The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46245Visninger
AA

8. Kapitel 6

“Er du sikker på, at du ikke kan blive?” Spurgte Harry og lænede sig op af dørkarmen, mens jeg tog et glas vand.

“Ellers tak,” svarede jeg tørt.

“Det ikke alle, som falder for din charme Haz,” sagde Niall, som kom springende ind ud i køkkenet. Harry fnøs bare og Liam kom ud.

“Louis skal nok køre dig hjem,” sagde han roligt. “Han er inde på sit værelse.”

“Fint,” sagde jeg køligt.

“Hey, du må ikke være sur på ham.” Liam tog fat i min arm, da jeg maste mig forbi ham. “Han prøvede jo bare at hjælpe.” Jeg rystede bare på hovedet og trak mig fri, før jeg gik ind til Louis. Jeg fandt Louis siddende i sin seng, i komplet mørke.

“Hva tilbyder du Djævelen, eller sådan noget?” Spurgte jeg og Louis så op på mig.

“Nah, det er bare rart at sidde i mørke  og tænke,” svarede han.

“Hvad tænker du på?” Spurgte jeg stille. Jeg var ikke helt sikker på, om jeg gik over stregen ved at spørge.

“Min mor,” svarede han og vendte blikket mod sit skød igen. “Hun døde sidste år.”

“Det gør mig ondt,” sagde jeg bare. Og det gjorde det. Jeg kendte det godt. Min egen mor var død, da jeg fyldte de 10.

“Hun var en fantastisk dame, der elskede at hjælpe andre.”

“Er det derfor at du er så opsat på, at hjælpe mig?” Spurgte jeg og prøvede ikke at lyde, som om at det var latterligt. Hvilket det var.

“Ja.” Han trak på skuldrene. “Jeg vil gerne gøre hende stolt.” Jeg forstod ideen med at ville gøre sin mor stolt, men faktum var jo at hun var død. Stilheden sænkede sig over os, indtil jeg rømmede mig. Det begyndte at blive akavet.

“Drengene siger, at du kører mig?” Jeg hævede det ene øjenbryn.

“Ja.” Louis rejste sig og det lignede lidt at han rystede sig, før et stort smil foldede sig på hans læber. Sig mig var drengen skizofren?  

“Er du sikker på, at jeg ikke kan lokke dig med til, at bruge lidt tid med mig?” Spurgte han, da vi sad i bilen.

“Jeg er ikke et velgørenhedsprojekt Louis,” sagde jeg hårdt. “Jeg har ikke brug for din hjælp. Jeg kender dig knap nok.”

“Hvis nu jeg stopper med, at vrøvle om at livet er værdifuldt?” Lokkede han. “Tager du så med os ned på stranden i aften?”

“Jeg  skal arbejde,” mumlede jeg. Det lød ellers fristende, at have et såkaldt ‘bonfire’. Men arbejde først. Jake. Jeg blev nødt til, at tænke på Jake.

“Hvad hvis jeg betaler?” Spurgte han.

“Det ved jeg ikke..” Jeg tøvede. “Snak med min chef.” Louis svarede ikke, men sagde pænt farvel og kørte sin vej, da han smed mig af foran min lejlighed.

 

♡♡♡

Jeg kunne ikke lade være med at kaste et beundrende blik i spejlet. Louis havde åbenbart betalt meget for mig i går, så Jannick havde investeret i noget nyt lingeri til mig. Og hold kæft, jeg lignede en million. Uden at være alt for selvglad. Sættet var lilla og komplimenterede min lyse hud virkelig godt. Hvilket var vigtigt, eftersom jeg ikke havde haft råd til en spraytan i lang tid. Det var en luksus, som jeg ikke havde råd til. Et gisp forlod mine læber, da Jannick pludseligt kom ind i omklædningsrummet.

“Du må havde gjort et godt indtryk på de drenge,” sagde han og lod sit sultne blik glide ned over min krop. “De har betalt for en uge.”

“Hvad?” Jeg måbede.

“Jeg ved ikke hvad,at du gik med til at gøre med dem.” Jannick hentydede selvføglelgi til seksuelle ting. “Men bliv endelig ved. De betaler godt og hvis du er heldig, så får du ekstra penge i denne måned.” Jeg sukkede. På en måde havde jeg ikke lyst til, at tibringe en uge med Louis og drengene. Men jeg blev nødt til det - for Jakes skyld. Flere penge i denne månede, betød at jeg kunne få ham hjem. Eller, at jeg var et skridt tættere.

“Okay.” Jeg hoppede i nogle jeans og trak en trøje over mit lingeri, hvorefter jeg pakkede lidt tøj. “Jeg kommer tilbage om en uge.”

“Hov hov. Ikke så hurtigt,” sagde Jannick og greb min arm. “Du glemmer noget.”

“Her.” Jeg trak de penge frem, som jeg tjente i går og gav ham. Det smertede mig, at give dem til ham, men jeg ville ikke klare en uge uden stoffer. Han rakte mig posen med et selvtilfreds smil, og guidede mig ud til drengene.

“Hyg jer,” sagde han og blinkede frækt, hvorefter han forsvandt. Harry gjorde store øjne, Niall så forfærdet ud, Liam så medlidende på mig og Louis lavede et frastødt ansigt. Fedt. Det ville jo blive en skøn uge.

“Er du fuldkommen sindssyg!” Råbte jeg og slog Louis på brystkassen. “Er du overhovedet klar over, hvor dyr en nat med mig er? For ikke at nævne en hel uge?” Harry fløjtede lavt.

“Missekatten har sgu klør.”

“Luk røven,” hvæsede jeg og han smilede bare skævt. Louis lo og rystede opgivende på hovedet.

“Du glemmer, at jeg ikke mangler penge overhovedet.” Louis smilede. “Skal vi komme afsted?”

“Vi skal hente tøj til mig,” sagde jeg opgivende. “Jeg har kun nok med til i morgen.”

“Det ordner vi i morgen.” Niall skubbede blidt til mig. “I aften skal vi have det sjovt.” Jeg ved ikke hvorfor hans udtale gjorde mig nervøs. Var de den slags drenge? Jeg var ikke til 5-kanter, uanset hvor mange penge jeg fik.

“Jeg er ikke til sådan noget kinky shit!” Busede jeg ud, inden jeg nåede at tænke. “I må ikke tvinge mig.”

“Hvad tænker du dog om os?” Spurgte Harry og lavede bræklyde.

“Det kunne vi da aldrig finde på, at tvinge dig til!” Liam så forfærdet ud. “Hvad er det dog, som de gør ved dig?” Jeg åndede lettet ud, bed mig i læben. Måske dummede jeg mig, ved den kommentar. Jeg ignorerede hans spørgsmål.

“Skal vi komme afsted eller hvad?” Spurgte jeg frisk og sprang hen til bilen. De så forundret ud over mit humørskift og jeg tvang mit smil til, at blive siddende. Det nyttede ikke noget. Jeg skulle bare igennem den her uge.

 

Ihhh i'm so happy today! Har haft en skøn dag med min familie, hvilket er sjældent, at jeg får tilbringt tid med min fars side af familien. Det var udover det også skønt, at se mine oldeforældre igen. Kender i det når man bare for det der moment, hvor man bare er taknemmelig for sin sindssyge familie? Det fik jeg bare idag og jeg blev helt glad, da jeg så  mine oldeforældre. Til dem som følger med i If We Could- serien, så kan i takke mine oldeforældre for ideen.  De er inspirationen bag den kærlighed, som historien indeholder. Tænk at være så gammel og stadig se på sin kone, som hele sit liv. Arghh, når men jeg vil skrive et kapitel og hoppe i seng.Byeee, meine skønne læsere (sprogbrug er vigtigt!)  Foresten så går det overraskende hurtigt med 3'eren If You Could Save Me, så den kommer måske ud før tid, hvis det fortsætter sådan her!!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...