Hard to get

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2017
  • Opdateret: 7 jun. 2017
  • Status: Igang
Tasha er en pige på 17 år som boede i LA med sin mor og far, i deres store villa hus. Hendes forældre døde i en bilulykke så nu skal hun flytte til Vegas.

Hun får følelser for Justin Bieber. Skolens Player. Og de følelser er også gengældt.
Det burde være let derfra, men når man som Tasha, og Justin, ikke ligefrem er de to kærligheds fugle, og tingene kan have en drastisk drejning på et splidt sekund er tingene mere kompliceret end man lige tror.
Kærlighed er svære at få end man lige tror.

51Likes
28Kommentarer
70514Visninger
AA

27. Date?

Justin´s synsvinkel:

 

 

Klokken var nok ved at være tid til at komme afsted. Jeg skulle hen til Oliver James, og spise. Med Tasha.

Kun Tasha. Ja i tænker nok havd der blev af med de andre.

Lige fra starten var det meningen at det kun skulle være Tasha og jeg. Jeg havde fået snakket med Sam, og fik hende til at sige det. Det er lidt af en overraskelse for Tasha. Enlig skal vi slet ikke være på Oliver James, men det vender vi til bage til senere. 

Ligenu stod jeg og rettede det sidste af mit tøj. Det var ike noget fint tøj, men ikke ligefrem det grimmeste. Det passede helt fint til en hyggelig dag med venner. Dog så jeg ikke Tasha som min veninde. Jeg vil gerne være mere end det, men ting tager tid. Vigtig ting min mor altid har fortalt mig. Eller rettere skrev.

 

Jeg savner hende. Selvom jeg aldrig har mødt hende, føler jeg hun stadig er her. Hun skrev mig altid et brev. Hver år på min fødselsdag fik jeg et brev af hende. Dog ved jeg ikke om det er fra hende, for det kunne nemt være en der bare havde skrevet det, for at gøre mig glad, men hvis det var tilfældet, så gjorde de det godt.

Jeg virker nok ikke lige som en fyr der har brug for sin mor, men det er jeg til tider. Jeg har aldrig haft den kærlighed, som andre er vant til...

 

Jeg satte mig ind i min bil, og kørte afsted.

 

Jeg sad ligenu og ventede på Tasha. Hun skulle være her om lidt. jeg glædede mig. 

Hun kom gående ind, og jeg fik et smil plantede på mine læber. Jeg kunne mærke glæden sprede sig hurtigt rundt til hver en celle i min krop. Hun så så flot ud. Smuk! 

 

"Hej justin" smilte hun, og jeg trak hende ind i et kram, lukkede min øjne kort, og kunne lugte hendes parfume. Chanel. Jeg kan huske hvilken hun brugte, for hun havde fortalt mig det engang.

"Er du klar?" Smilte jeg.

"Hvad mener du? Hvor er de andre?" Spurgte hun undrende.

"Det vare dig og mig i aften" hviskede jeg blidt, og tog fat i hendes hånd, og førte hene ud til min bil.

"Hvad skal vi Justin?" Spurgte hun. 

"Jeg vil vise dig noget"

 

tasha´s synsvinkel:

 

Vi sad i Justin´s bil. Jeg anede ikke hvad vi skulle, eller hvor vi skulle hen. Jeg anede intet. Når jeg spurgte Justin havd vi skulle svarede han bare ; Vent. Og når jeg spurgte hvorfor; Ting tager tid.

Men jeg havde ikke tid. Jeg er ikke ligefrem den bedste til alt det med disse hemmeligheder. Overraskelser. Nej tak!

 

Vi havde kørt i nok en time tror jeg. Jeg sad bare og så ud ad vinduet. Justin sad også bare og kigget. Men ikke med et tomt blik som jeg. Jeg kunne bare ikke regne hans ud. Først så han glad ud, men efter det, falmede hans smil, og vendte sig til et trist blik. Ikke tomt, for det var fuld af alt. Helt fra glæde, til sorg. Had og kærlighed.

 

"Er du okay Justin?" spurgte jeg stille.

"Jeg ved det ikke" Hviskede han.

"Fortæl"

Han stoppede bilen, og jeg så vi var på en bakketop. Ikke helt toppen, men tæt nok på.

Han steg ud af bilen, og jeg fulgte med. Han satte sig ud på skranten, og satte hænderne op til hovedet.

"Hvorfor?" mumlede han stille, og rystede på hovedet.

"Hvad Justin" svarede jeg stile.

"Hele mit liv har jeg tilbringet på børnehjem. Ingen far. Ingen søster. Bror. Eller mor" jeg kunne høre han knækkede stille ved mor.

"Jeg Har fået et brev fra hende hvert år til min fødselsdag. Hvis hun holder af mig, som hun skriver, hvorfor er hun her ikke?" smågræd han. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg forstod ham. Eller gjorde jeg? Ja. Jeg har også mistet mine, men jeg kendte dem. Det gør han ikke.

"Det er det eneste jeg ønsker. Min mor" mumlede han.

"Justin.." sagde jeg blidt, og han vendte sig mod mig. Jeg kunne se han var såret.

"Jeg elsker dig. Og det gør hun også." sagde jeg stille, og tog ham ind i et langt kram.

Vi trak os stille ud, og fik en intenst øjenkontakt. Jeg kunne mærke mine følelser strømme igennem mig.

 

Vi kyssede..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...