The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46996Visninger
AA

24. Kapitel 22

Jeg måbede. Sådan fuldkommen måbede.

“The Tunnel Of Love,” sagde Niall tilfreds og møvede armen ind under min, så vi gik i armkrog.

“Hvor her pænt!” Udbrød jeg chokeret. Det var simpelthen så pænt. Normalt var grøn ikke lige min farve, men hold kæft det lignede et eventyr. Louis og Harry gik lidt foran os, og pjattede, mens Liam snakkede i mobil. Vi gik en smule tid langs skinnerne, da det ligesom gik op for mig.

“Kører det ikke toge?” Spurgte jeg lavt Niall og kastede et blik over skulderen. Jeg havde ærligt ikke lyst til, at blive kørt ned af en tog.

“3 gange  om dagen,” svarede han muntert. “Men lige nu kører de ikke, så vi har fået stedet lukket til os.”

“Det har alligevel sine goder, at være rig og berømt.” Jeg puffede drillende til  mig og så ud af øjenkrogen, at Liam kom ned ved siden af os.

“Hey.” Han sendte mig et smil og jeg kunne ikke andet end, at smile tilbage til ham. Nu stoppede Louis op og kiggede på os, så Niall rømmede og satte farten  op. Selv Liam gik, da Louis kom ned til mig. Jesus Christ.

“Hvad vil du?” Spurgte jeg koldt og fastholdte blikket mod skinnerne.

“Snakke.” Hans tone løb mig koldt ned af ryggen, men så sukkede han. “Hør, jeg har ikke lyst til at skændes-”

“Vi skændes overhovedet ikke. Du ignorerer mig bare,” afbrød jeg og så op på ham, da han jo var  en smule højere end mig. Han hævede et øjenbryn og jeg kunne godt fornemme, at han var irriteret over at blive afbrudt. As if I care.

“Okay så.” Han sukkede. “Jeg synes ikke, at du burde fjolle sådan rundt med Liam.” Wow, okay. Bare hiv plasteret af.

“Øhh hvad?” Jeg så dumt på ham og han gentog langsomt.

“Jeg synes ikke, at du burde kneppe Liam. Jeg ved godt, at du teknisk set ikke kan, eller må sige nej til os-”

“Wow wow wow, hold da lige mund,” afbrød jeg igen. “Det var mit eget valg. Det havde intet med arbejde, at gøre. Og Liam ville da aldrig tvinge mig til noget. Det var min ide.” Louis nikkede bare.

“Det ved jeg godt, men jeg er den der betaler dig og jeg ville foretrække, hvis du holdte det på en venskabeligt plan, mellem dig og Liam.” Han snakkede langsomt og roligt. Det gjorde mig kun mere irriteret, men jeg måtte huske at han sad på mine penge.

“Okay,” sagde jeg blot og blev ved med at minde mig selv om, at jeg gjorde det her for Jake. “Men giv mig en grund.”

“En grund?” Louis så forvirret på mig. “Jeg vil ikke have det.”

“Hvorfor?” Jeg gestikulerede til, at han skulle uddybe. Hvad fiskede jeg egentlig efter?

“Kan vi ikke  bare have en hyggelig dag?” Spurgte han med et suk og rakte mig hånden.

“Okay,” brokkede jeg mig og tog hans hånd. Dog fjernede han hurtigt min sure miner ved, at snurre mig rundt og begyndte at trække mig rundt i klodsede bevægelser.

“Louis for fanden,” fnes jeg og prøvede at følge med. Jeg fangede kort Liams blik, da jeg hvirvlede rundt med Louis, og han sendte mig et kort nik. Jeg forstod virkelig ikke, hvad folk flippede sådan ud over? Vi var bare venner, som havde haft brug for et kort knald, så vi brugte vores ressourcer.

 

♡♡♡

 

Det havde faktisk været en forfærdelig hyggelig dag.  Sådan at jeg faktisk i et øjeblik, havde glemt hvordan mit liv egentlig var. Men kun i et øjeblik. Vi sad lige nu i et studie, hvor de arbejdede med nogle sange og alt det der, før der var koncert i aften. Og i nat gik turen tilbage USA.

“Haz, hvorfor er du mut?” Spurgte Niall og puffede til Harry, som så op fra sin mobil.

“Det ingenting. Det er bare den her pige so-”

“Pige!” Råbte Niall og Louis fløj pludseligt ind ad døren.

“Haz, er du mig utro!” Han gjorde store øjne og Liam sukkede bare.

“Here we go again,” mumlede han, men Louis ignorerede ham.

“I’m sorry babe.” Harry bredte armene ud og Louis lod sig, opgivende, dumpe ned til ham.

“Men anyways.” Jeg så afventende på ham.

“Altså hun er her-”

“Her?” Udbrød Niall. “Er hun herfra?”

“Nej Niall,” sukkede Harry. “Hun er på ferie her og vi har haft skrevet i noget tid.”

“Og vi får det først at vide nu?” Spurgte Louis fornærmet.

“Hold op med at afbryde,” sagde jeg og slog blidt til Louis. “ Fortsæt Hazbas.”

“Hazbas?” Harry så helt forkert ud i hovedet og de andre begyndte, at flække af  grin. Selv Liam fandt Harrys ansigtsudtryk for sjovt.  

“Men altså.” Harry rømmede sig. “Vi har som sagt skrevet i lidt tid, men hun er sur over alle billederne fra natklubberne.”

“Så du var hende utro?” Jeg kunne ikke lade være med, at afbryde.

“Teknisk set ikke,” forsvarede Harry sig. “Vi  er jo ikke sammen.”

“Men i har noget sammen,”  konkluderede jeg. “Så er det jo klart, at hun er sur.”

“Kan i ikke bare hjælpe mig med, at finde en løsning,” sukkede Harry og lagde hovedet på Louis’ skulder.

“Måske skulle du prøve, at holde den i bukserne,” foreslog Liam med et skævt smil, og Niall fnes lavt.

“Sjovt,” sagde Harry ironisk og stilheden sænkede sig over os, mens vi tænkte. Altså han havde jo været sammen med en, der på klubben i USA. Det var da klart, at Harrys  pige var sur. Det ville jeg sgu da også være, hvis det var mig.

“Altså Crystal.. Du er jo en pige-”

“Wow Harry, du er fandme ikke nem at narre,” fnes Niall og Harry skulede til ham, før han fortsatte.

“Hvad skal jeg gøre for, at få hende til at høre på mig?”

“Det ved jeg da ikke Harry,” sukkede jeg. “Har du overvejet, at lave en eller anden romantisk gestus?”

“Som hvad? Jeg er ikke god til sådan noget.” Harry så så fortabt ud, at jeg næsten fik ondt af ham. En ide begyndte at forme sig i mit hovede.

“Kom, så skal jeg nok hjælpe dig.” Jeg rejste  mig og så hen på Liam. “Hvor lang tid har vi, før koncerten?”

“3 timer,” svarede han, uden at se op fra sin mobil. Høfligt Liam. “Kom så Harry. Sig farvel.”

“Åh jeg er så dårlig til at sige farvel.” Louis’ mundvige vendte pludseligt nedad.

“Aww baby.” Harry gav ham et kys på kinden og jeg tog mig selv i at smile svagt.

“Bøsser.” Jeg rullede øjne af dem og Louis så fornærmet på mig.

“Er du overhovedet klar over hvor diskriminerende din tone er?” Han lagde hånden over brystet og sukkede overdramatisk. Harry rejste sig og sendte et luftkys til Louis.

“Farvel Louis,” sang jeg og blinkede til ham, før jeg lod døren lukke bag mig og Harry.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...