Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382952Visninger
AA

148. Dømt til at faile!


Sams synsvinkel:

"Vi ses skat, og jeg handler lige nogle småting med hjem til aftensmaden på vejen, okay?!", råbte jeg gennem den åbne hoveddør og stirrede blot ind mod den store åbne hall, kun fordi jeg vidste, at Justin sad inde i stuen.

"Okay babe!", hørte jeg Justin svare højt tilbage inde fra stuen. Jeg smilte og jeg skulle til at lukke døren efter mig.

"Hey babe?!", råbte Justin højt, så jeg sukkede tungt, "Jaer?!", svarede jeg højt og stirrede lettere op i det fantastiske stukloft, som der var hallen.

"Kan du ikke lige købe en ny karton smøger med hjem? Vi er ved at løbe tør!", råbte han inde fra stuen, så jeg fnes svagt over hans forespørgsel.

"Jo! Skal nok! Vi ses skat!", svarede jeg højt og jeg lukkede døren i efter mig, og startede musikken på min iPod. Jeg strakte lige mine ben på skift og rullede med nakken, hvorefter jeg satte tempoet op og løb vejen ned mod jernporten, som efter hensigten åbnede sig automatisk, eftersom sensorerne opfangede mine bevægelser i retningen mod porten, og jeg kom hurtigt ud på villakvarterets fortov, hvor jeg valgte at løbe i kondiløb, eftersom jeg allerede kunne mærke trætheden banke på.

Det var faktisk underligt, for særligt de seneste par uger, så havde jeg haft det mærkeligt med mig selv, og jeg kunne til dels nok give Justin ret i, at jeg havde de underligste tendenser til at undvige mig for visse ting - Okay, kort sagt.. Sex!

Det var lidt som om, at jeg bare ikke kunne finde overskuddet til det for tiden, fordi alt gik op i at passe Justin, hans genoptræning, alt det huslige, skolen, og ja... Vennerne var der mest kun tid til, når vi var i skolen, for ellers gik alt bare op i det andet og mest af alt var det Justin der tog min tid, for selv om han godt kunne bevæge sig rundt, så kunne han alligevel ikke være særligt behjælpelig der hjemme med det huslige.

Jeg savnede sjovt nok til tider dengang, hvor vi festede, havde det sjovt og vores spændende hverdag, til trods for at det havde været skræmmende til tider.

Kunne det virkelig passe, at jeg var kørt træt i det hele, siden jeg følte mig så pokkers kedelig og fortravlet hele tiden?

Jeg måtte da indrømme, at vores liv til en vis del var blevet lettere efter de måneder med forfølgelse, kidnapning og Justins kritiske tilstand. Ja, jeg var helt sikkert mere end lykkelig over, at han overlevede. Så når man så det fra den ene side af sagen. Så var jeg bare lykkelig for, at al det drama var overstået, men samtidigt gik jeg og følte, at alt bare var blevet kedeligt hen ad vejen.

"Okay Sam.. Du er blevet kedelig!", tænkte jeg og stoppede ret forpustet op efter ca ti minutters kondiløb og hostede lettere. Desværre for mig, fik jeg et ret surt opstød og der en anelse opkast op i munden på mig, som jeg spyttede ud i en busk på vejen. Puha, jeg var helt sikkert ude af kondi for tiden, siden jeg fik det sure opstød?

Måske, var det bare det hele som Justin og jeg havde været igennem, der havde gjort mig ustabil og ude af balance?

Jeg sukkede spyttede de sidste sure opstød ud og satte i løb igen.

Det her skulle bare lykkedes!

~


Justins synsvinkel:

Imens hjemme i villaen.

Jeg sukkede svagt og nulrede noget tobak fra bøtten med tobak ned i det nulrede hash og begyndte at blande det sammen. Ja, jeg havde slet ikke været i gang endnu, fordi jeg lige skulle på toilettet, og den slags tog sin tid, når man som jeg stadigt humpede rundt med krykker. Total nederen faktisk! Jeg følte mig lidt som en fangen over for mig selv, fordi jeg ikke kunne klare for lange strækninger, uden hvilepauser, og ja.. Jeg var sgu stadig lidt ømfindtlig over for om mit opererede ar pludseligt skulle gå op. Bare tanken om det - Argh!

En liflig duft af hashen bredte sig til mine næsebor, så jeg ikke kunne lade være med at smile smørret over det.

Det var sgu livet det her. Ingen bekymringer, et fantastisk sted at bo, hvor her var alt hvad hjertet begærede, tobak og hash til en god fed og så det bedste af det hele, jeg havde den dejligste kæreste i hele verden. Hun gjorde mig lykkelig og hel. Jeg ville aldrig kunne ønske nogen anden end min elskede Sam.

Jeg greb ud efter det lille rygestykke og et stykke rizzla-papir og formede et lille cone-rør. Jeg begyndte at fylde den blandede tobak ned i og bankede det stille på plads for til slut at lukke den fine fede i enden. Jeg hyggede mig sgu. Celtics scorede igen og førte pænt mod modstanderne. Jeg greb med besvær ud efter askebægeret, der stod inde på midten af sofabordet, så jeg pludseligt kunne mærke de irriterende små jag i benet.

"Forbandede smerter...", mumlede jeg surt og glædede mig bare over, at jeg ikke ville have særligt mange smerter, når jeg havde fået røget min fede. Ja, lige med hensyn til hashen, så var den en formidabel smertelindrende middel for mig, og så havde jeg faktisk en god grund til at ryge mig skæv, selv om det ikke lige hver gang faldt i Sams smag. Altså, hun røg da selv, men der havde været et par gange, hvor hun havde brokket sig lidt over, at jeg til tider gik lidt for meget til den. Ja, hun var fandeme svær at blive klog på. Så kedede hun sig og savnede at fest, eller også havde hun ikke lyst til mig. Eller.. Det havde hun vel egentligt, men hun virkede bare alt for fortravlet med mange andre ligegyldige ting.

Jeg sukkede og lænede mig tilbage i sofaen igen og satte askebægeret på armlænet på sofaen og greb ud efter lighteren og placerede den fede i kæften. Jeg nød den liflige duft af fed, da jeg tændte den.

"Mmh... Damn..", mumlede jeg frydende, da jeg fik taget det første hvæs af den.

Yup, jeg kunne ikke beklage mig...

Jeg hørte en brummen fra min iPhone, der lå på sofabordet. Ja, det var sgu en lækker telefon, jeg priste mig lykkelig for, at Sam havde investeret til mig. Ja, jeg skulle da være et oplæst skarn, hvis jeg brokkede mig, med alle de fede gatges, smykker og fede tøj, som Sam forkælede mig med ofte.

Hun havde gaver med til mig, hver gang hun havde været ude og shoppe, men i dag var det bare en typisk afslappende lørdag. I alt fald for mig. Sam ville åbenbart være aktiv med sit kondiløb. Hun var sgu skøn. Ja, jeg var stik modsat. Jeg løb helst kun i skolen til idræt og hvis nogen var efter mig. Ellers foretrak jeg styrketræning og boksning, når jeg altså ikke var så handicappet som jeg var nu.

Skide lortegangstere, der havde beskudt mig...

Tja, de var sat i spjældet, men alligevel... Så kunne jeg ikke lade være med at hade dem for al den smerte de havde påduttet Sam. Nu havde hun endelig ro omkring sig og hun besøgte Jake i fængslet én til to gange om ugen, eller når der selvfølgelig var tiden til det.

Yup, Jake var ikke som i gamle dage. Han var en helt anden efter han var kommet i fængsel. Jeg holdte sgu af ham til trods for alt det lort han havde gjort mod Sam og mig. Jeg havde tilgivet ham og han fik ligesom sin straf i fængslet. Det var noget andet med Christine, altså Sams mor. De havde da kontakt, men det var ikke meget. Christine havde fået en god andel af af Jakes formue, men Sam var altså rendt med det meste. Jake havde testamenteret villaen, flere aktier og de fleste penge til sin datter, så Christine havde kun fået omkring 15% af udbyttet tilbage fra retssagen af. Så ja, Christine så vi ikke meget til, for det var som om, at kvinden bare ikke havde plads til Sam i sit liv. Heldigvis vidste jeg, at Sam overlevede det. Hun havde jo ikke rigtigt noget forhold til sin mor og så havde Sam jo mig og stadigt sin far, selv om han sad fængslet.

Jeg fik nydt den fede godt. Det begyndte at snurre skønt i krydderen og jeg lænede mig godt afslappet tilbage i den store flydersofa. Jeg kunne mærke, at smerterne aftog en anelse. Jeg greb ud efter min iPhone fra sofabordet og kørte fingeren over skærmen. Jeg smilte smørret med den fede i kæften. Det var en besked fra Ryan. Jeg læste den:

"Hey din røv-abe! Hvad laver du og Sam? - Ryan."

Jeg smilte smørret og tog et kraftigt hvæs af min fede og lagde den i askebægeret, så den røg en anelse, men hurtigt slukkede sig.

"Jeg slapper af med en fed i sofaen og ser Celtics i tv. Sam er ude og løbe en tur. Så, ikke meget, dig? - Justin."

Jeg sendte beskeden og lagde min iPhone på sofaen ved min side og proppede den fede i kæften igen og greb efter lighteren for at tænde den igen, da meget af gløden var gået ud. Jeg sugede kraftigt til og nød følelsen.

Det brummede lettere i sofaen igen, så jeg med det samme var klar over, at det kun kunne være Ryan, og jeg havde ret, da jeg igen tjekkede min iPhone og læste beskeden fra ham:

"Jeg røvkeder mig! Britany skulle noget med familien, og jeg sidder som den eneste alene i din lejlighed.. Blah! - Ryan."

Jeg grinede svagt og satte mig for at svare med det samme:

"Er Chaz der ikke? Og hvad med Lance? I burde vel kunne finde på noget? Om ikke andet, så kunne du vel besøge mig og joine mig lidt? Og bare lige til en orientering, så har du og Chaz altså fået min lejlighed. Du behøver ikke at sige min lejlighed længere. Du ved jo ligesom, at Sam og jeg er flyttet sammen her i villaen ;) - Justin."

Ja altså, jeg var jo ligesom flyttet sammen med Sam her og jeg havde forklaret over for vennerne, at jeg helt sikkert ikke flyttede  tilbage til lejligheden. Der kunne jeg slet ikke forestille mig lige nu, eftersom jeg var håbløs forelsket i min Sam og jeg regnede ligesom med, at det var gensidigt. Ja vidst, var det gået lidt stærkt, eftersom vi kun havde været kærester i et lille halvt års tid, men jeg følte mig så sikker på hende. Hun var mit modstykke - Den pige, som jeg før i siden ikke havde troet fandtes for mig, men det gjorde hun!

En ny besked dukkede op fra Ryan, som poppede op på skærmen, og jeg tog lige mit snit til at tage mig endnu et dybt hvæs af min fede, hvorefter jeg lagde den tilbage i askebægeret, der balancerede fint på armlænet.

"Ja, Chaz er ude sammen med Kelly og Lance skulle noget andet, så ja.. Jeg er fucking mutters alene, men jeg kommer gerne og joiner dig bro'! Jeg er allerede hoppet i mine sko og så prajer jeg en taxi - vi ses! - Ryan."

Jeg grinede svagt og satte mig for at svare, men i samme sekund mærkede jeg noget koldt stikke i nakken på mig. Jeg sank en klump og jeg blev chokeret over, da jeg så en stor fed og skaldet neger sætte sig over for mig i lænestolen.

"Brad?", spurgte jeg chokeret og kunne se flere fyre stående omkring, "Hvordan fanden er i bare kommet ind, uden j.."

"Hva så Justin? Går det godt? Sikke en fed hybel du har tiltusket dig? Det må jeg nok sige Justin, du har sgu klaret dig godt!", afbrød han mig med en nærmest kvalmende ro over sig.

"Hv... hv... hvad vil du?", spurgte jeg nervøst og kunne stadigt føle det kolde mundstykke i nakken på mig.

Det var med garanti en pistol, der var rettet mod mig. Brad så med et skulende blik på mig.

"Du skred jo bare fra mig? Justin, mig narrer du ikke. Jeg har jo altid kunne stole på dig, men pludseligt fik vi bagholdsangreb fra strisserne lige efter du skred. Ser du Justin, jeg kan godt lægge to og to sammen her. Det kan kun være dig, der røbede at jeg havde min forretning lige der? Har jeg ikke ret?", spurgte Brad med et olmt udtryk. Jeg følte hjertet oppe i halsen.

"Hvad fanden snakker du om Brad? Det er sgu ikke mig der har røbet det, jeg sværger!", svarede jeg og følte min stemme knække midt over af bar skræk. Brad fnyste.

"Hvorfor tror jeg ikke på dig Justin? Du var den eneste der ikke blev knaldet!", svarede Brad olmt og straks kunne jeg mærke én rive fat i mit hår og trække mit hoved endnu tættere på pistolmundingen i nakken.

"JEG SVÆRGER BRAD, JEG HAR INTET RØBET!", råbte jeg skrækslagent ud i stuen.

Brad rejste sit fede kadaver og kom helt hen til mig.

"Så bevis at du er en mand af ære! Du sørger for at aflevere denne fine pakke til en kunde i Las Vegas inden fredag næste uge og så sørger du for at få den fulde betaling med til mig. Sker det ikke Justin, så skal jeg særligt sørge for at likvidere dig og jeg skal gerne stå for din fine begravelse... Er du med?", hviskede Brad nærmest tæt på mig og én af hans mænd lagde en halvstor brun pakke på sofabordet foran min. Jeg skulede hen på pakken, der ikke ligefrem var en pakke, som man kunne gemme under trøjen, uden man ville se fed ud. Jeg bed mig lettere hårdt i underlæben og så igen på Brad med en fure i panden.

"Og, hvis jeg nægter?", spurgte jeg med en klump i halsen.

Brad stak straks endnu en pistol op mod min hage og jeg hørte den klikkende lyd, når en pistol blev ladt, som Brad skubbede godt op. Puha, ligefrem to pistolmundinger rettet mod mig. Jeg svedte pludseligt voldsomt og det var ikke fordi jeg var aktiv, men fordi jeg nærmest så mit liv passere i revy.

"Hvis du nægter, så er det bye bye JB..", svarede han med en spydig stemme.

Jeg så lige ind i hans mørke brune øjne. Jeg nikkede det jeg kunne.

"Hvad er der i?", spurgte jeg med dirrende stemme.

Brad smilte smørret og fjernede sin pistol fra min hals og rejste sig op, så jeg nu kun følte en pistol i nakken. Han grinte brummende.

"Lad os bare sige, at det behøver du ikke vide vel? Men du skal have 40 millioner dollars for den.. Ikke mere og ikke mindre.. Forstået?!", forklarede Brad.

Jeg sank en klump og gloede på pakken.

"Fyr.... fyr... fyrre millioner dollars?!", min stemme dirrede nervøst. Brad grinte skummelt.

"Ja Justin, og du vover lige at klokke i det..", svarede Brad. Jeg nikkede nervøst.

"Hvis du ikke tager hjem med dine venner lige nu, så skyder jeg!", hørte jeg pludseligt Sams stemme i rummet.

"Oh fuck!", mumlede jeg bange for hvad der nu skulle ske.

Det var bare det mest dårlige tidspunkt, Sam valgte at dukke op på. Brad grinte på en slesk måde og han så ned på mig.

"Nå lille Justin, er der én der har fået sig en lille veninde?", spurgte han mig.

Jeg sendte ham et olmt udtryk. Han kunne lige vove på at røre Sam med en lillefinger.

Pludseligt skreg Sam op og jeg så nu Sam blev båret sprællende hen til min synsvinkel, hvor Glen holdte fast om hende, mens Sam kæmpede for at komme fri. Jeg sukkede hårdt og så trist på hende for derefter at rette min opmærksomhed op på Brad igen.

"Tag mig, okay? Jeg skal nok gøre hvad jeg kan, bare lad hende gå!", råbte jeg lettere frustreret.

Brad grinte bare og rystede på hovedet.

"Næ nej du! Nu har jeg fundet noget, som er mere værdifuldt!", svarede Brad og vendte sig mod Sam.

Sam så langtfra ud til at have det godt og jeg forstod hende godt. Jeg havde lovet Jake at passe på Sam og hvad fucked skete der nu? Det stik modsatte!

"Jeg har fundet mig en ny dulle! Hun skal nok blive en god kneppe dukke!", grinte Brad smørret, mens han et øjeblik greb fat om Sams hage og nærstuderede hende.

Jeg sydede og kogte indvendigt. Jeg rejste mig med besvær, til trods for at jeg havde en pistol i nakken og straks ladte alle de andre pistolerne.

"Nej! Hvis du rør hende, sværger jeg at jeg vil finde dig, og slå dig ihjel!", råbte jeg arrigt mod Brad, men han grinte bare sit typiske klamme grin.

Fuck, hvor jeg fortrød alt det jeg havde foretaget mig med den mand. Jeg skulle aldrig have rodet mig ud i den slags kriminelle anliggender. Nu bødede jeg og min elskede for det.

"Ja ja, det siger vi bare Justin, men hvis du ikke sørger for at aflevere den pakke til, kunden i Las Vegas, så bliver det værst for din lille tøs her, forstået?!", grinte Brad på en klam måde, så jeg så målløs på ham.

"Hvad fucked skal det sige Brad?!", råbte jeg frustreret og mærkede pistolmundingen nærmest bore sig længere ind i nakken på mig.

Brad smilte slesk, "Det skal sige, at jeg tager hende med, som forsikring for at du fuldbyrder arbejdet.. Er du med?!", svarede han olmt, og straks trak de væk med Sam ud af stuen og med retningen ud mod hoveddøren.

"Justiiin! Hjælp mig Justin!", råbte Sam og jeg kunne høre hende græde.

"Saaaam! Hold ud! Jeg skal nok få dig tilbage i god behold!", råbte jeg efter hende.

Jeg så nu hvem der rettede pistolen mod mit hoved. Det var ikke én jeg kendte, men en anden ung fyr på min alder. Garanteret en ny "undersåt" for Brad? Lidt ligesom jeg var. Jeg nikkede kraftigt og den unge fyr gik bort fra mig, mens han stadigt havde sigte mod mig. Brad kom hen til mig.

"Jeg skal nok finde dig!", råbte jeg igen efter Sam.

"Jeg tager Sam med som pant, og failer du opgaven, som jeg har givet dig, så kan du godt sige farvel til din søde lille pige!", grinte Brad olmt og jeg betragtede ham gå ud sammen med den unge fyr.

Få øjeblikke efter, hørte døren smække i og jeg hinkede i fuld fart hen mod dørkarmen og gennem hallen mod hoveddøren, som jeg rev op og desværre var det for sent, da jeg så en sort varevogn og en hvid ferrari køre ud af jernporten og hurtigt svang til højre og forsvandt ud af syne.

"Sam...", klynkede jeg bekymret og det stak virkelig i brystet på mig med tanken om, at dette skulle ske lige igen.

Hvorfor fanden skulle det altid gå ud over hende? Var jeg dømt til at faile hele tiden?

"Hvad fanden skal jeg gøre?", hulkede jeg med hænderne for ansigtet....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...