Hard to get

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2017
  • Opdateret: 7 jun. 2017
  • Status: Igang
Tasha er en pige på 17 år som boede i LA med sin mor og far, i deres store villa hus. Hendes forældre døde i en bilulykke så nu skal hun flytte til Vegas.

Hun får følelser for Justin Bieber. Skolens Player. Og de følelser er også gengældt.
Det burde være let derfra, men når man som Tasha, og Justin, ikke ligefrem er de to kærligheds fugle, og tingene kan have en drastisk drejning på et splidt sekund er tingene mere kompliceret end man lige tror.
Kærlighed er svære at få end man lige tror.

51Likes
28Kommentarer
69155Visninger
AA

31. be alright

Justin´s synsvinkel:

 

Der var nu gået en måned siden "ulykken" skete. Det var jo ikke ligefrem en ulykke,s om to bilder der rammer hinanden, men på en måde stadig.

Jeg ville lyve, hvis eg sagde at det gik dårligt, men også lyve, hvis jeg sagde sagde at det gik godt, for det gjorde det ikke, men jeg havde det en smule bedre. Jeg boede i hendes hus, både fordi der skulle være en til at passe hendes heste, men også så jeg følte at hun stadig var her på en eller anden måde.

Victoria var blevet en del af "Gruppen" igen, hvilket ikke gjorde mig helt det store.

Det var lidt underligt i starten, da Tasha ikke var der, men det var som om vi alle havde vendt os til det.

 

Jeg havde sat i stuen og set lidt TV, da døren pludselig gik op, og ind ad den kom, Tasha´s onkel, Jason.

"Hej Justin" sagde han stille, og gik hen mod mig, hvor jeg fik rejst mig op, og gav ham hånde.

"Hej Jason" sagde jeg roligt, og satte mig igen ned, hvor han satte sig i to-mands sofaen overfor mig.

"Så, bor du her imen, du ved, hun ligger inde?" spurgte Jason, og ville ikke sige orden "Coma", hvilket jeg godt kan forstå.

"Ja, der er jo en der skal passe de mange heste" smilede jeg, og han nikkede forstående.

"Det er jeg glad for at høre. Det var enlig også derfor jeg kom. Jeg skal have sat dem alle til salg, nu hvor hun ikke vil være her i noget tid, og jeg ikke kommer til at passe dem" sagde han, hvilket jeg blev en del overrasket over. Jeg ved hvor meget hestene betyder for Tasha, og at hun vil være knust hvis hun vågner op, og der ingen heste er tibage.

"Alle? Også Scarlet?" spurgte jeg chokeret. Scarlet er jo hendes et og alt.

"Også Scarlet. Hvis hun vågner, vil hun højst sandsynligvis ikke være i stand til at ride, og så vil det være bedst for alle parter at hun kom et sted hen, hvor hun vil blive redet, og lave en masse fremskridt" sagde Jason. 

"Okay" mumlet jeg, og lagde mine håndflader om i nakken, mens jeg bøjede mig forover.

"Jeg ved godt det hele er hårdt ligenu Justin, men du skal nok komme videre" sagde Jason efter kort stilhed.

"Men hvad nu hvis jeg ikke vil komme videre?" svarede jeg ham, og så stille på ham.

"Det er for det bedste, tro mig. Og hvis hun vågner, vil hun blive glad for at du har levet dit liv imens hun var væk" sagde han.

"Hvis? Hun vågner da?" svarede jeg ham undrende.

"Det ved vi jo ikke Justin" svarede han næsten hviskende.

"Gud gør vi da så! Hun Vågner!" Råbte jeg, og kunne bare mærke at jeg bare havde brug for at se hende, så jeg forlod huset med det samme, og satte mig ud i min bil, og kørte afsted hen til hospitalet.

Jeg nåede hospitalet, og stormede næsten ind. 

Jeg skyndte mig op til disken med skiltet "information" over.

"Jeg skal se Tasha Hayson" sagde jeg, og kunne knap sige det, før jeg skulle trække vejret, da min puls var så høj.

"Tasha Hayson.. ja.. Øhm du er klar over at hun stadig er i koma?" svarede hun mig.

"Ja det er jeg helt klar over" sagde jeg, og ventede bare på godkendelse.

"Okay. Der må intet kontakt med hende, det vil sige, at du ikke må røre ved hende, men gerne snakke meget stille" svarede hun.

"Okay jeg er med"

"Godt. Hun er på stue 498 på etage 4" nåede hun lige at sige, inden at jeg var stormet videre hen til elevatoren.

 

Jeg når ind på hendes stue, og ser hende ligge lige så stille, og fredfuldt i hendes hospitalsseng.

Hun så, så smuk ud når hun lå der med lukkede øjne, ja næsten helt som det var en film.

Jeg satte mig hen ved siden af hende, og kunne mærke trangen til at tage hendes hånd, der lå så fint lang hendes krop.

"Across the ocean, across the sea, starting to forget the way you look at me now. Over the mountains across the sky, need to see you´re face i need to look in your eyes. trough the storm and trough the clouds, bumps in the roads and upside down now, i know its hard babe to sleep at night, dont you worry, cause everything is gonna be alright" sang jeg stille til hende, imens tårende havde frit løb fra mine øjne, og ned på mine kinder.

Sangen var lavet til hende, men det vidste hun ikke godt. Da vi var venner, sad jeg og skrev sangen ude på hendes terrasse, da jeg var hjemme hos hende en aften. At tænke på hvad vi har lavet sammen, får mig bare til at ønske hun vågnede med det samme, mere. 

"Jeg elsker dig Tasha Hayson, og jeg undskylder af hele mit hjerte for hvad der er sket, for det hele er min skyld. Du fortjener hele verden, og intet mindre. Du er min eneste ene, og hende jeg vil have som mor til mine børn, hende jeg vil giftes med. Undskyld babe!" siger jeg stille, og rejser mig op for at gå ud. Jeg ser på hende en sidste gang i håb om at hun vil åbne øjnene, selvom jeg ved det ikke sker, er der stadig et lille håb inden i mig, der siger hun nok skal.

 

---------------

Undskyld for den lange ventetid, meeen her er kapitlet så<3 jeg ved godt at det ikke lige helt er det længste, men sådan er det jo. hav en god dag alle<3 i må for alt gerne skrive hvad i synes om historien, og hvad i måske savner lidt, for så vil jeg selvfølgelig prøve alt hvad jeg kan for at tage det ind<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...