far, for hvilken forælder opfører sig så djævelsk og koldt over for deres barn skråstreg børn på den måde? - Og det i mente, at han truer til højre og venstre og er fysisk voldelig? Sådan er en far ikke! Sådan et menneske som ham, er ikke et rigtigt menneske. Han skal spærres inde! - OG DET MENER JEG JAKE!", fløj det frustreret og arrigt ud af mig.

Jeg fattede ikke, hvor jeg havde fået alt det mod fra, men det føltes godt, at lukke op for det. Min nervøsitet var som forduftet. Jake fik mig helt op i det røde felt. Jake ville ikke engang modsige mig nu, han sad foroverbøjet bordet og gemte sit ansigt væk.

"Samantha Sullivan, må jeg bede om en ordenlig tone!", sagde Dommer Bowen pænt. Jeg nikkede, mens jeg kogte af indre vrede. Jeg kiggede på rækken af vennerne. Ryan sad og nikkede med et smil, Chaz sad med sine tomler oppe, Kelly sad og holdte hænderne oppe foldet som sejr, Lance sad og grinte smørret, Britany sad og smilte med et lille fnis, Michael sad og mimede "Godt gået..", Bryan smilte stort med en tommel oppe, Pattie smilte stort og nikkede anerkendende til mig og Justin sad med sit påklistrede og flabede "YES-smil", som jeg kendte alt for godt til.

"Southmore, du kan fortsætte med dine spørgsmål!", fortsatte Dommer Bowen.

"Ja altså... Eh..", fortsatte advokat Southmore. Sig mig, havde jeg gjort ham og Jake fuldstændig målløse med mit svar fra før?

"Er der ikke flere spørgsmål advokat Southmore?", spurgte Dommer Bowen endnu engang.

"Tja altså, de spørgsmål jeg ville give hende, har hun nærmest besvaret på mærkværdig vis!", svarede han paf.

"Et sidste spørgsmål har jeg dog...", tilføjede han.

"Godt Southmore! Lad Samantha høre nærmere!", svarede Dommer Bowen.

"Jo Sam, kan du svare mig kort. Hvorfor greb du ikke ind, da du så Jake lå bundet fast til sengen i Florida?", spurgte advokat Southmore mig.

"Siger det ikke sig selv? Jeg foragter Jake Sullivan! Jeg mener, at han fortjente at få noget igen af alle de slag han selv havde givet Justin! Han fortjente det! Jeg fortryder ikke det mindste!", svarede jeg koldt.

"Jamen, Jake Sullivan er jo din far?", lød det stadigt målløs fra Southmore.

"Ja, det kan godt være, at han er min far af kød og blod, men han bliver aldrig min far af hjertet, så længe han behandler andre på den måde! Jake Sullivan er en farlig mand og han fortjener ikke, at rende rundt blandt folk i offentligheden! Jeg har ikke mere, at sige om det! - Var der flere spørgsmål advokat Southmore?", spurgte jeg fuld af vrede. Jeg orkede ikke at sidde og glo på Jake mere.

"Nej, det var alt Sam.", svarede Southmore.

"Du kan gå ned på din plads Samantha Sullivan!", sagde Dommer Bowen. Jeg nikkede og gik ned til de andre.

Jeg satte mig ved siden af Justin. Han smilte stolt til mig, "Det klarede du godt babe...", hviskede han og gav mig et lille kys på munden.

"Skidegodt Sam..", hviskede Lance et stykke fra mig.

"Ja rigtig godt gået smukke...", hviskede Kelly glad ved siden af Lance.

"Du kørte sgu med klatten Sam...", hviskede Ryan, så jeg lige kunne høre det, og Chaz blinkede med det ene øje ved siden af.

"Rigtigt godt min pige...", hviskede Pattie mig i øret. Jeg smilte stolt.

"Tak alle sammen...", hviskede jeg, og mærkede Justin flettede sine fingre ind i min højre hånd.

"Det skal nok gå godt babe...", hviskede Justin med et smil. Jeg nikkede med et kærligt smil.

"Jeg indkalder nu Chaz Somers til vidneskranken!", brød Dommer Bowen ind.

Vi rejste os alle for at Chaz kunne komme forbi.

"Break a leg Chaz...", sagde Justin lavt og de gav hinanden deres typiske håndhilsener.

"Bare den fulde sandhed Chaz, så går det..", krammede jeg ham. Han nikkede og gik over for at sværge.....

~

Det var dagens kapitler herfra

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...