Rød djævel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2016
  • Opdateret: 8 nov. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
42Visninger

1. Nyt kapitel

Luften er blevet varmere heroppe i bjergene i dag. Mere end i lang tid. Det er ikke fordi det generer mig personligt, men stanken af kroppe, svedige efter formiddagens arbejde, få mælk til at skille. Luften sitrer af den fugtige hede, og selv pytterne fra gårdsdagens regn er lunkne af oliepletter. Markedspladsen opløses langsomt, alle er ved at pakke deres bod ned for i dag, derfor er kræmmerne ukoncentreret og ikke på vagt, så det er nemt for mig at få fat i det, jeg vil have. Da jeg er færdig, er lommerne tunge af småting, og jeg har også fået fat i et æble til hjemvejen. Det hele på få minutter. Ikke dårligt! Menneskemylderet sætter i bevægelse mod arenaen. Jeg hader Første Fredag, for så opstår der trængslen i vores lille landsby, og det er der ingen der orker varme sommerdage. Jeg lader mig følge mylderet. Automatisk er mine hænder overalt, altid disse lynhurtige berøringer. Nogle sedler fra en mands lomme, et armbånd fra en kvindes håndled- det må ikke fylde for meget. Ingen bemærker mig, da alle er optaget af traske frem af. Høje hytter af pæle hæver sig meter fra jorden omkring mig. Landsbyen er opkaldt efter dem. Den hedder Pæle. Ja, jeg ved det. En by opkaldt efter nogle pæle, hvor originalt. Mange elsker Første Fredag, så får man nemlig tidligt fri fra arbejde og skole, men jeg gør ikke. Jeg vil fortrække at sidde i skolen og ikke lære noget som helst i et proppet klasselokale. Ikke fordi jeg har lang tid tilbage i skolen. Jeg bliver snart atten, og så bliver man indkaldt. Jeg har ikke en læreplads eller et arbejde, og derfor bliver jeg sendt i krig ligesom de andre driverter. Det er ikke underligt, at der ikke er noget arbejde at få, når nu alle, både mænd, kvinder og børn kæmper for at slippe for hæren. Mine brødre drog i krig, da de fyldte atten, alle tre blev sendt af sted for at kæmpe mod Sølingerne. Det er kun Sam, der kan sætte to ord sammen på skrift, og han sender breve, når han kan. Jeg har ikke hørt noget fra mine to andre brødre, Tori og Chris i over et år. Men intet nyt er godt nyt. En familie kan vente ud nyt i årevis, og så pludselig står deres søn eller datter uden foran døren, enten hjemme på orlov eller i det lykkelig tilfælde hjemsendt for altid. Men som regel får folk bare et brev skrevet på et kraftigt papir, og under den kortfattede takgivelse for deres barns liv er der stemplet en kongekrone. Måske får de endda nogle knapper

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...