Farlig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2016
  • Opdateret: 9 nov. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
69Visninger

1. Farlig

Hun stod med ryggen til. Kiggede af og til ud af de store vinduer hvor regnen faldt tæt som et tæppe af krymmel. Lyset fra gangen lagde et blødt lys over hende. Smøgen hun havde mellem fingrene omgav halvdelen af hende i en tungtdansende røg. Hendes shorts trevlede. De løse denimsnore kælede hendes bare lår og den ternede, lidt for store skjorte lagde sig i rodede folder. De øverste knapper var åbne, det kunne man regne ud fordi kraven lå et stykke ned af hendes ryg. Hendes bare fod hvilede op af anklen og hoften lå mod den kolde køkkendisk.

“Hvad vil du?” Hæs og lav af ikke være blevet brugt mødte hendes stemme mig med et suk.

Det tog et øjeblik for mig før det gik op for mig, at hun havde sagt noget. Hvis ikke det var fordi, der ikke havde været andre i rummet ville man ikke have vidst det kom fra hende. Hun havde ikkke rykket på andet end hånden med cigaretten.

“Jeg... Det.. Det er..:”  Jeg nænnede ikke at tage hende med. I et øjeblik af ro. Et minut hvor himlen udenfor var i mere røre end hun.

“Luk dem bare ind.” Endnu engang tog det mig sekunder før det gik op for mig, at hun havde talt. Hun smed sin smøg på gulvet, der mindede mest om is. Det var rent, hvidt og glat. Hun tværede gløden ud med kanten af sin fod. Ubevidst krympede jeg mig en smule.

Jeg tog fat i jakkelindingen og skulle til at give dem grønt signal, da døren bag mig braste op. Ind kom fire svært bevæbnede mænd i skudsikre veste. Det havde åbenbart taget mig for lang tid at sende dem ind. Hvis jeg konfronterede indsatslederen med den brutale indtrængen ville det blive undskyldt som værende en muligvis farlig situation. Man skulle være godt skør i bolten for at tolke den uinteresserede pige og mig ude af enhver skudlinje som farlig.

 

De fire mænd nærmede sig hende bukket ned i knæene og geværene forrest, råbende: “Hænderne bag hovedet! Hænderne bag hovedet!”

Hun end ikke vendte sig omkring, men stirrede fortsat på den silende regn. En greb hende i armene så kraftigt at hun nær var faldet bagover med hovedet i køkkendiskens stålkant. Man kunne lige høre, at hun gispende trak vejret ind i et øjebliks frygt. Men hun var rolig med det samme igen. Udtryksløs. Den næste mand greb fat i hende og med to mænd fast plantet på hver sin arm løftede de hende næsten fra gulvet. Hun prøvede selv at gå, men hver andet skridt forsvandt i luften. Hun overkom ikke engang at sende dem et surt blik, men fulgte bare med i den besværlige og hårdhændede behandling.

Få skridt efter hun og hendes ledsagere var kommet forbi min plads i døråbningen, snublede hun endnu en gang. Lyden af hårdt mod blødt lød i luften. Jeg vendte mig med det samme mod dem og så hende bukket sammen. Hendes kinder mødte hendes øjne, hvor dråber af vand lå og dansede i kanten under hendes øje. Ikke en tåre undslip, men det mindede mig alligevel uendelig meget om vandet, der faldt og faldt udenfor bygningen.

Hendes krop var bukket sammen, som om hun forsøgte at beskytte en skat hun holdt i favnen. Jeg glippede en gang med øjnene. Et øjeblik havde jeg troet, der var et dyr eller en baby gemt i hendes arme. Der var ikke noget andet end hendes brækkede ribben. Jeg vendte mig væk igen. Så ud over disken og der hvor hun havde stået. Fredeligt. Uskadt. Jeg lukkede mine øjne. Kiggede ikke længere på det der foregik omkring mig. Jeg hørte alle lydene. De vejrtrækninger hun nærmest ikke tog. Han kunne ikke finde ud af hvad de var for nogen lyde mændene udstødte, men de larmede. De larmede så forfærdeligt meget. De gik med militærstøvler gennem hans hoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...