Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




54Likes
41Kommentarer
393965Visninger
AA

48. Dagen derpå!


Justins synsvinkel:

Jeg vågnede med en gigantisk tørhed i munden. Jeg var godt nok tørstig! Jeg åbnede øjnene og solen skar mig bare noget så forfærdeligt i mine øjne. Jeg rejste mig stille op fra Ryans sofa, og tog mig til hovedet.

"Fucker, er du rådden for en hovedpine!", tænkte jeg ømmende over min stakkels krydder.

Jeg kiggede på sofabordet. Føj, hvor så det bare klamt ud. Der var klistrede sprutsjatter på bordpladen, cigaretskods i diverse glas og flere fyldte askebægre. Der var flasker, der stadigt var fulde og nogle var halvtomme, og yderligere flød der tomme flasker på gulvet. Der var et glas på bordet, der var væltet. Jeg stilte det op igen, og opdagede, at det var slået i stykker.

Lance sad akavet i lænestolen med benene op på en spisestuestol og trak torsk i land. Jeg lagde mærke til at han savlede. Adr...

Jeg rejste mig med besvær fra sofaen, der havde virket temmelig ødelagt. Hvad fanden havde vi lavet med den sofa? Jeg gloede ned på den med et svagt løftet øjenbryn og kunne egenligt godt se et knæk, der hvor armlænet var, så sofaen stod skævt på gulvet.

Jeg rystede på hovedet med et svagt indestængt grin over det. Håbede fandeme ikke, at Ryan tog det alt for nært med den sofa. Jeg fiskede min iPhone op fra min lomme og spærrede straks øjnene op.Fuck! Den var  jo 8.52! Så havde skolen ringet ind og Sam undrede sig sikkert over hvor pokker jeg blev af?

Jeg skulle til at træde et skridt, men stoppede straks mig selv, da jeg lige havde været ret tæt på at træde på stakkels Chaz, der lå og boblede på to af sofaens ryghynder på gulvet lige ved siden af sofaen. Fuck mit hoved dunkede for sygt!

Jeg gik i zig zag uden om Chaz og videre ud i Ryans køkken, og var ikke sen til at voldtage Ryans mælk fra køleskabet af og skænkede ikke en eneste tanke over, at hælde mælken op i et glas. Jeg drak bare ad kartonen.

"Morgen...", lød det mumlede fra Ryan et sted i køkkenet bag mig. Jeg vendte mig omkring med mælkekartonen i hånden og fulgte ham med blikket. Han gik hen og satte kaffe over. Jeg udstødte et lille fnis over ham.

"Hold da kæft, du ligner lort!", udbrød jeg med et skævt smil.

Han satte sig på en køkkenstol og kiggede hen på mig, mens han holdte sig for hovedet, "Det gør du sgu også..", svarede han med et skævt smil.

"Hvor er de andre?", spurgte Ryan stille.

Jeg tændte en smøg, "De sover i stuen.", svarede jeg.

Ryan grinte hæst,"Av av av!", jamrede han med små støn og tog sig igen til hovedet.

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Ryan så muggent hen på mig, og jeg smilte bare smørret.

"Skidefedt med tømmermænd på en fredag ikk'?", spurgte jeg med et flabet grin, mens jeg tog et stort hvæs af min smøg.

Ryan fnes sarkastisk, "Så er vi sgu ligesom varmet op til i aften...", mumlede Ryan mig med et skævt smil.

"Har du stadigt noget hash tilbage?", spurgte han yderligere.

Jeg grinte flabet og stak hånden ned efter min pung for at tjekke efter. Jo, der var sgu stadig en okay lille klump tilbage. Jeg viste den til Ryan. Han smilede flabet, "Sådan der! Så er der også til i aften, det sgu prima kvalivarer, du har fået der... Hvor har du det forresten fra?", spurgte Ryan interesseret.

Jeg smilede lettere akavet og rystede svagt på hovedet, "Skal du ikke tænke på..", svarede jeg lige ud.

"Jeg regner ikke ligefrem, at jeg kan få mere af det lige derfra. Det sted jeg fik det fra blev rømmet af panserne i går..", forklarede jeg videre, mens jeg tog endnu et hvæs af min smøg.

Ryan så lettere chokeret på mig, "Hvad fanden... Hvor ved du det fra?", spurgte han målløst.

Jeg sukkede dybt, "Jeg så det i bakspejlet fra min bil af...", svarede jeg kort og pustede røgen ud.

"Okay, sygt nok!", svarede han med et målløst stirrende blik i luften.

Jeg grinte smørret, og tænkte lige hurtigt på Brad og de andre, der formentligt sad og ruskede tremmer nu. Jeg havde fandeme været heldig, at jeg nåede ud og væk i tide.

"Kæft hvor I larmer!", kom det vrissende fra Lance, da han besluttede sig til at stikke sit 'smukke' hoved ind til os i køkkenet.

Jeg og Ryan grinte bare ad ham, "Hva' så Lance... Kan du ikke tåle mosten?", spurgte jeg med et flabet grin.

Lance satte sig ned på en stol ved siden af Ryan og stak en smøg i kæften på sig selv. Lance grinte skævt med smøgen siddende midt i munden. Han koncentrerede sig om at tænde den, men hans lighter gnistrede bare hele tiden uden at tænde rigtigt,"Fandens lortelighter..", mumlede han irriteret.

Jeg grinte, "Grib!", udbrød jeg og kastede min lighter over til Lance, som han dog var vaks til at gribe med den ene hånd, "Tak.. Du sgu en kammerat.", svarede Lance og skulle til at stikke min lighter i hans brystlomme.

"Hey hey hey! Det sgu min lighter.. Aflever!", kommanderede jeg.

Lance grinte flabet og stak hånden ned efter lighteren og kastede den retur til mig, som jeg hurtigt greb.

Jeg smilede smørret, "Jeg går ind og vækker Chaz... Vi skal jo ligesom afsted..", sagde jeg til de andre.

"Skole... Det er enhvers totur at skulle derhen!", udbrød Lance muggent.

"Haha... Dit dovne apparat!", udbrød Ryan og puffede let til Lance.

Jeg forlod de andre i køkkenet og gik tilbag til stuen, hvor jeg stilte mig foran Chaz, der stadigt boblede på gulvet, "Chaz.... Chaz?.... Chaz, se at vågn op... Vi skal i skole!", sagde jeg. Intet liv...

Jeg bukkede mig ned og ruskede ham på hans ene arm, "Chaz, tag så og vågn.. Vi skal afsted main!", sagde jeg lettere højt.

Han vred sig og rømmede sig, "Aaarh, ik' nu...", mumlede han og vendte hovedet den anden vej.

"Chaz dit sløve apparat.. Jo, nu.. Klokken er mange.. Vi skal i skole.. - og Kelly venter på dig...", svarede jeg med et lille flabet grin.

Chaz vendte sit ansigt mod mig igen og åbnede sine øjne med besvær, "Justin, din lort.", sagde han med et lille grin.

Jeg osede ham i hovedet, så han hostede let.

"Så kan du lære det!", svarede jeg med et flabet grin og rejste mig igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...