Eleonora Kendra - Who am I?

Eleonora Kendra - Who am I? Er et hårrejsende eventyr om den unge Eleonora Kendra, på 11 år, som overhovedet ikke aner hvem hun er.. Hun vokser neutralt op i muggler verdenen med en minimal tilgang til magi og lige pludeselig slår selveste Hogwarts skole for heksekunst og troldmandsskab dørerne op for hende..

1Likes
2Kommentarer
495Visninger
AA

3. Prolog //A. D.

Jeg ankom til hospitalet kort efter, at jeg havde fået nyheden om, at min søster havde født. Min søster lå stille og sov på briksen ved siden af den lille kuvøse det lille barn lå i. Jeg gik hen til kuvøse og løftede den lille pige op og kiggede på hende. Hun var smuk og elegant. Hun lignede min søster som lille og havde de smukkeste træk i ansigtet. Jeg elskede hende fra første blik og vidste fra da af, at jeg aldrig ville slippe hende helt. Hendes rødlige hår, milde øjne og elegante måde, at være på mens hun lå der stille og sov i mine arme gjorde hende til noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set.

Jeg var helt optaget af den lille, så jeg opdagede ikke, at min søster vågnede. Da hun fik min opmærksomhed smilte jeg til hende og ragte hende, det lille vidunder.  Jeg kunne se på min søster, at hun var afkræftet, så jeg kaldte en sygeplejske ind på stuen, så hun kunne få lidt næring efter den lange og hårde fødsel som hun ganske kort forinden havde været igennem. Min søster gav mig besked på, at tage barnet med mig.. Derefter sagde hun farvel til barnet, kiggede på hende ganske kort og gemte hendes ansigt dybt inde i hendes hukommelse. Jeg tog et brev med som min søster havde skrevet dels til mig og dels til den lille smukke skabning som jeg nu havde med rundt på min vandring.

Jeg tog hen til den nærmeste kirke og fik min smukke niece og guddatter døbt. Jeg gav hende navnet som min søster havde bestemt. Eleonora Kendra. Jeg slettede præstens hukommelse med oblivate besværgelsen og gav Eleonora mit og min søsters efternavn for hun, som var et så fantastisk væssen, skulle ikke bære hans efternavn. Jeg tænkte længe over navnet da jeg syntes, at det var ufatteligt smuk. Ikke mindst fordi, at hun var opkaldt efter vores moder. Jeg tog fra kirken i hastig fart, da jeg helst ikke skulle blive opdaget i min færden med et lille barn på armen, for hvad ville omverdenen ikke tænke om mig? Og oven i det skulle jeg også sikkert også forsvare mig og forklare min gerning i profet tidende hvis jeg blev opdaget. Jeg tog ophold på en mugglerkro, hvor jeg gemte mig under navnet Brian Andersson. Jeg lagde lille Eleonora ned, mens at jeg selv skrev et brev til Eleonoras kommende familie, så de fik den nødvendige viden om hende som de havde brug for.

Kære Mr. and Mrs. Henderson

Jeg bringer jer, min lille elskede pige.

Jeg har desværre ikke mulighed for, at beholde hende, men hun fortjener at føle kærlighedens vinger-

Lad hende aldrig i tvivl om hun er elsket, jeg håber at De kan elske hende lige så højt som jeg.

Hendes navn er Eleonora Kendra, nu Henderson.

Hun er født d. 01/04/41

Pas på min lille Norah.

- A. D.

Selvom brevet var kort og ynkeligt, og langt fra blev godt, så pakkede jeg det sammen, og lagde mig ned ved siden af min lille Norah, som var lige så smuk som min søster. Dagen efter fortsatte jeg min vandring i mugglerverdenen mod Henderson parrets villa. Det blev aften og lille Eleonora var nu 1 dag gammel. Hun var stadig lige så fortryllende som første gang jeg så jeg så hende og fik hende i mine arme. Jeg nåede London by langt om længe. Jeg havde været nødt til, at rejse med mugglertransport, da det ikke kunne spores, og det var for risikabelt at flyve på kost med et lille spædbarn på armen. Jeg nåede endelig familien Hendersons bolig.

Jeg lagde lille Eleonora på dørtrinet, som grænsede op til den røde husmur, og straks begyndte hun at græde. Jeg kiggede på hende, og betragtede hende, og aede hende derefter forsigtigt på kinderne, så hun følte sig tryk. Hendes fingre klemte om mine, jeg lagde brevet ved hende og slap hendes små fingre for denne gang. Jeg rejste mig op og bankede på døren. Jeg kiggede på hende en sidste gang inden, at jeg forsvandt for denne gang.  For om 11 år ville jeg med sikkerhed se hende på Hogwarts, uden tvivl. Jeg tog min søsters brev med mig, og ville selv give det til Eleonora en dag ude i fremtiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...