Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
387512Visninger
AA

100. Biljagten!


Justins synsvinkel:

"Hvad er klokken babe?", spurgte jeg Sam, eftersom jeg ikke var helt sikker på om uret i bilen virkede ordenligt.

Sam kiggede på sit armbåndsur, "Godt og vel 21.30 skat..", svarede hun kort.

"Okay babe, vi kan snart se vejen ind mod storbyen..", svarede jeg med et skævt smil.

Sam smilte stort, "Ja, det går rigtigt godt Justin...", svarede hun med glad stemme og kyssede min kind, så jeg ikke kunne lade være med at smile forelsket over min dejlige kæreste.

"Hvad fanden vil den idiot?", spurgte jeg pludseligt, da en bil et stykke bag os blinkede med det lange lys, så det blændede i sidespejlet og bakspejlet, så jeg dårligt kunne koncentrere mig om vejen foran mig.

Sam så underligt på mig og vendte sig om for at kigge tilbage gennem bagruden.

"Idioten gasser sgu op bag os... Hvad fanden har han gang i?", spurgte jeg yderligere.

"FUCK JUSTIN! Det er min far!", råbte Sam forfærdet.

"FUCK! Han har kraftedeme fundet os!", svarede jeg forfærdet, og prøvede at koncentrere mig om kørslen.

Sam begyndte at banke rastløst og desperat på min skulder med flade hænder, "Fuck Justin! Han må ikke hale ind på os! Hvad skal vi gøre?!", råbte Sam højt og jeg så med spændte kæber på hende i sekunder. Hun var helt ligbleg i ansigtet.

"Babe.. Sæt dig godt tilbage i sædet og hold godt fast.. Jeg træder speederen i bund!", svarede jeg med anspændte kæber og med alle nerverne siddende udenpå tøjet.

Jeg trykkede foden længere ned på speederen, så det var tydeligt, at høre på motoren, at jeg tydeligvis gassede helt op, så speedometret hurtigt nåede op over de 200 km i timen. Bilen lød pludseligt, som en racerbil.

Jeg holdte øje i bakspejlet gentagende gange og kunne se at den sorte Mercedes også gassede fuldt op bag os, så der pludseligt var tale om en biljagt her.

"JUSTIIIIIN! Pas på bilen foran dig!", skreg Sam rastløst, da jeg var tæt på at køre op i en rød Honda Civik. Ja, tænk, den slags registrerede jeg lynhurtigt.

"Babe, for helvede! Tag lige og slap af! Jeg prøver at køre her! Jeg har sgu styr på lortet!", råbte jeg frustreret tilbage og følte snart, at jeg fik kramper i fingrene over mine hårde greb om rattet.

Og hvorfor fanden vi sad og råbte til hinanden, vidste jeg ikke? Jeg tror bare det var vores måde, at afreagere på vores frustrationer. Jakes bil nåede helt op bag os, og pludseligt fik både Sam og jeg et stort chok, da vi mærkede kraftige bump i bilen bagfra.

(DONK! DONK!)

Sam sad ligbleg i ansigtet med tårer i øjnene bemærkede jeg flygtigt.

"Justin, han må ikke... Han må ikke! Justin, han haler ind på os!", skreg Sam frustreret.

"Sam, for helvede tag det nu roligt main!", prøvede jeg at overbevise hende, selv om mine egne nerver var vildt tyndslidte og mit hjerte sad helt op i halsen. Det her var absolut én af de adrenalinture, jeg bare ikke ville have lov til at opleve igen.

Jake bankede op i os igen...

(DONK!) 

"FOR HELVEDE JUSTIN! Han haler ind på os!", skreg Sam stortudende.

"Babe! Tag det nu roligt!", blev jeg ved med at berolige hende, til trods for jeg selv var vildt skrækslagen.

"Justin vi skulle have været drejet af lige før!", råbte Sam yderligere.

Mine arme og hænder på rattet var så anspændte, at jeg var bange for jeg ikke ville kunne bøje nogle af leddene på senere tidspunkt. Hvis, der blev noget senere tidspunkt?

"Justin? Hvor er vi på vej hen?!", spurgte Sam forfærdet.

"FOR HELVEDE SAM! JEG VED DET IKKE, OKAY?!", råbte jeg frustreret.

Sam blev ved med at kigge tilbage.

"Han haler ind på os Justin! Hvad skal vi gøre?!", spurgte hun igen.

"JEG VED DET IKKE! Sam, please, lad vær' med ,at spørge hele tiden! Jeg prøver ligesom at koncentrere mig her!", svarede jeg med så tyndslidte nerver, at jeg følte jeg kunne besvime, når som helst. Oh ja! Fyre på min alder kunne sagtens besvime.

(DONK! DONK! DONK!)

Lød det igen, og bilen begyndte at skride sidelængs til vores forfærdelse.

"JUSTIIIIIN!", skreg Sam skrækslagent.

"FOR FANDEN JAKE! ER DU UDE PÅ AT SLÅ OS IHJEL?!", skreg jeg ud i luften, mens jeg flygtigt så til siden, hvor han nu lå og kørte ind mod os i ryk.

Jeg drejede skarpt til højre, og fik rettet bilen op, og opdagede nu, at vi var kommet ind i selve centrum af Albuquerque.

"JUSTIN, pas på den mand der!", råbte Sam forfærdet, da en mand netop skulle gå over fodgængerfeltet.

"Ja, jeg har set ham!", svarede jeg med så meget ro i stemmen jeg kunne og manøvrerede hurtigt uden om ham, selv om der var rødt og bilen hvinede for fulde gardiner.

(Hviiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnnnnnn)

Typisk, at vi blev nød til, at køre videre over for rødt, og vi nåede frem til et sted med et stort parkeringsareal.

(DONK! DONK! DONK!)

"Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuucck!", udbrød jeg, da bilen besluttede sig for at snurre voldsomt rundt.

"Hold fast Sam!", råbte jeg frustreret og prøvede at rette bilen op.

Pludseligt stoppede bilen, og vi holdte nu front med front mod Jake Sullivan, som allerede var gået ud foran os.

"Justin...", begyndte Sam at græde, hvor ved jeg så hen på hende og åbnede min sele og lænede mig mod hende og lagde armene om nakken på hende, "Babe... Jeg har styr på det her...", løj jeg stærkt og kyssede hende blidt på hendes varme læber, der smagte salt på grund hendes tårer. Jeg fjernede mig hurtigt fra hende og vendte mig mod min sidedør og åbnede døren.

Sam greb forfærdet sin hånd om min arm, så jeg så tilbage på hende, mens hun stadigt holdte fast i min arm, "Du går da ikke ud til ham?", spurgte hun forfærdet.

Jeg sukkede dybt med alle de fremtrædende rynker jeg havde i panden af bar frustration, "Vi må snakke med ham Sam..", svarede jeg og Sam nikkede stille og slap min arm, hvorefter begge steg ud af bilen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...