Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
388519Visninger
AA

118. Aftensmad med overraskelser.


Justins synsvinkel:

Hvor meget jeg end ønskede, at Sam skulle have blevet hos mig og de andre, så insisterede hun, at hun blev nød til at komme tilbage til Jake i tide, for som hun sagde, så måtte vi, og ikke mindst hun holde lav profil over for ham. Jeg forstod hende godt, selv om mine tanker sagde noget helt andet. Jeg håbede da, at hun nåede tilbage i tide, så hun skulle slippe for flere lussinger fra ham. Det var ikke ligefrem fedt for mig at vide, at hun fik så mange lussinger af ham. Jeg ville seriøst aldrig lægge hånd på hende. Hvorfor skulle jeg også det? Jeg var jo så forelsket i hende, at jeg fik ondt i maven over, at vi ikke kunne være sammen hele tiden.

Jeg stod lidt i mine egne tanker og tog tøj på efter at have været i bad. De andre og jeg skulle ud og finde en god pizzeria eller noget i den dur, så vi kunne få os noget mad efter den lange rejse og mange timer på stranden, som jeg i øvrigt havde nydt til fulde. Jeg behøvede vel heller ikke, at fortælle hvorfor jeg havde nydt den vel? Jeg kunne jo bare nævne Sam og alt vil være indforstået.

Jeg havde nu mest lyst til at udspionere Ellen Sullivans hus, blot for at kunne kigge på Sam, men det måtte vente til senere eller i morgen. Så længe jeg vidste, at Sam havde det nogenlunde godt lige pt, så skulle planen nødvendigvis ikke afsluttes nu og her!

"Justin kommer du?", spurgte Chaz mig henne i døråbningen til værelset.

Jeg nikkede med et lille smil, "Jeg skal lige have mine sko på!", svarede jeg og tog mine uundværlige sorte Supras på.

De var efterhånden godt slidte. Ikke synderligt fedt, så jeg skulle seriøst snart have nogle nye - Måske nogle i røde? Stod det til mig og havde jeg alverdens penge til det, så havde jeg utvivlsomt shoppet vildt af en helvedes masse Supras, caps og shades og hvad pokker jeg ellers ville shoppe til eget forbrug.

"Ja, ja Justin! Hvis bare man var rig og berømt?", grinte jeg ved mig selv.

Jeg rejste mig og gik ud af værelset og blev mødt af en masse smil fra Ryan, Chaz, Lance, Kelly og Britany, "Nå, skal vi sondere byen bro'?", spurgte Ryan med et flabet smil og lagde sin arm over skulderen på mig.

"Selvfølgelig.. Lad os finde et sted og få noget i skrutten!", svarede jeg med et flabet grin...

Imens i en anden del af byen:


Sams synsvinkel:

Vi nåede til restauranten Rio Grande, og jeg måtte ærligt indrømme, at det havde været længe siden sidst jeg havde været ude og spise med Jake. Min mor plejede jo også at være med, men Jake havde fortalt mig på et tidspunkt, hvor jeg havde spurgt ham hvorfor mor ikke var med, hvorefter han havde svaret mig, at hun var blevet smidt på porten lige inden han smuttede ud for at lede efter mig og Justin sammen med James. Ja, ja.. Det var så vidst også den eneste ting jeg glædede mig over på hans vegne, da jeg vidste han var vildt ulykkelig i det ægteskab og havde intet til overs for hende. Ja, alle fortjente vel lykke og kærlighed, selv djævelske personer som Jake.

Vi blev vist hen til et rundt bord et uforstyrret sted og mine øjne faldt allerede på den smukke kvinde, der sad der i forvejen. Hu var en kvinde jeg ville skyde på at være et sted sidst i tyverne. Hun havde langt rødt, glat og tykt hår, grønne øjne, en anelse bleg i huden, store røde læber og utrolig slank i sin lange sorte stramme aftenkjole. Hun strålede og rejste sig, da vi nærmede os.

Hvem var hun?

Jake gik over og gav hende et blidt tungekys. Lige der, blev jeg temmelig overrasket. Var det Jakes elskerinde?

"Sam, kom hen og hils på Sharon, min kæreste..", præsenterede Jake og rakte armen efter mig. Jeg var ret overrasket. Den havde jeg slet ikke set komme.

Jeg gik hen til Sharon og hun gav mig et forsigtigt knus, "Hej Sam.. Så møder jeg dig endelig langt om længe..", sagde hun med et blid og meget behagelig stemme. Hun virkede langt fra falsk i sin stemme, som min mor plejede at lyde. Hun virkede faktisk rigtig sød. Hvordan Jake havde formået, at få hende til at falde for ham, var mig en gåde.

Vi satte os ned og Sharon fik også hilst på Ellen. Ja, jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at kalde hende farmor, for jeg kendte ikke damen. Jeg stirrede vidst temmelig meget på Sharon, for hun var virkelig smuk. Jeg kunne sagtens se logikken i at Jake var faldet for hende, men omvendt? Det var mig en stor uløst gåde. Hun vidste nok ikke hvilken skidt fyr hun havde med at gøre?

"Sam.. Sam..?", blev jeg forstyrret i mine tanker. Jeg må have været helt væk?

"Sam, er der noget du ønsker at spise?", spurgte Jake. Jeg havde åbenbart fået menukortet foran mig, som jeg slet ikke havde lagt mærke til at tjeneren havde lagt.

"Øh.. Jeg kigger lige..", mumlede jeg ukoncentreret.

Jeg kiggede op fra menukortet og betragtede Jake og Sharon, der sad som to glade julegrise, hvor de kissemissede, snakkede lavt til hinanden, så vi andre ikke kunne høre hvad de sagde, og det var muligvis noget småfrækt eller noget, fordi de sad og fnes begge to. Man skulle fandeme tro, at Jake var blevet en teenager?

"Så eh.. Hvor længe har I kendt hinanden?", spurgte jeg nysgerrigt. Jeg gad virkelig godt vide hvor længe de havde set til hinanden. Jake og Sharon kiggede på hinanden og grinte begge fjantet og fjollet. Det overraskede mig, at Jake så så pokkers forelsket ud. Han var en hel anden set fra min side af, sådan som han sad der og kissemissede med hende. De sad tydeligvis og mumlede om hvem der skulle føre ordet.

Det blev Sharon. der lagde ud, "Ja Sam.. Ser du, din far og jeg...", begyndte hun og jeg skulle til at åbne munden for at protestere at Jake ikke var min far, men jeg lod være.

"... har været sammen i godt og vel 10 måneder næsten... Er det ikke ved at være det Jake?", fortsatte Sharon spørgende til Jake. Han nikkede med et stort kærligt smil til hende, og som jeg så det, så sad de nærmest og slugte hinanden. Jeg kunne ikke lade være med at rynke panden af dem. Jeg havde aldrig i hele mit liv set Jake være så meget over nogen før - Ikke engang min mor.. Nok havde jeg set dem kysse hinanden, da jeg var noget yngre. Vi talte nok en cirka 6-7 år siden. Det var også den tid, hvor min mor ikke var så hæslig og ødelagt af både sprut og plastikoperationer.

Dog måtte jeg indrømme at Jake og min mor aldrig havde set så ulækkert forelskede ud, som Jake og Sharon gjorde. Hvad fanden så Sharon i Jake? Han kunne jo sagtens være hendes far med den alder han havde. Hun kunne få enhver lækker fyr på hendes alder, hvis ikke yngre, for hun var virkelig smuk og perfekt. Måske det var Jakes formue, hun higede efter? Jeg tvivlede bare lidt, for hun så virkelig oprigtigt forelsket ud i Jake.

Ja, det var sgu lidt skægt alligevel at se på dem. De opførte sig fuldstændigt som Justin og jeg. Var det nu jeg skulle ødelægge stemningen og sige til Jake, at han opførte sig exact som Justin, og Sharon som jeg? Ej ville ikke ødelægge aftenen for dem. Jeg måtte bare blive ved med at spille mit lille komediespil, som en artig lillepige over for Jake. Ja, jeg havde sgu gang i et skuespil, Jake slet ikke kendte til. Han kunne bare vente sig og jeg håbede for hans vedkommende at Sharon ikke ville være til stede, når Jake pludseligt blev overrasket af Justin og de andre, og at han yderligere skulle opdage at hans eget kød og blod ville stå imod ham. Det ville ikke blive noget kønt syn. Langtfra... Hævnens time var meget nær. Jeg kunne mærke det!

På et pizzeria et sted i byen, ikke langt fra Restaurant Rio Grande:


Justins synsvinkel:

Vi sad alle i et stort pizzeria, hvor der faktisk var mange kunder. Det var et afslappende sted med spillemaskiner ovre i et hjørne. Jeg sad lidt og overvejede om jeg skulle prøve lykken, men det var jo lige det, at det var knald eller fald med sådanne enarmede tyveknægte. På den anden side, hvis jeg vandt det store, så kunne jeg jo også købe mig et par nye Supras. Ja, alle former for lettjente penge, lå mig meget på sinde. Det var lidt et held for Sam, at Jake ikke havde valgt at slå ned i Las Vegas, for så havde gambleren Justin sgu nok vist sit grimme ansigt.

Jeg gik i gang med min slice nummer fire og tog et par ordenlige bidder, før jeg tyggede mig om munden, for at snakke planer med gutterne. Pigerne havde selvfølgelig spist de tre slicer hver, så var de mætte påstod de. Ja, piger åd sgu heller ikke meget. "Vi skal passe på vores figur!", havde både Kelly og Britany påstået, hvor ved jeg og drengene bare havde grint ad det. For pokker en enkelt skide pizza, tog man sgu da ikke synderligt på af, og da slet ikke når de stadigt kneppede for livet løs med Chaz og Ryan. Altså vel sagt, hver for sig!

Pigerne kunne i alt fald ikke holde dem tilbage for spillemaskinerne, så de stod og hyggede sig og jublede stort bare ved at de fik tre kirsebær på stribe. Damn, der skulle fandeme heller ikke meget til for at glæde de tøser. Det havde gutterne og jeg moret os yderligere over.

"Well buddies... Jeg føler for, at vi må planlægge om vi skal skride til handling? Vi gennemfører planen senere i aften eller i morgen. Er i med?", spurgte jeg dem, mens jeg tog en stor slurk af min cola.

"Jeg stemmer for i morgen..", svarede Lance.

Jeg nikkede, "Fint fint!", svarede jeg ligeud.

"Jeg må nok slutte mig til Lance.", svarede Ryan bestemt.

"Helt i orden!", svarede jeg og kiggede spørgende på Chaz.

"Det bliver i morgen Justin..", svarede Chaz.

"Fint venner, og nu ikke noget med at ombestemme jer vel?", tilføjede jeg bestemt.

"Nej for helvede! Vi har sgu ligesom en plan og den skal sgu da gennemføres!", svarede Chaz hævnlysten og de andre nikkede dem enige.

"Godt så.. Vi udspionerer to og to fra hver side af huset. Vi skal have fat i nogle elefanthuer, og vi gør det sgu efter mørkets frembrud. Vi skal sgu ikke blive set af andre mennesker fra de omkringliggende huse. Er I helt med på hvad jeg mener?", spurgte jeg de andre. De nikkede dem alle tre enige.

"Godt så, og vi skal have skaffet..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...