Late Night Thoughts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2016
  • Opdateret: 17 sep. 2017
  • Status: Igang
Late Night Thoughts bliver en slags dagbog for mig, hvori jeg vil skrive de tanker, som jeg selvfølgelig får sent på aftenen.
Disse tanker kan gå fra de mest uskyldige tanker til de helt overvejende tanker om mit liv.
ADVARSEL: Det kan være utrolig trist, på tippet til noget depressiv. Men det kan også gå over og blive seksuelt. Denne tekst kommer til at varier meget, så er I advaret.

3Likes
4Kommentarer
3557Visninger
AA

37. 22:37 02-01-2017

New Year New Me.

Det siger alle. Det vil alle gøre.
Men ingen gør det.

Mine tanker trækker alligevel tilbage i tiden. Blot to døgns tid. Du ved, plus, minus lidt. Der, hvor vi hyggede os nytårsaften. Kæft, hvor var det fedt. Men alligevel... Det ender jo sjældent, som det hele starter. Sådan er det også med årene. 2016 startede på en måde, men sluttede på en anden. Det samme kommer til at ske for 2017, det håber jeg i hvert fald. Denne start var langt fra god.

Jeg husker stadig min krop presset op mod toiletvæggen. Døren var låst, og jeg var fanget. Hans hænder udforskede min krop. Imens hans tunge var på min hals. Helt forskræmt, prøvede jeg at komme forbi. Komme med undskyldninger, så jeg kunne komme ud. Men han lod mig ikke gå. Ingen steder. I det øjeblik følte han, at jeg var hans. Imens kunne jeg kun tænke på den, som jeg holdt kær. Ham, som stadig var derhjemme. Det var ham, som jeg skulle have fat i. Og det kunne kun gå for langsomt. Imens den anden fyr prøvede at kysse mine læber, strittede jeg imod. Men han hev blot op i min kjole. Med en hurtig bevægelse, trak jeg den ned igen på trods af mit fordrukne jeg.
Ud af det blå bankede det på døren.
"Christina!"
Det blev nærmest råbt. Jeg skubbede mig forbi.
"Camilla!" råbte jeg tilbage.
Endelig låste han døren op. Forvildet løb jeg ud, forbi mine venner. Selvom de prøvede at få roen tilbage i mig. Men min mobil skulle findes. Jeg havde et opkald at gøre. Forhåbentligt ville trøsten være på vej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...