In the mind of a teenage girl

Hvordan føles kærlighed, hvad er meningen med skolen, hvorfor er stjernerne så smukke. Dette bliver en lille bog, hvor jeg kan prøve at beskrive nogle af alle mine teenage tanker og følelser, og måske små uddrag fra min hverdag og jeg vil elske at prøve at lave dem til små, personlige historier. Håber i kan lide dem og i må meget gerne fortælle mig hvad i synes om det!!

0Likes
0Kommentarer
505Visninger
AA

2. Gymnasie VS. Hjerne, FIGHT!

Bla bla bla, som de dog kan snakke. Lærerne. De gør næsten intet for at vi skal følge med. De tror at vi automatisk bare er med, fordi de står der ved tavlen og lukker alverdens fagord ud. Selv i 4. modul, hvor vores koncentration simpelthen ikke holder længere, skal vi stadig sidde fladt på stolen og tvinge hjernen til at arbejde, selvom den for alt i verden er kørt flad. Ikke andet end grød, som de prøver at varme op, så den stadig kan spises. Men den blev altså kold for 3 timer siden og ligger nu som en tør, klistret klump i bunden af skålen. Og så er der lige 1 times lektier efter skole. De skal bare overstås hurtigts og lettest muligt, mere orker jeg ikke. Helt stille skal vi sidde, ikke bevæge andet end fingrene når vi skriver notater, og når vi rækker hånden op. Vi har selv valgt at være her, er deres evig endelige undskyldning for at gøre timerne så kiksetørre som muligt. Men hvis vi ikke lære noget mens vi er her, så kunne jeg da ligeså godt ikke være her. Jeg har selv ansvar for at høre efter, tage noter og lave lektier, men når min hjerne ligger som et fladt, afbrændt dæk i hovedet på mig, så er der grænser. Jeg vil jo gerne lære, og høre efter, og visse timer er utroligt spændende, når lærerne kan finde ud af det. I engelsk bruger vores lærer Simpsons referencer og memes til at forklare grammatik, og vores latin lærer, en lille humlebi, der hyggeligt brummer viden ud, og griner sammen med os. På den anden side, når ens Matematik lærer ikke kan forklare sig og ikke forstår når vores koncentration har nået sit limmit. Når ens dansklærer er en høne uden hoved, som febrilsk prøver at følge med. Og når ens alm. sprogforsåelses lærer nærmere burde være pædagog i en børnehave, at dømme ud fra hvordan hun taler til os, så kan det at lære blive mere en kamp, end en spændende og brugbar oplevelse. Jeg kunne jo droppe ud! Starte min egen, lille onlineshop med nogle af mine tegninger og sætte dem på kopper og puder. Men hvis jeg gerne vil være tegnefilms instruktør, hvis jeg gerne vil have mit drømmejob, den perfekte blanding af tegning og skrivning, bliver jeg nød til at fortsætte. Også selvom det kræver, at jeg i de sidste 2 moduler kører på flade dæk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...