Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




53Likes
41Kommentarer
382947Visninger
AA

87. Advarslen!


Justins synsvinkel:

Sam og jeg var nået til byen Tucson, og vi gik nu sammen ind i byens lokale K-mart og kiggede på tøj til Sam. Hun grinte meget over alle de meget billige priser på tøjet. Hun var bestemt ikke vant til at rende rundt i billigt tøj, men hun var da forundret over, at hun faktisk kunne finde tøj, som hun kunne lide, og som hun syntes var temmelig smart, som hun villigt ville rende rundt i.

Der gik hurtigt en time med alt det tøjprøvning, men det generede mig da heller ikke. Jeg gik også rundt og kiggede på mange af de hylder med al mulig forskelligt brugbart og mindre brugbart bras. Det var sgu utroligt hvad man kunne finde i sådan et gedemarked som dette her. Sam var travlt optaget i at prøve tøj, og jeg stod nu ved nogle hylder med outlet sportsvarer. Der var sgu mange fede ting at finde. Pludseligt blev jeg afbrudt min fascination på nogle lækre basket-støvler, ved at min iPhone ringede voldsomt i min ene bukselomme.

Ja jeg havde sgu ingen grund til at sætte den på lydløs. Det var kun, når vi skulle sove. Jeg trak min iPhone op ad min forlomme fra mine mørkeblå baggy-jeans. Jeg kunne se, at det var Chaz der ringede. Jeg smilte og tog den, "Hva' så Chaz din bøv!", svarede jeg højt og glad.

"Justin....", svarede Chaz med stemme helt ved siden af sig selv. Ja, han lød mildest talt pokkers angst i stemmen.

"Hva er der galt Chaz?", spurgte jeg og jeg kunne høre Kelly græde et sted i baggrunden.

"Se skat, er det ikke en fed bluse, den her?", afbrød Sam mig med et stort smil ved min side.

Jeg så på hende med et alvorligt blik og en klump i halsen, og så slet ikke på den bluse, som hun ville vise mig,

"Ikke nu babe.. Vent lidt,,", svarede jeg hende med et undskyldende blik. Hun så uforstående på mig. Jeg vendte min opmærksomhed ved Chaz i røret igen, "Hvad er det Chaz?", spurgte jeg endnu engang med spændte kæber og bemærkede mig af, at Sam stilte sig foran mig og betragtede mig med et nervøst og bekymret blik.

"Justin... Er Sam ved siden af dig?", spurgte han med knæk i sin dirrende stemme.

Jeg nikkede enerkendende, selv om Chaz selvfølgelig ikke kunne se det, "Ja.. Det er hun...", svarede jeg kort og bekymret.

"Godt... Sæt lige din medhør på, Sam skal også høre det her...", svarede Chaz tonløst.

"Ja okay.. To sekunder...", svarede jeg og tog min iPhone fra øret og trykkede på medhør, og så hen på Sam, "Du skal også høre det her babe..", sagde jeg bestemt til Sam.

"Okay skat.", svarede hun med et skævt smil, og trådte helt hen til mig, så vi stod op ad hinanden med min iPhone mellem os.

"Vi er klar Chaz.", sagde jeg ned i min iPhone.

"Justin, Sam... Hør godt efter... Jake har lige været her i Kellys hjem, og han truede os for fuld knald. Han var virkelig grov! Han ved åbenbart rigtigt meget om os alle... Han ved hvad jeg hedder, og han ved hvad Ryan hedder og han ved, at I to er sammen på flugt... Han truede mig seriøst med kvælertag op ad væggen, hvis ikke jeg sagde hvor i var henne... Han ved nu, at i er på vej mod New York! Han truede yderligere med, at vi ikke skulle ringe til politiet, da han påstod at han ejer politiet. Vi er seriøst bange Justin, han er sgu langtfra noget man kan komme nær en sød fætter! Han er virkelig slem, og helt sikkert ikke én man skal stille sig op imod! -  Sam, jeg siger dig det her; Din far er langtfra rask i sit syge hoved! Du skal slet ikke stole på ham... Se, at kom væk med jer i en fart! Om ikke andet må i skifte rute mod en anden vej...", forklarede Chaz med en meget chokeret stemme.

Jeg så på Sam, der nu stod og græd stille, mens hun holdte sig kraftigt på munden, helt sikkert for ikke at græde for højt her i K-Mart.

"Jeg hader ham... Jeg hader min far! Jeg er bange Justin...", græd Sam og jeg trak hende helt ind til mig i et knugende knus, så hun græd ind i min trøje.

"Tak Chaz. Vi ændrer planer. Jeg ved lige hvor vi skal hen nu.", svarede jeg kort og prøvede, at holde hovedet koldt efter den chokerende besked fra Chaz.

"Hvor vil I tage hen Justin?", spurgte Chaz i den anden ende.

"Sam, jeg elsker dig! Flygt fra din far!", hørte vi Kelly sige temmelig oprevet.

"Jeg passer på Sam.. Det lover jeg dig Kelly..", sagde jeg så roligt jeg kunne, selvom jeg følte mit hjerte snart slog ud af brystet, med bare med tanken om, at vi nu også blev forfulgt af Jake.

"Tak Justin..", svarede Kelly  snøftende i røret.

"Chaz, vi tager mere nordpå - Og du ved godt hvor? Jeg behøver vel næppe skære det helt ud i pap?", svarede jeg Chaz.

"Ja Justin. Jeg ved godt hvor. Skal jeg ringe til Pattie for dig Justin?", spurgte Chaz.

"Nej, jeg ringer selv til hende... Det er på tide at lægge alle kortene på bordet, og det er også bedst, at hun høre det personligt fra hendes egen søn og ikke fra én af hans kammerater.. - Og Chaz?", svarede jeg ham efterfulgt af et spørgsmål.

"Ja Justin?", spurgte Chaz.

"Tak for advarslen! Vi smutter nu, for det kan ikke gå hurtigt nok nu. Jeg ringer senere og Chaz?", forklarede jeg Chaz.

"Ja Justin?", spurgte han.

"Giv Ryan besked med det samme....", svarede jeg fast besluttet.

"Selvfølgelig... Held og lykke med jer!", svarede Chaz.

"Tak Chaz.. Farvel begge to..", svarede jeg.

"Bye.. Good luck!", svarede Chaz.

(Klik!)

"Kom babe... Vi må afsted..", sagde jeg roligt.

Sam nikkede beklemt og stadigt med tårerne, der banede deres flugt ned ad hendes kinder.

"Lad os få betalt det tøj og få benene på nakken..", sagde jeg yderligere, og vi småløb hele vejen ned mod kasserne...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...