The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46992Visninger
AA

13. Kapitel 11

Jeg kunne ærligt erklære, at det var fuldstændig vanvittige.

“Jeg har lagt nogle rene håndklæder til dig ude på badeværelset,” sagde Louis venligt. “Og jeg har lagt dit tøj inde på gæsteværelset.”

“Tak Louis,” svarede jeg taknemmeligt og satte kurs mod badeværelset. Jeg frøs som bare pokker og en dejlig varmt bad,  lød aldeles tiltrækkende. Det varme vand løsnede virkelig mine muskler og jeg prøvede at mindes, hvornår jeg sidst havde kunne tage et dejlig varmt og fuldstændig roligt bad. Som sagt, så gik jeg mest i bad nede i klubben, hvor det var maksimum minutter og ikke altid varmt vand. Da jeg var færdig, viklede jeg en håndklæde om mig og spankulerede ind på gæsteværelset, hvor jeg fandt et sæt tøj. Ganske enkelt. Et par slidte jeans og en grå t-shirt, og som prikken over i’et, smed jeg et par lyserøde enhjørninge sokker på.

“Wow.” Harry fløjtede, da jeg trådte ind i stuen. “Du ser godt ud.”

“Luk røven,” grinede jeg, da jeg tydeligt fornemmede den irnoiske undertone. Drengene havde lagt dyner og puder ud  på gulvet i stuen, og skubbet møblerne ud til siden, så der var plads til alle. Præcis ligesom sidste gang. De begyndte at diskutere hvilke film, at vi skulle se, men jeg  hørte ikke rigtig efter. Jeg var i fuld gang med at udtænke en plan om, hvordan jeg skulle slippe af med dem. Eller slippe væk fra dem. Jeg kunne vel snige mig ud om natten? Problemet var bare, at så sov Jake også. Men det var vel også ligemeget, når jeg bare skulle se ham. Ikke snakke, men bare tjekke om han var okay. Den evige diskussion fortsatte inde i mig, og det gik slet  ikke op for mig, at Louis prøvede at få min opmærksomhed.

“Wow, du er da godt nok langt væk.” Han puffede drillende til mig og jeg rystede på hovedet, så jeg kunne bringe mig selv tilbage til virkeligheden. Det var efterhånden blevet en vane.

“Jeg sad lige i mine egne tanker,” svarede jeg stille og lagde hovedet mod hans skulder. Hold nu mund, hvor var jeg træt.

“Du har en hård skulder,” bemærkede jeg og Louis lo lavt.

“Ej hvor mærkeligt.” Jeg kunne fornemme, at han rullede øjne af mig. “En skulder burde jo være lavet af gummi.”

“Meget morsomt.” Jeg gabte og fjernede mig hovede fra hans skulder, hvorefter jeg puttede mig ned under min dyne. Eller ikke min dyne. Den dyne, som jeg havde lånt af dem. Det var en af de gode ting ved, at lægge mellem Louis og Niall. Louis kropsvarme var som en ovn og jeg frøs overhovedet ikke i hans nærvær. Og Niall var bare sød og klagede ikke engang, da jeg nakkede halvdelen af hans dyne. Det var, så om sige, ikke meget film jeg fik set, før jeg var i drømmeland. Dog fik jeg ikke lov til at sove i mere end et par timer, før Louis prikkede til mig.

“Sover du?”

“Mhmhm,” mumlede jeg og åbnede svagt øjnene.

“Du må ikke sove.” Han stak underlæben frem og lagde sig ned under sin dyne, eftersom han havde siddet  op. “Du skal underholde mig.”

“Få de andre til det,” mumlede jeg og lukkede øjnene igen, så jeg ikke skulle se hans hundehvalpe øjne. Han var sgu kær, når han gjorde det. Faktisk var Louis en ret kær person. Og han var freaking lækker. Og hans personlighed var skøn.. For det meste. Han kunne fandme gå en på nerverne. Specielt mig, med hans positive attitude og konstante  livslektioner.

“De sover,” sukkede han trist.

“Det gør jeg også. Læg dig ned og sov Lou,” sagde jeg træt og slog øjnene op, så jeg så lige ind i Louis’ smilende ansigt.

“Du kaldte mig Lou.” Han smilede stort og jeg sukkede.

“Fordi jeg er for træt til, at sige hele dit navn.” Jeg rullede øjne af ham.  “Læg ikke for meget i det.” Louis lo bare lavt og vendte ryggen til mig.

“Godnat Crys,” sagde han og jeg smilede til hans ryg.

“Godnat Lou.”Jeg lukkede øjnene og lyttede til drengenes blide snorken, der lød som en vuggevise.

 

♡♡♡

Jeg vågnede få timer efter og sneg mig lydløst ud af lejligheden. Jeg måtte se Jake. Hurtigt fik jeg mine sko og min jakke, trukket på og satte kurs mod mit gamle hus. Det lå lige på hjørnet af svinget, hvor det altid havde ligget og jeg sneg mig om bag ved huset, om til min brors værelse, som desværre lå på 2. sal.

“Jake,” hviskede jeg selvom han ikke kunne høre mig. Hurtigt samlede jeg en lille sten op, og kastede den op mod hans vindue. Først troede jeg ikke, at han havde hørt mig og sov trygt, men så gik vinduet op  og han stak hovedet ud.

“Crystal!” Udbrød han lettet og jeg tyssede på ham.

“Smid stigen ned,” beodrede jeg og Jakes forsvandt kort ud af syne, og kom tilbage med en rebstige, som han kastede ned. Det var  lettere ustabilt at kravle op ad stigen, men hvad gjorde man ikke for sin lillebror. Måske også lidt for mig. Når tingene var forvirrende, så tog jeg altid hen til Jake. Det gav mig en form for ro.

“Åh, hvor har jeg savnet dig.” Det første jeg gjorde, da jeg var kravlet ind af vinduet, var at trække ham ind i et kram. Han lagde armene om mig og jeg begravede hovedet i hans hår, hvorefter jeg placerede et lille kys  på toppen af hans hovede. “Er du okay?” Jeg holdte ham ud fra mig og studerede ham. Det mørke hår og de blå øjne, som var det eneste vi havde tilfælles, udover nogle få ansigtstræk. Desværre så havde jeg arvet mit udseende fra min far, hvor Jake lignede vores mor. Og han nåede ikke engang at lære hende at kende. Han var 2 år, da hun døde.  Det var allerede 8 år siden. Gad vide hvad hun ville sige, hvis hun kunne se os nu. Jeg tvivlede på at det her, var hvad hun ønskede for sine børn. Der var nogle blå mærker på han arme, mens ellers var der ingen antydning af slag. Jake så ned i jorden og svarede på mit ustillede  spørgsmål ved, at trække lidt op i hans pyjamastrøje.

“For fanden!” Jeg satte mig på hug foran ham, så jeg kunne se bedre. Et sort-lilla mærke bredte sig fra min brors side og om på maven.

“Han skubbede mig ind i en kommode,” forklarede Jake stille og jeg så op på ham. Smerten i min lillebrors øjne var uudholdelig og jeg rejste mig, hvorefter jeg lagde ham i seng. Så fandt jeg en hårnål, som jeg havde gemt her, frem fra en skuffe og låste døren. Normalt kunne folk dirke låse op, men det havde jeg aldrig haft brug for, så i stedet låste jeg døren.

“Hvad laver du? Han opdager dig!” Jake  satte sig op i sengen og kiggede med store øjne på mig, da jeg lagde mig i hans seng sammen med ham.

“Jeg har låst døren. Jeg smutter inden han vågner.” Jake lagde sig tøvende ned og puttede sig ind til mig. Jeg begravede hovedet i hans hår og tårerne begyndte, at presse sig på.

“Jeg skal nok få dig ud herfra,” lovede jeg og så på ham, men han sov allerede sødt.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...