The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46240Visninger
AA

15. Kapitel 13

Jake så på mig med sine smukke blå øjne, som var vædet af tåre.

“Det er en god mulighed,” sagde han stille og tørrede  sine øjne i sit ærme.

“Ja, men jeg forlader dig ikke,” lovede jeg og trak ham ind til mig.

“De vil jo betale dig.”

“Ja, de vil betale mig mange penge, med det er 8 måneder Jake.” Jeg sukkede. “Jeg vil ikke forlade dig i over et halvt  år.” Han trak sig fra mig og satte sig på kanten, af hans seng.

“Jeg synes  du skal gøre det.” Jeg så overrasket på ham. “Så kan du komme tilbage og få mig væk herfra bagefter.”

“Men Jake du-”

“Skal nok klare det,” lovede han. “Jeg kan se, at du gerne vil.” Han slog blikket ned mod gulvet. “Det er din chance for, at få det bedre.”

“Sig mig hvornår er du blevet så gammelklog?” Sagde jeg grødet og smilede til ham, da han så op.

“Da jeg stoppede med at lytte til dig.” Han så drillende på mig og jeg formede munden i et ‘o’, før jeg tog en pude og kastede på ham. Han lo og jeg smilede stort. Jeg elskede, når han grinede. Han smil forsvandt.

“Du må hellere komme afsted.”

“Ja,” sagde jeg stille og gav ham et kram. “Pas nu på dig selv. Jeg lover, at jeg kommer og henter dig, så snart jeg kan.” Han krammede kort igen, men puffede mig så mod vinduet. Jeg kastede et kort blik på ham, før jeg kravlede ned af stigen. Det var en koldt eftermiddags vind, der omfavnede mig og jeg satte farten op. For koldt. Derfor gik jeg  også med hastige skridt og tumlede ind i lejligheden, hvor der heldigvis var varmt.

“Fik du gjort det, som du skulle?” Spurgte Liam og så sig over skulderen. Han var foroverbøjet over en kuffert, som han var i færd med at lukke. That booty though.

“Øhmm jaer.” Jeg så over på den kuffert, som jeg havde lånt af Harry, som jeg allerede havde pakket. Det var jo ikke fordi, at jeg havde særlig mange ting. For fuck sake. Jeg ejede fandme stadig en Iphone 4.  

“Liam for fanden.” Louis kom spankulerende ind. “Er du endnu ikke færdig?”

“Der er egentlig også lidt svært, når man skal pakke Nialls kuffert for ham og holde styr på hans ting,” forsvarede han sig med et smil og Niall fnøs fornærmet.

“Kom nu guys.” Liam klappede hænderne sammen og jeg adlød, og  tog fat om min kuffert. Jeg var ærlig talt nervøs. Jeg kendte dem ikke så godt, endnu. De var jo stadig som fremmede og når jeg brugte tid sammen med den, så ville jeg måske ende på forsiden. Ting fra min fortid, kunne blive gravet op. Men samtidig så betalte de mig for et helt år, selvom det kun var 8 måneder, og jeg skulle ikke kneppe med nogen af dem. Altså medmindre de tvang mig, men sådan nogle mennesker virkede de ikke som.
 

♡♡♡

Vi ankom sent om aftenen til Usa. Californien, Los Angeles, for at være mere præcis. Dog skulle vi kun være her i 3 dage, før turen gik videre. Af en eller anden årsag, kunne jeg fornemme, at turneen ville blive stressende for mig. Jeg var alt for langt ude, af min komfortzone.   

“Crystaaaaal,” sang  Niall og sprang rundt i lobbyen, mens Liam og nogle folk, som jeg ikke kendte, fik styr på hotelværelserne. Jeg grinede og rystede på hovedet af Niall.

“Kom nu, slå dig løs.” Niall greb min hånd og svang mig rundt i lobbyen. Man kunne jo ikke andet end, at grine. Så brød Harry ind og tog min anden hånd, så jeg blev kastet rundt af dem begge. Forhelvede.

“Drenge,” sagde Liam og vi stoppede forpustet op. Jeg fangede kort Louis’ blik og rullede øjne af hans skæve smil.

“I skal alle dele værelse i nat, men i morgen får i jeres eget værelse,” sagde en halv stor mand med sort, kort hår.

“Tak Paul,” sagde Liam og klappede ham kort på skulderen.

“Forresten,” brød Louis ind. “Så skal vi bruge et ekstra værelse til Crystal her.” Paul hævede  et øjenbryn og Louis forklarede. “Hun skal med os på turneen. Paul det her er Crystal. Crystal det her er, vores sikkerhedsvagt, altmuligmand, babysitter, Paul.”

“Babysitter?” Spurgte jeg og grinede af Pauls ansigt.

“Jaer..” Han smilede skævt. “Men nu hvor du er her, kan du jo tage over. Held og lykke.” Jeg måbede og drengene lo højt.

“Kom nu i seng.” Paul skubbede os hen mod elevatoren og jeg kunne ikke andet end, at smile. Han virkede lidt som deres forældre.  Ham og Liam kunne være mor og far. Så var drengene de der freaking 5-årige krudtugler. Okay min fantasi begyndte at gå for langt.

“Pauls daycare er officielt lukket,” erklærede han og skubbede os helt ind i elevatoren. “Held og lykke. Du får det aldrig kedeligt med dem.” Han smilede lettere triumpherende og før jeg nåede at protestere, lukkede elevatordørene.

“Han virker flink,” bemærkede jeg ironisk og de lo igen, men svarede ikke. Louis og Harry løb om kap hen til vores hotelværelse,  som lå for enden af gangen og Louis var så dum, at han løb direkte ind i døren.

“Forhelvede,” hylede han og Harry grinede så meget, at hans ben knækkede sammen under ham.

“Kæft du dum,” grinede jeg.

“De har ikke automat døre på det her hotel,” sagde Liam med påtaget alvorlighed og Louis skulede, mens han gned sin pande.

“Såså.” Niall klappede ham trøstende på skulderen og Liam fik skubbet døren op. Der havde været problemet med  hotelværelserne, så vi havde fået tildelt et simpelt et i aften. Det bestod af et badeværelse og 5 senge. Eller faktisk kun 4. En dobbeltseng og 4 enkeltsenge.

“Dips for enkeltseng!” Råbte Harry og smed sig på den nærmeste seng.

“Dips for at sove sammen med Crystal!” Råbte Niall og jeg lo.

“Så er der jo slet ikke problemer med sengefordelingen, for engang skyld,” sagde Liam lettet. Noget sagde mig, at de altid diskuterede om sovefordelingen.

“Hvad hvis nu jeg også vil sove sammen med Crystal,” sagde Louis mut og  hævede et  øjenbryn.

“Det vil du ikke,” sagde Liam og fejede ham af med en håndbevægelse. “Kom nu skal vi altså i seng. Vi skal tidligt op.”

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...