Smertes gang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2016
  • Opdateret: 11 nov. 2016
  • Status: Færdig
Dette er et digt om hvordan man kommer over at ha' forelsket sig i den forkerte fyr.

1Likes
0Kommentarer
139Visninger

1. 1

 

Hvorfor kan man ikke bare komme videre, blive fri for alt den smerte og være glad igen?
Det er nogle spørgsmål jeg tænker på vær eneste dag, men jeg for desværre aldrig svar.
Jeg ser slet ikke glæden mere, selvom folk omkring mig smiler og ler.
Tårerne er min bedste ven også selvom jeg helst ville være fri for dem.
Det trist at alting altid skal gå så galt, før nogen finder ud af hvor langt nede man endelig er.

 

Jeg håbede på glæde, jeg håbede på tryghed, jeg håbede på at det skulle vare forevig.
Men alle kan jo tage fejl, og det gjorde jeg…
Man siger man lære af fejltagelser, så jeg vil lære af denne her.
Du var et fjols, du var en idiot, men det ser jeg først nu.
Det er trist at man skal så meget igennem, før man ser den virkelige sandhed, og der kan det være for sent.

 

Hvis jeg havde stoppet op, kigget mig rundt og ikke bare faldet for den første i bunken.
Ville dagen måske stadig være fuld af lys og farver.
Men så langt tænkte jeg ikke, jeg var dum, jeg var naiv, jeg var ung.
Det er så nemt at dømme når man står på sidelinjen og ser på, men ikke når man er midt i det.
Det er så trist at man ikke bare kan finde ægte kærlighed der vil vare forevig.

 

Tristheden er ligesom en sygdom, den gør dig træt, den gør dig sværg, den er ikke til at holde ud.
Du tror den bare går over af sig selv, men det gør den aldrig.
Den vil bare hobe sig op inden i dig, indtil du en dag bryder sammen.
Den dag vil du tænke på om der overhovedet er nogen der kan lide dig, og det er der.
Det er trist at der først er der, du ser hvem du virkelig kan stole på.

 

-B. Fogh

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...