The Time Of Our Lives - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2016
  • Opdateret: 28 apr. 2017
  • Status: Igang
Crystal har levet et utroligt hårdt liv, på trods af hendes kun 18 år. Som blot 15 blev hun smidt ud af sin alkoholiske far og måtte affinde sig med, at være stripper og luder, så hun kunne tjene penge nok til at starte en retssag, så hun kunne få sin lillebror hjem. Arbejdet slider i hende og hun kan knap nok forsøge sig selv, og da slet ikke lægge penge til side til retssagen. På en sen vinteraften finder hun sig selv i færd med, at tage sit eget liv, men så kommer en helt speciel person forbi og gør det til sin mission, at give Crystal lysten til at leve, tilbage. Det er starten på et år, som Crystal sent vil glemme.

44Likes
73Kommentarer
46241Visninger
AA

3. Kapitel 1

 

Min krop var øm. Nej. Mere end øm. Dækket med blålilla mærker, der mindede om min elendige tilstand. Endnu en dag, som jeg skulle kæmpe mig igennem. Det var koldt og mørkt, hvilket egentlig bare afspejlede mit humør. Jeg hadede vinter, som bare pesten. Det var fandme ikke frivilligt, at jeg rejste mig fra min madras. Men arbejdet kaldede, hvilket egentligt ikke var det store motivationsfaktor. Jeg smed mit lange hår op i en hestehale og smed et tykt lag makeup på. Folk kom ikke til mig for at se på en naturligt pige, men for at  kneppe med en barbiedukke. Jeg arbejdede jo i den ‘klamme’ del af baren. Der hvor ejeren, Jannick, havde sin lille sideforretning. Udadtil lignede baren bare en ganske normal stripclub, men det foregik mange ulovlige ting bag kulliserne. Stripperne som arbejde i den forreste del af baren, mente de var for gode til os, som arbejde bagved baren. De var jo dem som blev vist frem, og tjente en masse penge. Jeg ville slå ihjel, for at blive en af dem.

“Og så bare lige nogle høje hæle,” mumlede jeg for mig selv og fandt nogle frem. Det var nogle knælange høje støvler, som skulle bindes hele vejen op. Nok mine yndlings, udover nogle giga pinke stiletter.

“Er du klar?” Min roommate, Alex, trådte ind og sendte mig et tomt smil. Han arbejdede som bartender, i klubben og engang imellem tog han sig af de ‘skabsbøsser’, som kom til klubben i smug for, at få lettet trykket. Alex var bøsse med stort B. Vi boede sammen, eftersom vi ikke havde råd til at bo nogen steder alene. Vi boede i en lille skrot lejlighed i et slumkvarter. Vi havde et køkken, som lå sammen med stuen og et badeværelse. Det var det. Vores badeværelse virkede ikke, så vi måtte holde os, indtil vi kom ned på klubben. Køkkenet var ulækkert og vandet var forurenet, så vi drak også kun vand fra klubben. Det var en af de få gode ting, ved at arbejde på klubben. Vi fik lov til at tage vand, bruge toilettet og tage 1 bad om dagen, efter arbejde. Det kunne vi jo ikke gøre hjemme. Det eneste brugbare vi havde, var 2 madrasser i stuen, som vi sov på.

“Ja.” Jeg kastede et sidste blik på mig selv, i det usle spejl vi havde, og fulgte så  efter Alex. Heldigvis lå vores lejlighed knap 15 minutter fra klubben, så det var ikke så slemt.

“I kommer for sent. Skynd jer lidt..” Jannick sendte os et koldt blik, hen over skulderen og fortsatte så sin diskussion med en ældre herre.

“Held og lykke,” mimede Alex, før han smuttede om bag baren og jeg fortsatte om bag ved.

Hurtigt fik jeg skiftet til en rød, lace bodysuit, og trak elastikken ud af mit hår. Jeg opfriskede min knaldrøde læbestift og rodede rundt i mit hår, så det så mere fyldigt ud, før jeg lænede mig tilbage og betragtede mig selv. Jeg lignede en luder - men så igen, det var jeg jo også. Med tunge skridt gik jeg ud af det dårligt belyste rum og satte kursen mod det første værelse, på listen for i aften. Jeg stoppede brat og vendte om på hælene.

“Crystal du skal ikke være herude!” Jannick så rasende på mig, da jeg nu stod ude mellem alle gæsterne. Jeg så bare tomt på ham og nikkede mod hans jakkelomme. Han forstod øjeblikkeligt og rakte mig en lille pose med noget hvidt pulver, som jeg tog ude på det nærmeste badeværelse. Jeg lod det lige sætte ind i få minutter og vaklede ind på det første værelse.

♡♡♡

 

Min næse brændte. Min hals brændte. Mine øjne og min mund, var fuldstændig tørre. Et gys bandede sig vej gennem min krop og jeg trak min tynde jakke, tættere om mig. Jeg havde brug for luft. Det var så indelukket omme bagved, hvor jeg arbejdede. Klokken havde lige slået 10:00 om formiddagen og jeg havde lige fået fri. Det havde været en travl nat, og hold da kæft, hvor havde jeg ondt i underlivet. Og ikke på den gode måde. Jeg havde skudt genvej gennem skoven, som jeg efterhånden kendte så godt. Det var faktisk ikke en genvej, fordi det tog dobbelt så lang tid af komme hjem, når jeg tog den vej. Men det var vigtigt for mig. Det var ikke tit at jeg havde overskuddet til lige, at smutte forbi, men lige idag gik det nok. Den slanke skikkelse sad foroverbøjet over det brune egetræs spisebord. En lettelse skød gennem mig, da jeg så det smil der sad plastret på min brors ansigt. Hans kulsorte hår faldt i små lokker, ned over hans pande. I et øjeblik at alt faktisk okay, men så kom virkeligheden og slog mig i ansigtet. Min lillebror, Jake, drejede hovedet nok til at jeg kunne se det store blå-sorte mærke på hans kind. Jeg gispede lavt og alt varmen forlod min krop. Jake spilede øjnene op, da han så mig gennem vinduet og smilede bittert.

“Jeg arbejder på det,” mimede jeg med så meget rolighed, som jeg kunne præstere.

“Det okay,” mimede han sørgmodigt tilbage og kiggede uroligt omkring, mens panikken bredte sig i hans øjne. “Han kommer.” Jeg nåede lige at skimte min fars skikkelse, før jeg smed mig på jorden, så jeg var ude af syne. Det gjorde ondt overalt. Jeg blev nødt til at fortsætte. Jeg måtte simpelthen redde Jake. Det var det eneste, der betød noget.

  Jeg besluttede mig for, at smide kapitlet op et par dage før. Håber ikke, at det gør noget xD Jeg var bare lige i godt humør og fik lyst til, at smide noget op. Håber i kunne lide første kapitel af The A Team, selvom det var et lidt kedeligt kapitel. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...