Hard to get

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2017
  • Opdateret: 7 jun. 2017
  • Status: Igang
Tasha er en pige på 17 år som boede i LA med sin mor og far, i deres store villa hus. Hendes forældre døde i en bilulykke så nu skal hun flytte til Vegas.

Hun får følelser for Justin Bieber. Skolens Player. Og de følelser er også gengældt.
Det burde være let derfra, men når man som Tasha, og Justin, ikke ligefrem er de to kærligheds fugle, og tingene kan have en drastisk drejning på et splidt sekund er tingene mere kompliceret end man lige tror.
Kærlighed er svære at få end man lige tror.

51Likes
28Kommentarer
69979Visninger
AA

21. Like a friend

Justin´s synsvinkel:

 

Man kunne rolig sige at jeg ikke var ved mit fulde fem lige fortiden.

Drikke mig stiv, ryge mig skæv, væk på stoffer. Det var det jeg havde lavet den sidste uge.

Og jeg kan fortælle dig, at det ikke hjalp en skid.

Jeg fik det vildeste rush når det blev indtaget, især stofferne, hvilket for det meste var coke og amf. Men når det aftog, blev man totalt deprimeret. Mere end jeg allerede var. Så derfor indtog jeg da bare mere. Det hjalp ikke ligefrem med mine følelser, men jeg blev ligeglad med næsten alt, så jeg sked nok ret meget på de fucking følelser.

 

Jeg havde været i byen de fleste nætter, men følte ikke ligefrem for det idag, så jeg blev hjemme, men det stoppede mig ikke ligefrem i at blive mere skæv. 

Så her sad jeg. Alene i mit hus, og røg mig skæv. Ret trist alligevel.

Dog havde smerterne efter stofferne var væk, hjulpet mig en smule med at skrive en ny sang, jeg var bare ikke helt færdig med den.

No I didn't think you would let me down that easy
Oh no girl
And I didn't think it was over until you walked away
Like it was nothing, baby

And that moment was so hard for me to breathe, yeah
Cause you took away the biggest part of me, yeah
Life is so unpredictable, yeah
Never thought a love like yours would leave me all alone oh no

Didn't waste any time
Like you had already made up your mind
No sympathy
Cause I was out of line, oh yeah

 

 Det var det jeg havde fået skrevet indtil videre.

Jeg havde haft en melodi i hovedet i så lang tid, og endelig fandt jeg en tekst er passede. Eller noget af den. Jeg havde ikke fået skrevet mere.

Nok fordi jeg blev for trist, og tog lige lidt mere, så jeg har high igen.

Typisk! At prøve at undgå ting, når det bliver for svært.

At skrive sange var nok min måde på at komme ud med mine tanker på.

 

Jeg så på mit ur at klokken var 01:47.

Hvorfor ikke gå en tur. 

Det følte jeg at jeg trængte til.

Jeg valgte at tage hen til mit favorit sted af alle. Vandfaldet kalder jeg det.

Det har et lille vandfald, og ligger ude i skoven, så folk ved ikke rigtig at det er der.

Det er mit lille gemme sted. Det var det også da jeg var mindre, og stak af fra børnehjemmene.

Jeg elskede at komme her, og gør det stadig.

Det er nok noget af det eneste jeg har tilbage.

Ryan. Chaz. Tasha. Mine forældre. Vic. Sam. Jeg havde ingen tilbage. Jeg havde ikke engang et dumt minde af mine forældre. 

Nogen gange ville jeg ønske at jeg havde dem. 

Men de vil ikke have noget med mig at gøre.

Jeg kendte dem ikke, og de kendte ikke mig. Måske er det også bedst sådan.

Men jeg kan stadig ikke lade være med at forstille hvordan mit liv ville have været hvis jeg havde dem.

 

"No i didn't think you would let me dont that easy

Oh no girl

And i didn't think it was over until you walked away

Like it was nothing, baby" Sang jeg stille for mig selv. Det var beroligende.

"Forhelvede" hviskede jeg. 

"Justin?" Det var hendes stemme. Umuligt.

 

"Tasha?" rejste jeg mig i chok, og kiggede ind i hendes flotte øjne. Selvom det var mørkt kunne man stadig se deres glimt.

De så trætte ud.

"Hvad laver du her? Det er midt om natten" sagde jeg, for at det ikke skulle blive super stille.

"Jeg kunne spørge dig om det samme?" kiggede hun undrende på mig.

"Hvad kan jeg sige? Jeg har ikke andre steder" svarede jeg stille. Hun kiggede på mig, som hun ikke forstod det, hvilket jeg godt kunne forstå. Jeg havde jo et hus, men det var nu ikke det jeg mente med det.

"Jeg kom her siden jeg var helt lille. Det er det eneste sted jeg har tilbage. Alt andet har jeg ikke" sagde jeg stille.

"Justin.." startede hun stille ud, og trådte et skridt tættere på.

"Du har stadig mig.. Som ven" Der kom den. Ven. Jeg nikkede stille, og trådte selv et skridt tættere på hende.

"Som ven" sagde jeg stille.

Hun nikkede stille. "Ja som ven"

Jeg trak hende ind i et stille kram, og kunne dufte hendes parfume. 

Jeg kyssede hende blidt i håret, og sukkede tungt.

"Som ven" mumlede jeg stille.

Selvom det var det sidste jeg havde lyst til ligenu, så trak jeg mig fra krammet. Jo mere jeg krammede hende, jo mere kunne jeg mærke mine følelser, og siden hun havde sagt at hun kun ville være venner, kunne jeg ikke have at mine følelser blev stærkere. 

Jeg vil ikke ødelægge vores venskab. Jeg har brug for hende

"Hvad tænker du på?" spurgte hun blidt.

"Mine forældre.. Hvordan ville det være hvis de stadig havde mig?" sagde jeg stille. Jeg kunne mærke at det ikke var et særlig fedt emne at snakke om, men det var okay så længe det var Tasha.

"Lad vær med det Justin. Ikke tænk på hvordan det kunne havde været. Jeg forstår du tænker på dem, for jeg tænker også på mine, men det hjælper ikke. Det gør det værre at forestille sig lykke" svarede hun mig stille.

"Ja. Det ved jeg" svarede jeg. Hun nikkede stille.

"Du burde komme hjem og få noget søvn" sagde jeg til hende. 

Jeg havde ikke rigtig brug for at se hende mere idag.

Mærkeligt nok, men jeg havde ikke lyst til at være sammen med nogen.

"Ja" mumlede hun, og vendte sig om.

"Vi ses" fortsatte hun. Jeg nikkede stille.

Hun nåede kun lige at gå et par meter, før hun vendte sig om.

"Hvilken sang var det du sang?" spurgte hun.

"Øhh. Bare en jeg har siddet og rodet med" svarede jeg hende.

"Så du har selv skrevet den?" spurgte hun. Tasha vidste jo godt at jeg skriv en smule, men hun havde aldrig hørt dem.

Jeg nikkede.

"Wow. Den er god" smilede hun.

"Godnat" valgte jeg at svare.

"Godt råd. Ikke spild dit talent. Brug det" det var det sidste hun sagde inden hun vendte sig om, og gik.

 

Jeg ville ikke tage hendes råd. Min musik var for mig, og dem det var om. Dog holdte jeg det fra hende, og jeg kunne ikke ligefrem synge det for mine forældre. Så enlig bare for mig.

Jeg elskede at synge, og lave sange, men jeg vil hade det som hun går igennem, og hun er model. Sangere er det værre hos.

 

___________________

Tusind Tusind Tusind tak for 10k visninger!<3 Det er fo vildt! 

Er så glad for alle jer der læser med! 

Næste kapitel kommer imorgen<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...