The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46642Visninger
AA

25. Kapitel 23

Selvom jeg havde været en smule i tvivl om, at jeg havde lyst til at hjælpe Harry, så gjorde jeg det. At være utro, var ikke noget acceptabelt, men Harry fortrød virkelig. Han kunne virkelig godt lide den her pige? Jeg hjalp ham med at få arrangeret en privat middag. Vi købte blomster og fik dresset  ham op. Faktisk fik vi bare arrangeret en rigtig eventyraften. Det ville så gøre, at Harry missede koncerten, hvilket Liam overhovedet ikke var tilfreds med. Men Harrys store, grønne øjne, der tiggede om forståelse, kunne selv Liam ikke stå for. Dog havde Harry lovet, at skynde sig så meget som muligt. Om ikke andet,  så tage pigen med, hvis alt gik som det skulle. Jeg håbede for ham, at hun tilgav ham. Aldrig havde jeg forestillet mig, at Harry ville gøre sådan noget for en pige. Altså jo, Harry slog mig lidt som den ‘diskrete romantiske badboy’, men han var virkelig desperat for at få pigen til, at tilgive ham.

“Crystal?” Lød det fra min venstre side og jeg så hen på Louis.

“Hvad så?”

“Kan vi snakke?” Han nikkede hen mod sofaerne og jeg nikkede svagt. Bange anelser begyndte at krybe ind under min hud.

“Alene?” Spurgte jeg forsigtigt og så hen på de andre drenge, som allerede sad i sofaerne.

“Faktisk ikke,” svarede Liam svagt og klappede på pladsen ved siden af ham, forsigtigt satte jeg mig.

“Faktisk vil vi bede dig om noget!” Sagde Niall hurtigt og snublede nærmest hen over ordene.

“Åh nej,” gispede jeg og Niall slog mig fornærmet på armen.   

“Kom nu til sagen,” sagde jeg en smule utålmodigt og rykkede nervøst på mig.

“Vi ville bede dig om, at sige dit job op,” sagde Liam hurtigt.

“Vent hvad? Nej!” Jeg rejste mig hastigt. “Det kan ikke da ikke forvente.”

“Crystal,” sagde Louis hurtigt. “Vi vil hjælpe dig. Vi kan hjælpe med at finde dig et job, sørge for dig finansielt-”

“Louis!” Udbrød jeg. Mine vejrtrækninger var overfladiske og jeg rev mig frustreret i håret. “Jeg kan ikke fatte, at i beder mig om det.” Jake. Jeg ville ikke kunne betale.. Jeg skyldte ham det.

“Hvad er problemet egentlig?” Spurgte Louis, pludseligt irriteret. “Vi tilbyder dig hjælp.”

“Fordi jeg har en lillebror, Louis!” Jeg lod mine hænder falde ned langs min side. “Jeg har en lillebror, som bor hos vores alkoholiske far..” Min stemme begyndte, at døde ud. “Og jeg har brug for penge til, at få ham i sikkerhed.”

“Crystal.” Liam rystede på hovedet. “Hvorfor sagde du ikke noget?”

“Jeg vil ikke have jeres penge,” hviskede jeg. “I skal ikke tro, at jeg kun er her for jeres penge.” Jeg så rundt på deres chokerede ansigtsudtryk. “Jeg kan - og vil, ikke købes.” Hastigt greb jeg min jakke og så var jeg ellers ude af døren. Jeg havde brug for plads.

♡♡♡

Og sådan endte jeg der. På en random bar i Ukraine, hvor jeg kylede alkohol ned.

“En mere.. Dobbelt,” sagde jeg snøvlet og bartenderen nikkede, mens han betragtede mig.

“Hård dag?” Han så nysgerrigt på mig, mens  han lavede min drink.

“Du skulle bare vide,” sukkede jeg og rynkede irriteret i  brynene, da nogle mænd lo alt for højt.

“Tak.” Jeg tog imod glasset og kylede det ned. Det brændte i min hals og min syn var sløret. Om det var tåre, eller alkoholen, vidste jeg ikke.

“Hey smukke.” Pludseligt stod mændene ved siden af mig. Jeg så bare tomt på dem og tog endnu en tår.  

“Hov, dig kender jeg da?” Sagde den ene mand brysk. “Du er luderen, som arbejder  nede i klubben.” Han smilede og stak en albue i siden på hans ven. “Hvad fanden laver du her?”

“Jeg er på ferie,” sagde jeg koldt og vendte hovedet væk. Deres alkoholiske ånde gav mig kvalme. Min  var nok egentlig ikke meget bedre.

“Ferie?” Brummede den anden. “Folk som dig, holder ikke ferie.” Jeg strammede grebet om min glas.

“Hva, vi  skal da lige tage en hurtig tur.” Der blev lagt en hånd på mit lår, og jeg rykkede mig længere ud på sædet.

“Eller tak,”  svarede jeg ligegyldigt.

“Det var ikke et spørgsmål.” De greb fat i mig og jeg skreg op, men bartenderen var gået om bagved, og der var ikke andre.

“Lad mig være.” Jeg sparkede ud efter dem, men de havde fat i hver deres side af mig  og bar mig næsten ud. Panikken begyndte at sætte ind og jeg sprællede ihærdigt, men de var begge dobbelt så store som mig. De slæbte mig om bagved i en gyde. Sparkede mig, slog mig, spyttede de værste skældord ud.

“Fuck af,” hvæsede jeg i et desperat forsøg på, at beholde min værdighed. Den forsvandt dog i det øjeblik, at de rev tøjet af mig. Luder.

 

Det er et meget kort kapitel - I know.. Derfor kommer der endnu et kapitel i morgen tidlig for at gøre op for det xD Håber i nød kapitlet.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...