The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46740Visninger
AA

2. Prolog


Det hvide vinterlandskab var så smuk, at Crystal ville have haft taget et billede for at bevare den enkelthed og skønhed, som den besad - altså hvis hun havde haft råd til et kamera. Men det havde hun altså ikke, så istedet indprentede hun synet i sin hukommelse. Ja hukommelsen fejlede ikke noget, i modsætning til hverdagen. Det her var ikke sådan hun havde forventet, at fejre lille juleaften.  Hun burde forlængst have sparet nok sammen til både hus og det hele, men så havde presset trukket i hende fra flere sider og til sidst trukket hende ned i et misbrug, der var dyrere end hendes lejlighed. Forsvundet i hendes tanker, traskede hun ned af de lange gader og gennem villakvarterer, der fik hende til at smugkigge ind af vinduerne. Gad vide hvordan det stod til derhjemme? Fik Jake overhovedet en ordentlig jul? Var han overhovedet stadig i live? Frygten for hendes lillebrors liv, gnavede hårdere end kulden.

“Jeg gør det her for Jake,” gentog hun gang på gang, som efterhånden var blevet en daglig rutine. Hun måtte lægge ekstra kræfter i for at åbne de tunge dobbeltdøre, på grund af hendes spinkle figur og de ekstraordinære døre.

“Godaften.” Hun hilste på bartenderen, som hastigt gjorde klar til aftenens show. Det var Lørdag, hvilket betød at stedet ville være propfyldt. Crystal sukkede lavt. Det betød også mere arbejde til hende. Hele verden blev tåget, når Crystal arbejdede. Det blev den simpelthen nødt til for, at hun kunne holde det ud. Heroinen brændte i hendes næse, men dulmede alle de smerter, der kom af hendes arbejde. Tiden sneglede sig afsted, ligesom altid. Der var intet af gøre. Af med tøjet trunte. Mand efter mand, der kom ind for at søge den nærvær, som deres koner åbenbart ikke kunne give. Det hele var skuespil. Livet var et teaterstykke og Crystal var skuespiller. Og når tæppet gik ned, kunne hun endelig ryste sin rolle af sig - indtil det næste dag, så gik løs igen. Det var jo ligefrem sådan, at hun misundte de strippere, som kunne nøjes med at danse et par timer af gangen. Dem som fik lov til at stå ude ved baren og forføre mænd, frem for at rende rundt omme  bagved og stå til rådighed for gamle, ækle mænd. Det var ydmygende.

“Jeg er færdig for i aften.” Crystal så afventende på Jannick, chefen, som han hele tiden pointerede.

“Færdig?” Jannick sendte et løftet øjenbryn i hendes retning og hun nikkede bekræftende. “Der er en mand i værelse 25,” fortsatte han kort for hovedet.

“Men-”

“Crystal skat.” Jannick trak en lille plastikpose frem fra sin inderlomme. “Er det her nok overtalelse.” Hun følte sig som en ussel lille mide, da hun bukkede under og ivrigt tog det hvide pulver. Klam, ækel, naiv, luder. Det var de hyppigste ord der kørte rundt i hendes hovede, da hun skiftede tilbage til hendes lingeri og med lette forførende skridt trådte ind i værelse 25.

 

Okay jeg tog fejl af længen, på denne proglog. Jeg troede faktisk at den var lige så lang, som et normalt kapitel - don't kill me xD Men i anledning af 1. December, besluttede jeg mig for, at smide den op før tid.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...