Dangerous

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2016
  • Opdateret: 13 nov. 2016
  • Status: Igang
”Se på dig selv!”, hans stemme buldrede. Jeg kiggede ned på mig selv. Grunden til at jeg ikke kunne komme væk før, var fordi jeg ikke havde hænderne frie. I den ene hånd holdt jeg stadig kniven, friskt blod dryppede fra den. I den anden hånd var der også noget. Jeg holdt om noget. Nogle tråde. Jeg kiggede på den. Jeg skreg. Jeg skreg. Jeg skreg, og jeg blev ved med at skrige. I min hånd holdt jeg om håret på hovedet af et lille barn". Historien om, hvordan Katrine blev til det umulige; fra at være normal til at være det, folk ville kalde forbandet. Men hvordan? Hvorfor hende? Hvad ved hendes mor, som hun ikke fortæller?

2Likes
0Kommentarer
237Visninger
AA

1. Prolog

Prolog

 

 

”Hvis du fik chancen for at kunne læse andres tanker, hvis du endda kunne kontrollere andres tanker og handlinger, ville du så tage den? Ville du tage chancen?”.

Det spørgsmål havde gået igen og igen inde i mit hoved.

Det var det sidste spørgsmål, jeg tænkte på, inden jeg faldt i søvn.

Det var det første, jeg tænkte på, når jeg vågnede op igen.

Jeg sagde det sågar i søvne.

Spørgsmålet. Så enkelt. Og dog ikke. Ja eller nej?

Hver gang folk åbnede munden for at sige noget, var det eneste, jeg hørte, spørgsmålet.

Og hvad svarer man?

Måske svarer man ikke.

Måske har man ikke et valg.

Som var det en forbandelse.

En skygge, der følger dig overalt.

En sygdom, der æder dig op indefra.

Et væsen, der lever af magt, svigt, sorg, smerte, fjendskab og uro.

Og du lægger ikke mærke til det i starten.

Men pludselig indser du, at noget er forkert.

Og du kan ikke standse det.

Du kan ikke stoppe.

Du prøver at finde en løsning.

Du er så desperat, at du vil gøre hvad som helst.

Og du kan gøre ”hvad som helst”.

Det er bare ikke nok.

Og pludselig bukker du under.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...