The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46111Visninger
AA

6. Kapitel 4

 


 

“Crystal vågn op!” Alex’ stemme vækkede mig og jeg slog forvirret øjnene op.

“Er du okay?” Han så bekymret på mig og jeg nikkede svagt.

“Det var bare en hård arbejdsdag igår,” mumlede jeg. Efter Louis og mig havde skøjtet havde han kørt mig hjem, hvor jeg så var taget på arbejde. Jannick havde tvunget mig til at arbejde 4 timer over, og jeg nåede først hjem, da klokken var omkring 2. Efter det havde jeg været så udmattet, at jeg faldt om på min luftmadras med det samme.

“Du burde prøve, at se om du ikke kunne komme om foran istedet,” sagde Alex stille og rakte mig noget, som jeg hurtigt genkendte som hash.  

“Tak,” sagde jeg træt og fandt en lighter. “Hvad er klokken?”

“Snart 4, så du har vel sovet i godt og vel 2 timer,” svarede Alex og rejste sig fra min seng.

“Det var ikke længe.” Jeg rynkede på næsen. Ikke underligt, at jeg var pisse træt.

“Jeg har købt morgenmad!” Råbte Alex.

“For det første behøver du ikke råbe,” grinede jeg. “Og for det andet.. Hvordan har du dog fået råd til det?”

“En heldig aften med en masse drikkepenge,” sagde han blot og tog maden frem.

“Skønt, jeg sulter snart,” sagde jeg glad og tog et rundstykke.

“Forresten mødte jeg ham drengen der ude foran bageren,” sagde Alex pludseligt.

“Louis?” Spurgte jeg forvirret.

“Så han har et navn!” Udbrød Alex begejstret. “Så er han ikke Mr. Navneløs længere.”

“Haha, meget sjovt.” Jeg rullede øjne af ham og tog endnu en bid.  

“Han henter dig i aften,” sagde han hutrigt og jeg spyttede min mad ud.

“Hvad?”

“Det sagde han.” Alex trak på skuldrene og jeg måbede.

“Men jeg skal jo arbejde i aften.”

“Tag en fridag?” Forslog Alex og jeg spærrede øjnene op.

“Er det en joke. Jannick ville freaking myrde mig,” sagde jeg.  “Og jeg kan ikke risikere, at blive fyret.”

“Jeg tror ikke, at han kan undvære dig,” sagde Alex. “ Der er efterhånden travlt på klubben og han mangler personale.”

“Har han sagt det?” Spurgte jeg forbavset. Det lignede ikke Jannick, at fortælle sådan nogle ting til Alex.

“Nah, men nå man arbejder ude foran, opsnapper man nogen ting.”

“Det er også lige meget,” sagde jeg bestemt. “Jeg kan ikke tage med Louis.”

“Så ring til ham.”

“Jeg har ikke hans nummer,” mumlede jeg og kiggede hen på min lille Nokia mobil.

“Jamen så tror jeg, at du har et problem.” Alex smilede drillende og jeg kastede irriteret en  pude efter ham. Fucking flab.

♡♡♡

Basen pumpede og stofferne kogte i mit blod, og fik min krop til at svæve.

“Crystal!” Råbte Jannick pludseligt og trådte ind i pigernes omklædningsrum. Han havde fandme ingen skam i livet.

“Hvad?” Spurgte jeg irriteret og lagde et frisk lag læbestift på.

“Du er ude foran i aften.” Jeg blev næsten så chokeret ved hans ord, at jeg tabte min læbestift.

“Undskyld hvad?” Jeg måbede.

“Du hørte mig godt.” Han ldo blikket glide over mig og jeg krympede mig let, jeg var jo iført undertøj. “Se og få skiftet, du ligner jo en luder.” Men de ord forsvandt han og jeg sukkede. Ja gad vide hvorfor. Dog kunne jeg ikke skjule mit smil, da jeg havde fået skiftet til noget lædertøj. Det var stadig afslørende og alt for stramt, men det var 10 gange bedre at danse, frem for at have sex med klamme mænd. Og så gjorde jeg mit job, og jeg nød det. Det var vildt, så anderledes det var at danse på scenerne og se mændene begære en. Man følte sig lidt uopnåelig, når man stod deroppe og fornemmede deres sultne blikke.

“Tag lidt og drikke. Du har gjort det godt.” Jannick gav mig et klap på skuldrene og jeg smilede bredt, hvorefter jeg lagde nogle sedler i lommen. Det gav sgu lidt, når man stod og dansede. Dog varede mit smil ikke med. Louis fik ikke øje på mig først, men det gjorde hans ven. Hvad fanden lavede de her?

“Er det ikke hende pigen?” Spurgte hans blonde ven og jeg skyndte mig forbi dem, men hovedet fast mod gulvet.

“Crystal!” Råbte Louis. “Crystal vent.” Louis greb fat i mig og vendte mig 180 grader, om mod ham.

“Slip mig Louis,” sagde jeg arrigt og Louis slap mig, med et undrende udtryk i øjnene.

“Arbejder du her?” Spurgte han en smule overrasket, og jeg nikkede blot.

“Du kan da ikke arbejde her!” Han gjorde store øjne og tog min fat i min arm. “Du kommer med os.”

“Crystal,  det er din tur.” Jannick kom over og nikkede op mod scenen, hvorefter han stirrede køligt på Louis.

“Hun er ikke til salg i aften. Slip hendes venligt.” Louis slap mig måbende og drengene  bag ham, var begyndt at hviske.

“Til salg!” Råbte han. “Man sælger sgu da ikke bare piger.”

“Jeg vil gerne bede dig om, at forlade  min klub,” sagde Jannick køligt, men med en rolig stemme. “Crystal, scenen, nu.”

“Fint.” Jeg gjorde mine til, at skride, men Louis’  stemme stoppede mig.

“Hvor meget skal du have for, at jeg  tager hende i aften?”

“Hvad?” Jeg vendte mig brat om. De ignorerede mig og Jannick smilede selvsikkert.

“Mere, end du har råd til.”

“Det tror jeg nu ikke,” sagde Louis blot og hev sin pung frem. Det tørrede smilet af Jannicks fjæs, men det kom hurtigt tilbage da han fik stukket en bunke penge i hånden.

“Hav en god aften Crystal,” sagde han og blinkede, før han gik og efterlod mig med Louis og hans venner.

 

Jeg har besluttet at give Liam en kæreste, men ved sgu ikke hvad hun skal hedde. Så i må meget gerne komme med nogle forslag :p

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...