The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

45Likes
73Kommentarer
47792Visninger
AA

10. Kapitel 8

 


 

 

“Vågn op.”  Nogen ruskede i mig. “Crystal, du bliver nødt  til at vågne.”

“Fuck af,” vrissede jeg.

“Du kan ikke sove hele dagen.” Louis’  stemme  nåede min øregang og jeg slog træt øjnene op. “Kom ud om 5 okay?” Jeg ventede på at de forsvandt ud af mit telt og fik kæmpet mig op. Udover at jeg havde været  sent i seng, fordi jeg snakkede med Louis, så havde Liam og Sophias lyde holdt mig oppe det halve af natten. Det lød i hvert fald som om, at Liam var en ganske velsignet ung mand. Jeg fniste ved tanken og kunne heller ikke lade være med, at smilede smørret til Sophia, som rødmede dybt.

“Godmorgen Tornerose,” grinede Harry. Urghh, den dreng gik mig sgu på nerverne til tider.

“Luk røven,” hvæsede jeg og smed mig i sandet, ved siden af Niall.

“Wow, du kan virkelig ikke lide mig,” sagde Harry med et skævt smil og kiggede over på Louis. “Hvorfor kan hun ikke lide mig? Alle kan da lide mig?”

“Det er noget du tror, fordi dit ego er større end din skokollektion.” Jeg så flabet på Harry, som så noget videre fornærmet ud over min udtalelse. De andre lo og Louis gav mig en high five.

“Meget morsomt,” sagde Harry muggent og prikkede til sandet med en pind.

“Nå men hvis i to er færdige med at lege børnehavebørn, så skal vi til og hjem,” sagde Liam, som var begyndt at pakke.

“Hvad med at i pakker og Crystal og jeg sidder, og slapper lidt af?” Sophia smilede stort og jeg kunne selv heller ikke lade vær.

“Næ nej,” sagde Niall. “Let røven Sophia.”

“Du slipper ikke igen,” tilføj Louis og Liam kiggede medlidende på sin kæreste.

“Jeg fortalte dig, hvad du gik indtil.” Liam så ærgeligt på hende. “De er idioter, men de er mine bedste buds.” Sophia lo og plantede et kærligt kys på Liams kind.

“Og jeg elsker dem næsten lige så højt, som dig.”

“Wee,” hujede Harry. “Det betyder at jeg er blevet opgraderet.”

“Ja til tålelig,” smilede Sophia.

“Fedt,” sagde Harry muntert. “Sidst var jeg en spade dyppet i griselort.”

“Kreativt,” komplimenterede jeg Sophia og hun nejede dybt.

“Det er et talent.”

“Hvad med at i så lige udvikler et talent for telt pakning,” sagde Louis. “Og kommer og giver en hånd?” Det gjorde vi selvfølgelig ikke. Faktisk endte  vi med at  sidde med et glas vin i hånden, mens drengene kæmpede med teltene. Det var  som at se en komedie, med en masse råben, skrigen og klagen.

“Jeg håber i nyder jer selv,”  sagde Louis tørt og tørrede sved af hans pande.

“Åh,” sagde jeg og kiggede over  på Sophia, hvorefter vi fortsatte i kor. “Det gør vi.”

“Done.” Niall kom hen til os. “Skal vi komme afsted og få hentet Crystal tøj, så vi kan komme hjem?”

“Åh Nialler, der er vidst noget, som du har misforstået.” Harry kom hen og klappede Niall på skuldrene. “Vi skal sgu ikke hjem.”

“Jo i skal,” sagde Louis og Harry stak underlæben ud. “Det er kun Crystal og jeg, som skal videre.”

“Hvorfor må vi aldrig være med til det sjove?” Klagede Niall og stampede i sandet.

“Fordi i åbenbart ikke er gamle nok, kom så!” Råbte Liam og gjorde tegn til os om, at følge med.

 

♡♡♡

“Hvad skal vi så?” Spurgte jeg nysgerrigt, da vi smed drengene af ved deres fælles lejlighed.

“Hente dit tøj,” svarede han muntert.

“Og derefter?” Spurgte jeg og lavede en utålmodig håndbevægelse.

“Skal du lære indbegrebet af yolo,” grinede Louis og trådte speederen i bund.

“Louis!” Råbte jeg skingert og klamrede mig til sædet. “Det ville hjælpe hvis vi nåede levende frem.” Louis lo bare, men ignorerede mig. Det var jo lige før man skulle tro, at han havde et dødsønske. Han prøvede i hvert fald at få os slået ihjel.

“Jeg skal nok hjælpe dig med, at bære det ned.” sagde Louis og holdte ind foran mit lejlighedskomplex.

“Det behøver du virkelig ikke,” prøvede jeg, men han fejede mig af.

“Ingen diskussion.”

“Louis nej!” Sagde jeg skingert. Jeg havde virkelig ikke lyst til, at lade ham se mit rottehul af en lejlighed.

“Drop det Crystal,”sagde han bare og trak mig nærmest med, da vi nåede lejligheden. Jeg sukkede og gik ind. Vi havde forresten heller ingen nøgle til lejligheden, men vi havde så heller ingen værdigenstande.

“Wow,” mumlede Louis målløs og fulgte efter mig.

“Og det var netop derfor, at jeg ikke ville have dig med ind.” Jeg kunne ikke skjule min irritation. Det var jo pinligt, i forhold til hans luksusliv.

“Sorry,” mumlede Louis og han blik brændte mod min ryg, mens jeg fik fisket tøj op af  en sort sæk.

“Hvorfor finder du ikke et andet job?” Spurgte han til sidst. “Et bedre et.”

“Tror du ikke at jeg har prøvet det.” Jeg smed hidsigt tøjet væk og vendte mig mod Louis. “Vil du ikke nok bare holde din kæft og blande dig udenom. Du aner intet om mit liv eller mig, selvom du tror det.” Louis og jeg stirrede på hinanden længe, og tårerne prikkede bag mine øjne. Altså af ren og skær vrede. Han kunne ikke bare komme her og rode med mit liv, og dømme mig.

“Undskyld,” sagde han til sidst og sukkede. “Lad os nu bare få en hyggelig dag.”

“Fint,” mumlede jeg og fjernede mine arme, fra mine hofter. “Men så gider jeg ikke snakke om mit liv, eller noget i den dur!” Louis tøvede, men nikkede så. Jeg var på bar bund. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle forvente af denne dag og om det blev forfærdeligt. Jeg havde, uden tvivl, bange anelser.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...