Mord på museet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2016
  • Opdateret: 14 nov. 2016
  • Status: Igang
En kriminovelle

1Likes
0Kommentarer
116Visninger
AA

1. Mord på Museet.

Mord på museet.

 

Jeg skulle huske det. Jeg skulle huske det. Kl. 19.15 ved Janne. Jeg skulle huske det, ellers kom hun jo for sent, og jeg ville gøre alt for hende. Tænk, hvad skulle jeg gøre, hvis jeg mistede hende. Hun fortalte mig alt, og jeg fortalte hende alt. Vi var ligesom Ying og Yang. Nu havde jeg jo heller ikke mor mere at snakke med, hun var jo i himlen med far, bedstemor, bedstefar og bedste. Men jeg havde jo Janne. Tænk, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede hende.

”Årh, Susanne, søde Susanne, vil du ikke godt være sød at hente mig i nat, når jeg ringer og gerne vil hjem?”. Jeg svarede jo bare, selvfølgelig ville jeg det. Hun hørte straks, at der kom ”Alle Sømænd Er Glade For Piger” i radioen med Otto Brandenburg, så hun skruede op, og så kom der det vers, hvor han sang ”og lidt for Susanne”, så lænede hun sig hen mod mig og vrikkede lidt i kroppen, lidt drilsk. Hun vidste bare lige, hvad hun skulle gøre, for at jeg blev helt blød i knæene. Nu skulle hun ud af bilen og i byen. Hun skulle mødes med nogle veninder. Jeg ville køre hjem, så fik jeg et par glas vin, og lavede lidt arbejde.

Kl. var 03.04 og hun havde stadig ikke ringet. Bør jeg ringe til hende? Jeg ringede til hende. ” Fandens også” stønnede jeg lige så stille, da jeg ringede for tredje gang, og hun ikke havde taget den endnu.

Kl. 03.55 ringede hun tilbage til mig, og hun græd. Hun græd så voldsomt, at jeg ikke kunne sidde stille. Jeg følte, jeg måtte gøre noget for hende. Et eller andet. Det var næsten lige meget hvad, bare at det kunne hjælpe hende. Hun fortalte mig, at hun lige var blevet voldtaget. Resten af hendes forklaring lød som om, at hun sagde bla, bla, bla, bla i mine ører. Voldtaget. Jeg susede ned efter hende.

I bilen på vej hjem, gav hun mig en kæmpe forklaring: ” Jeg snakkede med en sød fyr, men der var en ældre, klam mand, som blev ved med at kommentere på vores samtale. Da jeg så gik ud for at ringe til dig, kom han ud til mig, så jeg bad ham om at gå, men han lod som om, at han ikke hørte mig. Han hev mig i armen med ned til hans bil, og han truede mig med en pistol. Han kørte mig hjem til ham, og han blev ved med at true mig. Han hev mig med ind i hans lejlighed, og han tog mig med ned til enden af lejligheden, hvor hans værelse var. Jeg græd gennem det hele. Det gjorde så ondt. Da han fik udløsning, tog jeg pistolen, som han havde lagt på bordet ved siden af mig, op og sigtede på ham, sagde han skulle gå væk fra mig, men han startede forfra. Jeg trykkede på aftrækkeren…. Jeg skyndte mig ud af lejligheden, og så ringede jeg til dig”.

Jeg tog hende med hjem til mig. Hun græd hele vejen hjem. Det føltes som den længste køretur nogensinde.

Næste morgen stod jeg op, og jeg tog nogle rundstykker op fra fryseren, som jeg havde købt i Lidl. Jeg dækkede op foran fjernsynet. Janne satte sig ind i stuen, og hun tændte for fjernsynet. Der var nyheder. Jeg kom ind med morgenmaden til os. Der var helt stille i rummet. Jeg tror, der var stille i lidt over 5 minutter. Jeg besluttede mig for at sige noget. Bare et eller andet, men det nåede jeg ikke, for pludselig hørte vi, at der i nat var sket et mord og voldtægt. Vi sidder helt stille. Jannes øjne blwv store, og jeg kunne se, at hun spænder i hele hendes krop og ansigt. De fortalte, at han var blevet voldtaget, og derefter myrdet. Jeg råbte: ” NEJ!” ind mod skærmen. Når jeg var færdig med at råbe, faktisk råbte jeg så meget, at jeg blev helt rød i hovedet, tyssede Janne på mig. Der kunne man se, at de havde hyret en detektiv til at opklare sagen. Detektiven fortalte det, hun havde fundet ud af indtil videre. Janne kiggede på mig og sagde, at det var overhovedet ikke det, som skete. Detektiven fortalte, at hun har snakket med ham mandens sambo, som var hjemme den aften. Han fortalte, at han var på en bar, og kom hjem med en pige i går, og hørte et skud. Da han hørte det, skyndte han sig ud og så, at døren smækkede ud til gangen. Han løb hen til vinduet og kiggede, og han så en kvinde med langt gyldent hår, i en blomstret kjole og højhælede sko. Hun blev hentet af en sort BMW. Politiet sagde, at de ville kigge nærmere på sagen.

Jeg slukkede for fjernsynet og spurgte Janne, om der var noget, hun ikke havde fortalt mig. Hun svarede tydligt, at det havde hun ikke. Jeg spurgte, hvad vi skulle gøre. Jeg foreslog, at vi tog ned på stationen, og du fortalte, hvad der rigtigt skete. Vi satte os ud i bilen, og øvede os på, hvad vi skulle sige.

Men da vi kom ned på stationen og fortalte, hvad der rigtigt var sket, arresterede de Janne, for de ville ikke tro på det, hun fortalte. Så kom detektiven hen til mig og sagde, at det var nemt at finde beviser for, at hun var skyldig. Så gik hun igen, og mens hun gik væk fra mig, blev Janne også ført væk. Det sidste jeg havde kunne ønske mig i hele verden.

Jeg måtte lægge en plan. Hvordan fik vi hende detektiven ned med nakken, så jeg kunne få Janne tilbage? Jeg havde det!

Jeg tog på arbejde, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig, for jeg vidste, hvad jeg skulle gøre.

Senere hen på aftenen var det kun mig og en vagt, der var tilbage på museet, hvor jeg arbejdede. Han gik sin aftentur på museet, for at se om at alt var, som det skulle være. Han låste døren op ind til cafeteriet. Jeg gemte mig, bagved en reol, så væltede jeg en bog ud af den reol, så vagten stoppede op og vendte sig om, for at kigge, og så stillede jeg mig bag ham. Da han så vendte sig om, trykkede jeg på aftrækkeren.

Jeg kiggede på liget, der lå nede ved mine fødder. Jeg tænkte, at det ikke var rigtigt, hvad jeg lige havde gjort, men jeg gjorde det for Janne. For hævn og Janne. Min hånd rystede, så jeg ventede med at ringe til politiet og anmelde mordet. Jeg vidste bare, at når jeg ringede, så skulle jeg være lidt oprevet og ked af det, over det der lige er sket, men det var bare svært, når jeg vidste, at de ville sende hende detektiven ned for at opklare mordet. Jeg ringede, og de kom med det samme. Jeg blev stillet rigtig mange spørgsmål af bare politiet, men så kom detektiven. Hun præsenterede sig selv, det samme gjorde jeg. Man, hvor var det svært at kigge på hende uden at skære tænder. Pludselig begyndte hun at kigge underligt og undrende på mig, jeg rystede i hele min krop. Jeg tænkte, at hun vidste, det var mig, der havde gjort det. Så spurgte hun: ”Har jeg ikke set dig før? ” Puha, så trækkede jeg vejret dybt og pustede diskret ud. Jeg svarede: ”Nej, det tror jeg ikke. Hun sagde:” Jo, det havde hun da dengang med den sag om mord og voldtægt, det var da din søster. Ej, den sag var da det nemmeste, for vi kunne jo nemt se, at det var hende, der havde gjort det.” Jeg kiggede lidt vredt på hende og svarede: ”Nårh ja, det er da også rigtigt.” Så tav jeg.

Hun begyndte at stille mig spørgsmål, men jeg havde øvet mig en del på det her spørgsmålshalløj, så jeg var klar til at give en god og sammenhængende historie. Hun begyndte med at kigge undrende på mig, så jeg begyndte med at svede og stamme lidt. Så spurgte hun nogle gange om de samme ting igen, så kom jeg til at sige noget andet, end jeg havde sagt tidligere, så skyndte jeg mig at lave det om, og give en forklaring på, hvorfor jeg også sagde det, for jeg havde også været der tidligere og gjort det senere. Så nikkede hun bare og sagde, at det var super. Hun gik hen til liget for at se, om der var noget besynderligt. Mens hun sad på knæ, kiggede hun frem og tilbage, og hun spurgte: ” Hvorfor har du blod på skoen?” Jeg fik det rigtig varmt i det øjeblik, for jeg havde slet ikke lagt mærke til blodet på skoen. Jeg skyndte mig at svare, at jeg havde været henne og kigge på liget, inden politiet kom, for at tjekke, at han var død, mens jeg kiggede ned i gulvet. Hun svarede:” Nårh, okay.” Hun tog en pistol op fra gulvet og sagde, nå det ser ud som om, at vi har fundet mordvåbnet, så er det jo lutter lagkage her efter. ”Hvorfor?” spurgte jeg. Hun svarede, at hun sendte pistolen ind til politiet, for at få det tjekket for fingreaftryk, så kunne man se, hvem morderen var. ”Fuck!” tænkte jeg. Jeg måtte gøre noget. ”Undskyld, men kan jeg lige se pistolen?” spurgte jeg. Detektiven sagde, at det måtte jeg ikke, men inden hun skulle til at give min en kæmpe forklaring om et eller andet, så tog jeg pistolen ud af hånden på hende. Hun kiggede skræmt på mig, men hun prøvede at skjule det. Så sagde jeg til hende, at den eneste grund til at jeg dræbte vagten, var fordi, at jeg ville have fat i dig, for som du sagde tidligere, var det min søster, som blev dømt for den sag, men det var overhovedet ikke hende, der havde gjort noget som helst, det var nemlig hende der blev voldtaget og blev derefter nødt til at dræbe ham manden for at komme væk, så du tog fejl, og nu skal du bøde for det! Inden jeg nåede at skyde, så sprang hun hen imod mig og sparkede pistolen ud af min hånd, og så skubbede hun mig ned på gulvet. Der lå jeg på gulvet som en sammenkrøllet taber. Det eneste jeg tænkte på, var at jeg havde svigtet Janne. Detektiven holdte pistolen op imod mit hoved og sagde, at jeg var arresteret for mord, og mordforsøg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...