tanken.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2016
  • Opdateret: 15 dec. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
329Visninger

2. michella

 

En sitren på min hud. En let prikken. Der var varmt, og fugtigt. Den dejlige lyd af regn fik mig til at smile. jeg lå helt krøllet sammen, og jeg lå faktisk ikke særlig godt. Mit hoved lå lang de firkantede fliser på det våde gulv. Tre hårde slag på en dør var alt der skulle til for at jeg sprang i vejret. "Nora du har været derude i en time! Kom nu ud!" Jeg vendte mit hoved mod bruserhovedet. Det sved i mine øjne. Jeg havde glemt at slukke for vandet. Men det var ikke kun mine øjne der sved. Det hev i min arm, som om den trak sig sammen. Jeg kiggede ned. Et trukket sus gik igennem mig, som et penselstrøg der gik fra top til tå. Jeg var kommet til at rive mig på noget. Der var gået hul på huden. Fem lange streger sad fast på mig og ville ikke gå væk. de kunne ikke vaskes væk, uanset hvor meget jeg skrubbede. Det blev bare værre. Det må have været et uheld. Mit blik fik pludselig en anden retning. Jeg ledte et noget spidst, med fem takker. Der lå ikke andet end en kniv på gulvet, der var på størrelse med min fod. Det kunne ikke have været den. Der var jo fem ridser. Ideerne for muligheder fyldte mit hoved op til randen, og jeg blev så småt mere og mere irriteret. Det kraftedme løgn. det kan jo ikke bare komme af sig selv. Hvis det ikke var mig der havde gjordt det, var der kun en anden der kunne have gjordt det, og jeg var udemærket godt klar over, hvem det var. Jeg tog bruser hovedet ned og skyllede de fleste rester fra de ellers så store mængder blod. Jeg skubbede så bedst muligt køkkenkniven til side, og ind under bruseren, så den også blev vasket ren. Mine hænder havde fået rynker, og gulvet var glat. Hvad skulle jeg sige til mor? Hvad ville mor sige til mig....

 

Jeg prøvede så godt som muligt at få mig selv til at slukke for vandet, men jeg ville ikke. Så kom jeg i tanke om hvad min mor sagde. Havde jeg været her i en time? Jeg drejede på termostaten, og de sidste dråber kom ud. jeg trådte ud på det polka prikkede gulvtæppe, der ellers var så grimt. Håndklæderne lå inde i skabet. Men jeg kunne ikke tage dem. Hvis jeg skulle have noget i skabet var jeg nød til at gå forbi spejlet.

Hver gang jeg gik forbi spejlet så jeg ikke en blond pige med grønne øjne, og en skønhedsplet på kinden. 

min mor sagde at skønhedspletten var mit kendetegn, men den pige så jeg aldrig. Jeg så en bleg pige med sort hår og mørke øjne. Jeg kunne ikke lide at kigge på en pige. Hun så altid så ked ud af det, og hun lignede en der var blevet efterladt inde i spejlet, uden at blive hentet igen. Spejlet var dugget. Men ikke nok til at man ikke kunne se hende. Hendes mørke hår var tydeligt i spejlet. Man kunne ikke se hendes ansigt, men hendes blege hud, og det sorte hår stak frem. Jeg kunne heller ikke gå med ryggen til, for jeg var bange for at hun ville komme ud af spejlet, når jeg ikke kiggede.

Jeg forsøgte forgæves at overtale mig selv til, at det bare var min fantasi, og at der ikke var nogen pige. Det var bare mig, inde i spejlet. jeg tog et skridt frem foran spejlet, og det gjorde pigen også. Helt symmetrisk. Det så faktisk ret sjovt ud. jeg gik frem og tilbage et par gange for at se om hun fulgte med. Det gjorde hun. Men så trådte hun et skridt frem. helt af sig selv. Hun lagde hovede på skrå, som om hun kiggede efter noget. En helt bleg og tynd hånd kom op. Som når man vinker, men hendes hånd stod stille. den var der bare. På hendes håndled var der de samme streger som på min hånd. jeg ville kigge på min hånd, for at se om de var helt ens. Jeg skulle til at løfte hånden op, da jeg indså at den allerde var oppe. Den hang bare der i luften. Ligesom pigens. 

Jeg løb over til skabet, så hurtigt jeg kunne. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...