Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
388519Visninger
AA

83. Cafè status!


Justins synsvinkel:

"Smager din morgenmad godt babe?", spurgte jeg interesseret. Sam fnes med munden fuld af pandekage og nikkede.

"Det tænkte jeg nok?", svarede jeg med et smil og blink med øjet, mens jeg tog en slurk af min friskpressede appelsinjuice.

Vi havde fundet os en landevejscafé ikke langt fra motellet, som vi havde overnattet på. Så det var selvfølgelig soleklart, at der skulle noget morgenmad til, inden rejsen ville fortsætte. Jeg kunne mærke på Sam og hendes glæde, at vores flugt bestemt ikke var noget forkert valg. Hun virkede meget lykkelig sammen med mig.

"Nå status babe.", rømmede jeg, så jeg fik hendes fulde opmærksomhed, til trods for hun lige tog en bid pandekage fra tallerkenen.

"Hvor mange penge har vi, at klare os for?", spurgte jeg ligeud. Rejsen ville jo være lang endnu, så hvis vi ikke havde alverdens, kunne det heller ikke nytte noget at brænde pengene af på alt muligt nyttelyst.

Sam tyggede sig om munden og tog sig hurtigt efter en slurk kaffe, hvorefter hun satte kaffekoppen på underkoppen og så med et svagt smil hen på mig, "Ja, jeg har godt og vel 3000 dollars på mig...", svarede hun lavt med et lille smil og så sig flygtigt omkring os, bare for at sikre, at der ikke var en eller flere skumle typer, der bemærkede dem af Sams svar om alle de dejlige penge, som hun rendte rundt med sig.

Man vidste aldrig med fremmede folk og deres hensigter - Særligt, nu Sam og jeg også var på fremmed område!

Jeg var ved at få min bacon i den gale hals, da hun nævnte beløbet, "Hhrr.. Seriøst babe?", spurgte jeg med store øjne.

Sam smilede svagt, "Ja, det var fra min opsparing fra min sparegris.. Det er vel et okay beløb - er det ikke?", spurgte hun med et blink med øjet.

Jeg nikkede svagt med et lille smil, "Tja, det er vel ikke så galt?", svarede jeg, som om det rørte mig en rygende papfis. Det var jo nærmest en halvanden månedsløn, med det beløb hun nævnte. Typisk rigmænd... De havde alt for mange penge.

Sam grinte lidt, "Ja, hvis ikke vi var på flugt skat, så havde jeg været ude at shoppe for de penge...", svarede hun med et flabet smil.

"Det tror jeg da lige på!", svarede jeg kort og målløst, mens jeg førte min gaffel ned på tallerkenen og gravede noget røreæg op på den, hvorefter jeg førte den lille portion ind i min mund.

"Hvad har du da selv Justin?", spurgte hun interesseret.

Jeg tyggede mig om munden med et lukket skævt smil, "Ikke nært så meget som dig babe.", svarede jeg tørt.

Jeg tog en slurk af min kaffe, der var gået hen og blevet en anelse lunken. Ikke fedt, men den kunne da drikkes.

"Hvor meget så skat?", spurgte hun yderligere.

Jeg tog en svag indånding og smilede en anelse, "Ja altså, jeg brugte knap 50 dollars på motellet i aftes, og så bliver det lige lidt mere, når vi har været her.. Der ryger nok yderligere 25 dollars for vores mad her, og så skal vi lige forbi benzintanken og tanke op for godt og vel 30 dollars.. Jeg havde ca 700 dollars på lommen, så jeg har knap 600 dollars vil jeg tro? Det er jo ikke nært så meget i forhold til dig babe...", forklarede jeg med et svagt smil.

Sam fnes og rystede svagt på hovedet, "Det gør ikke noget Justin. Vi slår bare alle pengene sammen, så er der ikke noget der hedder din eller min andel.. Vi er jo ligesom sammen om det her..", svarede Sam kærligt. mens hun nussede min hånd oven på bordpladen.

Jeg nikkede med et varmt smil. "Du har ret babe..", svarede jeg med et lille grin, "Men jeg synes bestemt, at vi skal spare så meget vi kan, for vi ved aldrig hvornår vi kan få brug for de større beløb jo?", svarede jeg bestemt.

Hun nikkede med et lille smil, "Men du må love mig, at ved næste center vi møder, så må jeg altså lige have lidt tøj, for har stadigt det samme på som går..", svarede hun med et lille fnis.

Jeg nikkede med et smil, og nussede selv flygtigt hendes håndryg, "Selvfølgelig babe.. Det er kun fair, men du må godt låne lidt tøj af mig indtil da? Jeg ved sgu godt, at det er bokershorts og sweatshirts og sådan, men mon ikke det  alligevel går?", spurgte jeg med et lille kækt smil.

Hun nikkede med et lille grin, "Så kan jeg være lige så swag som dig?", grinte hun pjattet.

Jeg var ved at få min kaffe i den gale hals, ved det hun sagde, "Hhrrr... Yup, kæft for en sej kæreste jeg får mig. Så skal du vel også have en masse bling-bling og knojern og én af mine caps på hovedet?", spurgte jeg med et flabet lille grin.

Hun grinte selv med begejstring tegnet i ansigtet, "Jaaah, hvorfor ikke gå hele planken ud?", svarede hun kækt.

Jeg grinte smørret, "Ja, du bliver sgu yndig gør du!", svarede jeg med et smørret grin og tog kort efter endnu en tår af min lunkne kaffe, hvorefter jeg med en skæv grimasse over kaffen, satte koppen tilbage på underkoppen og lænede mig tilbage i den røde stol.

Jeg stak min hånd ned i min venstre bukselomme og tog min iPhone frem, eftersom jeg havde fået den opladet i nat på motellet.

"Jeg ringer lige til mine homies og fortæller, at vi er kommet godt på vej der ud af..", sagde jeg med et smil.

Sam nikkede med et smil, "Hils endelig!Det er faktisk utroligt, men jeg savner dem allerede..", svarede hun sødt. Jeg nikkede med et varmt lille smil, "Det gør jeg fandeme også..", svarede jeg med et svagt suk, og så ned på min iPhone og gik ind på mine kontakter, og fandt hurtigt Ryans nummer og trykkede på opkaldet.

(duuut.. duuut.. duuut.. duuu....)

"Hvad vil du nu din røvabe? Haha, ej! Hva' så?!", svarede Ryan højt og flabet, så jeg ikke kunne lade være med at grine over hans typiske flabede måde at tage telefonen på, lidt lige som om Sam og jeg slet ikke var smuttet fra LA overhovedet! Jeg havde en anelse om, at Sam havde hørt Ryans kærlige hilsen i telefonen, for hun sad selv og grinede med blikket på mig.

"Hva' så? Går det godt på hjemmefronten?", spurgte jeg glad og med en anelse vemod i maven.

"Ja eh, alt går fint, men jeg og Chaz er fandeme sikre på, at der bliver røvkedeligt i skolen i morgen, nu når du ikke er der til at underholde os!", svarede Ryan med en anelse knæk i stemmen, så jeg slet ikke var i tvivl om, at savnet var gengældt fra deres side af.

Jeg sukkede lettere opgivende og pillede ubevidst ved min brugte serviet på bordet, "Ja, tiderne er sgu lige pludseligt skiftet..", svarede jeg med et suk.

"Hvad med dig og Sam? Hvor langt er i nået?", spurgte Ryan mig roligt.

"Vi sidder lige nu på en landevejscafé ikke langt fra Tucson, og vi får os noget morgenmad.. Vi skal snart videre mod de åbne veje..", svarede jeg med et svagt smil og så flygtigt ud på den støvede landevej uden for caféen, hvorefter jeg så hen på Sam, der sad og så opmærksomt på mig og min telefonsamtale, mens hun sad og pillede små stykker af hendes donut, som hun proppede i munden bid for bid. Hun sendte et kærligt smil, mens hun sad og gumlede på sin donut, så jeg ikke kunne lade være med at smile kærligt tilbage.

"Det lyder sgu godt Justin, og der har ikke været nogen Jake her endnu og spørge efter jer, så det er jo rimelig gode tegn!", forklarede Ryan glad i stemmen.

Jeg sukkede lettet, "Øjeblik Ryan.", svarede jeg hurtigt og så opmærksomt hen på Sam. "Babe, din far har endnu ikke været forbi dem og spørge efter os, eller rettere dig..", sagde jeg roligt til Sam

Hun nikkede med et lille smil, "Det er da altid gode nyheder. Så har vi jo et godt forspring..", svarede Sam med et lille kærligt smil og blink med øjet til mig.

Jeg nikkede glad og vendte min opmærksomhed mod Ryan igen, "Jamen, det er jo fantastisk! Det lettede faktisk meget at høre. Er Chaz til stede?", spurgte jeg yderligere

"Nej han er hjemme hos Kelly, you know?", grinte Ryan flabet.

"Okay, ja han keder sig sgu ikke så..", grinte jeg flabet igen, "Så vil jeg sgu heller ikke forstyrre ham nu, da de jo sikkert ligger og knepper?", svarede jeg ligeud, med et flabet grin, så jeg fik både Sams og en del andres opmærksomhed et kort øjeblik her i caféen.

Ryan var færdig af grin i den anden enden, "Haha! Ja sikkert!", grinede han i den anden ende af røret.

"Jeg ringer sgu bare til ham senere.. Jeg vil smutte nu, eftersom det er pænt på tide, at Sam og jeg kommer videre... Vi snakkes ved bro!", svarede jeg med et lille skævt smil.

"Helt i orden Justin... Talk to you later og hils Sam mange gange herfra...", svarede Ryan med et grin.

"Jeg skulle hilse igen mange gange herfra... Bye!", svarede jeg med et skævt smil.

"Thanks! Vi snakkes ved, bye!", svarede Ryan og jeg hørte, at han lagde på.

Jeg så hen på Sam med et smil. "Jeg skulle hilse mange gange..", forklarede jeg med et smil, så hun nikkede med et et lille smil. Jeg fiskede efter min bilnøgle, som lå nede i min højre bukselomme, og jeg rakte hende den, "Du kan jo lige gå ud i bilen og finde noget tøj, som du kan skifte til ude på toilettet babe.. Så betaler jeg imens...", tilskynde jeg sødt til hende.

Hun nikkede og rejste sig og gik de få skridt hen til mig, hvor vi fangede hinanden i et lille kys på munden, "Helt sikkert skat..", svarede hun glad og gik ud ad caféen....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...