The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

45Likes
73Kommentarer
47436Visninger
AA

9. Kapitel 7

 

Ilden kastede dansende skygger mod sandet, og jeg sukkede afslappet. Det var skønt, at sidde på  et tæppe og mærke ildens trykkende varme. Altså på trods af,  at min ryg frøs, som bare pokker. Det var forhelvede Januar, så det gav ingen mening at have et bonfire på denne tid af året. De drenge elskede vidst at gøre ting, på den utraditionelle måde. Niall sad med sin guitar på skødet og spillede, mens de alle sammen sang. Jeg kendte den godt. Den var kaldet Night Changes og var den eneste sang, som jeg rigtig hørte fra den. Den var så sørgelig, men samtidig ikke.

“Hey drenge,” lød det pludseligt bag os og jeg vendte mig med et sæt. 1 pige kom gående hen af sandet, med hendes sko i den ene hånd.

“Sophia,” sagde Liam og smilede stort, hvorefter han kom hurtigt på benene. Det kys Liam gav sin kæreste, lignede det os alle piger gik og drømte om. Et der kildede helt ned i tæerne, og sådan som Sophia klamrede sig til Liam, beviste teorien.

“Hvis det havde været en film, ville der være baggrundsmusik,” hviskede jeg.

“Jeg kan da godt begyndte at synge,” foreslog Louis.

“Nej, lad vær med at ødelægge det.” Jeg smilede ved synet af dem. De var ret søde.

“Hva går du og ønsker sådan et kys?” hviskede Harry til mig. “For så skal du bare sige til.” Han blinkede og lavede trutmund, og jeg grinede bare af ham. Jeg kiggede igen over på Liam og Sophia, og jeg kunne mærke Louis blik på mig. Jeg vendte hurtigt hovedet og smilede svagt til ham, og heldigvis gengældte han det hurtigt.

“Hey,” sagde Sophia og rakte hånden ned til mig, mens hun trak vejret dybt. Jeg kunne godt forstå hende. Jeg ville sgu også være forpustet, efter sådan en omgang.

“Hej. Jeg hedder Crystal.” Jeg  smilede anstrengende og gav hende  hånden.

“Sophia,” smilede hun og satte sig ved siden af Liam, som lagde armen om hende. Åh, hvor var det cute. Jeg stirrede ind i ilden og tog en håndfuld sand, som jeg kastede ind i ilden. Den slikkede det i sig og oplyste stranden yderligere.

“Skal vi ikke lave noget?” Spurgte Niall og kiggede rundt. Liam trak på skuldrene og vendte blikket mod mig.

“Hva Crystal.” Jeg  tyggede nervøst på indersiden af min kind. “Hvad kan du godt lide at lave.”

“Øhh.” Jeg trak på skuldrene. “Det ved jeg ikke.”

“Ved du det ikke?” Gispede Niall. “Hvordan kan man ikke vide, hvad man kan lige at lave?”

“Hvad laver du så for, at have det sjovt?” Spurgte Liam og klappede trøstede Nialls arm.

“Jeg laver ikke så meget,” mumlede jeg forlegent.  “Det mest arbejde og når jeg kommer hjem er jeg så udmattet, at jeg falder om.”

“Dude, vi bliver da nødt til at vise hende hvor sjovt livet kan være.” Harry puffede til Louis, som blev trykket kort mod mig.

“Jeg har prøvet.” Louis lo. “Men hun har ikke lyst til, at have det sjovt.”

“Ikke det?” De så forbavset på mig.

“Jeg har en teori om, at hun i virkeligheden er 90,” fniste Louis og jeg skubbede irriteret til ham. Det var jo ikke fordi at jeg ikke ville have det sjovt, men jeg havde vigtigere ting for. Som for eksempel, at få min bror hjem.

 

 

♡♡♡

 

At kigge på stjerne var en ting, som jeg elskede. Det burde jeg havde tænkt på, før drengene begyndte at drille mig med mit kedelige liv. Problemet var bare, at der var intet kedeligt over mit liv. Faktisk ville jeg gøre alt for, at få et kedeligt normalt liv. Ud af min øjenkrog så jeg Louis’ silhuet smide sig i sandet ved min side.

“Er det ikke lidt sent, at være oppe?” Spurgte han stille og jeg rystede på hovedet.

“Det kommer an på hvordan man ser på det. Normalt er jeg oppe nu.”

“Nårh ja.” Louis tegnede cirkler i sandet, og stilheden tog os i sin favn. Det var ikke en ubehagelig stilhed, nok mere en, hvor vi begge sad i vores egne tanker. Måske tænkte han på sin mor? Det kunne jeg godt forestille mig. Jeg tænkte ikke meget på min. Hun var død og livet havde en måde, at holde mig travlt beskæftiget. Jeg havde ikke tid til at sørge over hende. Det havde jeg aldrig haft.

“Min mor døde i en bilulykke, da jeg var 10,” sagde jeg til sidst og kiggede stift ud mod havet.

“Det gør mig ondt,” sagde Louis medlidende. “Det må have været hårdt.”

“Nej ikke rigtigt,” sagde jeg. Jeg vidste ikke engang, hvorfor jeg havde fortalt ham det.

“Hvad med din far?” Spurgte Louis nysgerrigt.

“Chill boy,” fnyste jeg. “Et skridt af gangen.”

“Okay fair nok,” lo Louis. “Jeg spørger igen om 6 dage.”

“Du skal ikke forvente et svar,” sagde jeg tørt og mødte Louis blik.

“Det tager jeg som en udfordring,” sagde han alvorligt, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Noget sagde mig, at han tog alt som en udfordring.

“Nå.” Louis klappede hænderne sammen og rejste sig. “Skal vi komme i seng?” Han rakte en hånd ned til  mig og jeg tøvede kort. Det var en tillokkende ide bare, at blive liggende.

“Jeg bider ikke,” drillede han. “Napper måske en smule, men bider ikke.”

“Jamen så er det jo en opgradering, i forhold til hvad jeg er vant til.” Jeg tog hans hånd med et smil og så godt, at han måtte tvinge sit til at smile. Måske var det ikke godt at joke med min profession, men det var sådan at jeg kom igennem det.


Der kommer 2 kapitler op nu, hvis nu i skulle kede jer, mens jeres familier har travlt med diverse ting. Håber i får en rigtig skøn aften, og at i beholder alle lemmer xD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...