Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
383154Visninger
AA

7. Drug-dealer.

Justins synsvinkel:

Den havde jeg slet ikke set komme. Sam var jo velhavende! Og den Rolls Royce? Damn, tøsen var sgu rig! Jeg blev fyldt med en mega selvtilfredshed. Det var sgu slet ikke forkert, at jeg havde satset på hende.

"Du sgu så go Justin!", sagde jeg højt til mig selv.

"God til hvad din røvabe?!", kom det bag mig. Jeg grinte smørret og vendte mig om.

"Ryan din pik-spiller!", svarede jeg, mens vi gav hinanden håndklasket. Lance og Chaz kom lidt efter.

"Nå, Justin, hvad er det så du er god til?", spurgte Ryan mig igen. Jeg grinte flabet.

"Det kunne du li' at vide hva'?", svarede jeg flabet med hovedet højt.

"Hvad er det?", afbrød Chaz og Lance nikkede.

"Fortæl nu, main!", udbrød Lance meget utalmodigt. Jeg smilte flabet. Ryan lagde armen om mine skuldre.

"Come on main!", spurgte han igen. Jeg grinte smørret.

"Hun er rig! Bitchen er sgu motherfucker rig!", svarede jeg mens jeg stod og knyttede begge mine hænder som i en sejr.

"Hvem?", spurgte de alle tre på én gang.

"Haha! Ej gutter, nu må I sgu lige klappe hesten lidt! Sam, for pokker!", svarede jeg mens jeg så på alle tre på skift.

"Sam hvem?", spurgte Chaz undrende.

"Haha, kæft I er langsomme main. Har i lige tyret den fede i jer eller hva?", spurgte jeg med et latterligt grin efter mig.

"Ja eh, altså...", rømmede Lance med et halvsløret blik.

"Kæft main!! Jeg mener sgu Sam Sullivan! Hende, der sad på bænken mellem Ryan og jeg i formiddags...", forklarede jeg bestemt.

"Nåååeeh hende?!", grinte Lance slukøret.

"Yup! Hende.. Og jeg har en plan med hende!", svarede jeg med et smørret og ledt grin.

"Skal vi lave noget i aften Justin?", spurgte Ryan mig med et flabet grin. Jeg smilte selvsikkert.

"Jeg kan sgu ikke buddy. Jeg har forretninger for!", svarede jeg.

"Nå men i morgen så?", spurgte Ryan igen.

"Måske?", svarede jeg og smed mit skateboard ned på asfalten.

"Nå, jeg smutter gutter! Vi ses!", udbrød jeg med et flabet grin og kørte afsted.

"Ses din RØVABE!", råbte Ryan og Chaz efter mig.

Jeg grinte lettere for mig selv. Damn, hvor jeg bare elskede de knægte. Jeg sagde det selvfølgelig ikke åbenlyst til dem, men jeg var næsten sikker på, at de godt var klar over det. Vi viste bare vores "kærlighed" på vores helt egen unikke måde. Ingen skulle sgu komme og påstå at vi havde "bøsse-tendenser"

Nå, men jeg skulle vidst tage at speede lidt op på det skide bræt. Pisse-træls at min bil var endt på værkstedet. Jeg savnede den virkelig! Kunne en skide forskærm virkelig tage så lang tid at rette ud? Jeg havde sgu sluppet heldigt med nogle blå mærker og et par skrammer ved den ulykke for lidt over en uge siden.

"Super flot, at køre lige ind i en skide lygtepæl Justin!", tænkte jeg ved mig selv.

Jeg havde været rocker-stiv og garanteret også røget en masse fede, da jeg åbenbart besluttede mig for at køre bil den aften? Jeg havde garanteret tømt barskabet og havde sikkert brug for at shoppe mere sprut ind. Ja jeg var sgu ikke for klog til tider. Det var jeg udmærket klar over. Jeg levede livet stærkt.

Lev livet stærkt, dø ung! Er det ikke sådan man sagde det? Jeg var sgu noget lettet over, at min mor ikke vidste en skid af hvad jeg foretog mig for tiden. Hun ville sgu få et føl på tværs og sikkert spærre mig helt inde.

Selv om jeg ikke sagde det til hende, så elskede jeg vel hende på én eller anden rocker-syg måde. Dog skulle jeg høre hver gang hvor meget hun elskede og savnede mig hjemme i Stratford, hver gang enten jeg eller hun greb knoglen og ringede.

Jeg nåede endeligt til "Imperiet", altså Brads bule eller om hvad man ellers ville kalde det? Jeg gik ind og blev mødt af D-Tox og Glen, to virkelige hårde typer. Ægte sælgere i førsteklasse. Jeg nikkede køligt til dem.

"Hvad så JB!", svarede de med et nik.

"Brad?", spurgte jeg dem.

"Inde bagved!", svarede D-Tox. Jeg nikkede og gik med hænderne i lommerne. Bankede på døren til Brads "kontor".

"Yeah, hvem der?", råbte Brad bag døren.

"JB her!", svarede jeg køligt, mens jeg stirrede ned på mine fødder foran den lukkede dør.

"Ja, bare kom ind..."

Jeg åbnede døren og en latin-amerikansk dulle stod ved hjørnet og tog et par trusser på og gik ud ad døren. Hun så stift på mig et øjeblik. Jeg grinte flabet.

"Wazzup Brad!", sagde jeg og gik hen til ham og vi gav håndklask.

"Der er nok nogen der hygger sig hva?", spurgte jeg kækt. Brad grinte.

"Ja, noget skal man sgu da have...", svarede han med et flabet grin.

Brad rejste sig, og gik hen og tog en god årgangs whisky frem og hældte op i to glas.

"Skål JB!", sagde han. Jeg løftede glasset og klingede med ham.

"Skål!"

"Nåeh. Du har vel et lille job til mig?", spurgte jeg med et selvsikkert glimt i øjet.

Ja Brad skulle sgu ikke se at jeg tit frygtede det "job". Jeg var sgu udmærket klar over hvor kriminelt og risikabelt det var, men det gav sgu fede lønninger på lommen.

Ingen vidste hvad mit job var, ikke engang mine bedste venner. De undrede sig dog ofte hvor jeg fik al mit weed fra, men jeg svarede dem aldrig konkret. De skulle sgu ikke tro at jeg var helt inde i "lortet".

At jeg viste mig fra den kølige og selvsikre side over for Brad, var ganske enkelt skuespil. Han skulle ikke vide, at jeg var lidt af en bangebuks lige med hensyn til det job.

Der var ofte aftener, hvor jeg havde gennemført en "handel", hvor jeg bare kunne sidde hjemme for mig selv og drikke og ryge bekymringerne væk. Havde endda formået at stortude over min lortesituation en gang i mellem.

Selvom jeg hadede skolen, så var skolen faktisk det sted hvor jeg følte mig mest fri til at være fri og lykkelig teenager sammen med mine venner og bitches, som jeg kaldte dem, bare for at lyde hårdkogt. Skulle helt ærligt og redeligt indrømme, at jeg inderst inde slet ikke var sådan.

Langt inde i mig gemte der min mors egen Justin. Jeg havde jo været religiøst opdraget, da min mor var meget troende. Jeg var skam også troende og troede skam meget på Gud, men jeg følte ham temmelig ret langt væk, især med det liv jeg levede nu. Eller også kunne man kalde det næsten ikke-eksisterende.

Folk kendte mig som en bad-ass, men i virkeligheden kendte de slet ikke den "rigtige" Justin. Det var nok kun Chaz og Ryan, der vidste hvem jeg i realiteten var. Nok også derfor, at jeg ikke ville fortælle dem om mit lille "job", som jeg udførte for Brad, og som vennerne i realiteten heller ikke kendte til.

Brad rømmede sig. Han lagde 10 gram ren coke på bordet. Jeg gloede lidt.

"Fuck!", tænkte jeg.

Det var én af de farligere jobs. Jeg var sgu ikke vitterligt begejstret for at rende rundt med sådan slags lort på mig.

"2000 dollars JB! Det får du af mig, hvis du leverer det her på denne adresse!", sagde han mens han gav mig en lille seddel med en adresse på.

Jeg nikkede med et flabet smil. Jeg skulle ikke afsløre min skræk over for Brad.

"Sørg for at få de 6000 dollars af kunden!", forklarede han endvidere. Jeg nikkede bestemt og stak stofferne ned i min bukselomme. Jeg rejste mig fra stolen.

"Jeg stoler altså på dig JB!", tilføjede Brad eftertrykkeligt. Jeg nikkede og gik hen og gav ham et lille venligt dask på ryggen af ham.

"Du kan stole på mig Brad!", svarede jeg med et selvsikkert smil. Han grinte rigtigt negervenligt.

"Stadigt ingen bil?", spurgte han mig. Jeg rystede på hovedet.

"Nej, den er stadigt på værkstedet, men jeg kan endelig få den igen, når pengene er tjent ind her!", svarede jeg med et stort kækt smil. Brad gav mig en bilnøgle.

"Det er til låneren, for der er lidt for langt at køre til den adresse på skateboard knægt!", sagde han med et brummende grin, da hen så mit skateboard stående op ad væggen. Jeg grinede kækt.

"Okay, jeg lader det stå her, til jeg kommer tilbage Brad! Vi ses!", svarede jeg.

"Ses JB!", svarede han med en fed løftende hånd...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...