Eleonora Kendra - Who am I?

Eleonora Kendra - Who am I? Er et hårrejsende eventyr om den unge Eleonora Kendra, på 11 år, som overhovedet ikke aner hvem hun er.. Hun vokser neutralt op i muggler verdenen med en minimal tilgang til magi og lige pludeselig slår selveste Hogwarts skole for heksekunst og troldmandsskab dørerne op for hende..

1Likes
2Kommentarer
464Visninger
AA

4. BREVET //E. H.

Solens lyse stråler rammer mit ansigt, det er sommer og vejret er varmt og skønt. Jeg sætter mig op i sengen, og strækker armene. Jeg gnider mig i øjnene og smiler. Klokken er 09.15 og det er sommerferie. Datoen siger d. 23. juli og alle mine veninder fra kostskolen er ude og rejse med deres forældre mens mine har besluttet at vi skal nyde sommeren herhjemme i år. Jeg rejser mig op og i klæder mig en blå T-shirt og et par shorts. Jeg kigger mig selv i spejlet og studere mit rødlige hår med de bløde krøller, de lyseblå øjne og den slanke krop. Jeg åbner døren og går hen mod trappen der fører nedenunder. Jeg går ud i køkkenet og åbner køkkenskabene for, at finde noget morgenmad. Jeg tager et brød fra et skabene og noget marmelade i køleskabet. Jeg anretter det på en hvid tallerken med blå blomster dekorationer på. Jeg åbner køleskabet og tager mælken ud derfra, for derefter at hælde det op  i et glas. Jeg åbner terrassedøren, og går ud på terrassen for at nyde morgensolen og det gode sommervejr. Jeg lægger mig i en hængekøje og spiser min morgenmad. Da jeg har spist min morgenmad går jeg ud i haven med min fodbold og spiller lidt frem og tilbage. Da jeg har spillet i noget tid går jeg indenfor, og ser på uret i køkkenet for, at konstatere at den er 11.17. Jeg går op ovenpå for at se om min bror, Alexander er stået op. Hvilket han ikke er. Derfor går jeg ned af trappen igen og ud i haven og bliver mødt af det gode vejr. Mine forældre er ikke kommet hjem fra arbejde endnu, og de har ikke ferie før om et par dage.

Klokken slår 12.01 og endelig ser jeg Alexanders ansigt titte frem for første gang i dag. Han har iklædt sig en sort skjorte med korte ærmer og et par mørke jeans. Han kommer hen til mig og vi spiller bolden til hinanden. Alex fortæller om et skænderi han havde haft med mor og far aftenen før. Mor havde sagt at han skulle være hjemme før klokken 24.00, hvilket han syntes var uretfærdigt da alle hans venner selv måtte bestemme hvornår de kom hjem. Vi kigger på hinanden da han er færdig med, at fortælle og griner derefter. Vi lægger os på græsset og ser op på den klare, skyfri og blå himmel, og ser derefter på hinanden og griner igen. Mange af mine veninder misundte vores søskendeforhold, og ville ønske at de havde et lignende søskendeforhold med deres brødre og søstre. For Alex og jeg kunne dele alt med hinanden og være sikker på at den anden ikke sagde det videre. Vi bakkede hinanden op i alt, og beskyttede hinanden uanset hvad. Jeg husker tydeligt en episode, da en flokke drenge fra et par klasser over mig havde været yderst ubehagelige over for, og så kom Alexander og jog dem væk og siden har de ikke generet mig. Alex kigger mig, hans glade udtryk i ansigtet ændres til et mere alvorligt udtryk. Jeg stopper med at grine og kigger på ham for, at høre hvad han har at sige. Han sukker og giver sig til, at tale.. Norah, hvad synes du egentligt om Anna Robertson? Jeg løfter øjenbrynet og griner.. Hvad skal jeg synes om hende? Er hun din nye dame, griner jeg? Han kigger væk, og mumler svagt "måske", men jeg hører det godt og griner endnu mere. Han dasker til mig og vi kigger begge på hinanden og griner nu endnu mere end før.

Pludselig kan vi høre en bil køre ind i indkørslen omme i forhaven, det er mor. Alex og jeg ser mærkeligt på hinanden. Og vi begge laver en Er-mor-allerede-hjemme grimasse. Alex løfter øjenbrynet og vi rejser os op på samme tid for, at bevæge os ind mod huset. "Norah" kalder mor.. Hun lyder sur eller måske er hun bare stresset. Alex og jeg bevæger os ud i køkkenet og mor kom´mer til syne. Hun smiler og virker ikke det mindste sur selvom, om at hun lød sådan. Norah siger hun igen. Jeg kigger på hende og vi får øjenkontakt. Hun rækker et brev frem mod mig og smiler lidt usikkert. Alex og jeg kigger mærkeligt på hinanden for når vi modtager breve er det normalt fra mormor, når hun er ude og rejse. Åben det siger mor, og man kan høre begejstringen i hendes stemme. Jeg kigger usikkert op på hendes smilende ansigt, og åbner så brevet. Jeg kigger først meget forvirret på hende, da jeg ikke helt forstår indholdet af brevet. Mor smiler og siger: Er du blevet optaget? Jeg kigger meget forvirret på hende og får fremstammet et ja.

Hun smiler, jeg prøvede da du var lille at lære dig nogle af de ting som du nu vil få brug for, men du ville ikke lære det. Du syntes at det var for kedeligt. Jeg smiler, men er stadig lidt forvirret. Far træder ind af døren, og når knap at lukke den igen før mor råber af glæde. Hun er blevet optaget. Far opfatter ikke helt hvad det er mor siger, han står og kigger på os med et undrende ansigtsudtryk. John, hun er blevet optaget. Hun skal være heks!! Mor lyder oprigtigt glad, og jeg selv forstår det ikke helt. Far kigger betuttet på mor. LIssy, det har vi jo vidst hele tiden. Jeg kigger over på Alex, og kan se at han er lige så forvirret som jeg. Alex havde indtil nu bare stået og fulgt med fra sidelinjen. Hvad betyder det mor? Mor kigger på Alex og så derefter på far. Hun prøver at formulere sig, men det er tydeligt at se, at hun ikke helt ved hvordan hun skal gribe situationen an. Øhm, Alex din søster er blevet optaget på en skole for magi. Hun skal være heks siger mor, og stråler som før. Det er dog tydeligt at se, at Alex ikke helt forstår hvad mor mener.. Hvilket jeg heller ikke selv gør. Far kigger på mig. Læs det, min pige. Læs det. Jeg læser brevet højt for min fader, og det resterende af min elskede familie.

Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab

Kære frøken Henderson

Vi er glade for at meddele Dem, at du er blevet tildelt en plads på  Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab. Her er Vedlagt en liste over alle de bøger og alt det nødvendige udstyr. Semestret begynder 1. september. Vi forventer, din ugle senest den 31. juli Med venlig hilsen Professor Minerva McGonagall, Stedfortrædende rektor.

Uniform:
Førsteårselever skal bruge:
1. Tre almindelige arbejdskapper (sorte)
2. En almindelig spids hat (sort) til dagbrug
3. Et par beskyttelseshandsker (drageskind eller lignende)
4. En vinterkappe (sort, sølvhægter)

Vær opmærksom på, at alle elevens udstyr skal påsys navnemærker.

Bøger:
Alle elever skal have et eksemplar af følgende titler:
Almen indføring i besværgelser (niveau 1), af Miranda Goshawk
Magiens historie, af Bathilda Bagshot
Magisk teori, af Adalbert Waffling
Begyndervejledning i forvandling, af Emeric Switch
Tusind magiske urter og svampe, af Phyllida Spore
Magiske drikke og eliksirer, af Arsenius Jigger
Overnaturlige dyr og deres ynglesteder, af Newt Scamander
Mørkets kræfter; en håndbog i selvforsvar, af Quentin Trimble

Andet udstyr:
1 tryllestav
1 kedel (tin, standartstørrelse nr. 2)
1 sæt kemibægre af glas eller krystal
1 teleskop
1 sæt messingvægte

Eleverne må også medbringe en ugle ELLER en kat ELLER en tudse

VI MINDER FORÆLDRENE OM, AT INGEN MÅ MEDBRINGE EGEN KOST PÅ FØRSTE ÅR.

Jeg læser den sidste linje og kigger op på Alex. Han er endnu mere forvirret end før. Hekse og troldemænd findes de? Alex, det er en lang historie siger mor. Jeg skal nok forklare dig det senere, men nu skal du bare glæde dig på din søsters vegne. Jeg kigger smilende på Alex. Han ser lidt betuttet og forvirret ud. Han kigger på mig, og laver tegn til at vi skal gå oven på. Vi går ind på Alexs værelse, som er fyldt med graffiti på væggene, da det er yderst inspirerende for ham. Jeg smiler ved synet, og tænker så på mit enkelte og kedelige værelse. Vi sætter os i hans seng og kigger hinanden i øjnene. Jeg bryder tavsheden.. Alex, jeg sværger jeg vidste ikke noget om det. Jeg forstår lige så lidt som dig. Hekse og troldmænd findes de virkelig? Det må de jo så gøre siger jeg efterfulgt af et gryntende grin. Alex kigger på mig og griner med. Vi sidder i flere timer og snakker om alt og ingenting. Og vi griner uafbrudt. Alex, nu til det alvorlige siger jeg, og vi kigger på hinanden og griner! Ej, jeg mener det faktisk, hvilket ikke hjælper for vi griner bare endnu mere. Alex, nu kan du jo være sammen med søde Anna Robertson uden at jeg forstyrer siger jeg og blinker med øjet. Det banker på døren, vi kigger på hinanden og griner. Mor åbner døren og kigger ind. Der er vist nogen der hygger sig siger hun efterfulgt af euforisk grin som vi alle elsker. Når jeg kom egentligt for, at sige at der er mad om 20 minutter. Vi svarer hende synkront, Okay. Da mor er gået og Alex har sikret sig at hun er væk kigger han mig dybt i øjnene, tror du at mor hørte det om Anna? Jeg kigger på ham og udstøder et grin, dog uden min fulde power. Nej, Alex det tror jeg ikke så havde hun kommenteret havde hun ikke?? Jeg kigger på det sorte ur på Alexs væg klokken er 19.05. Vi burde gå ned nu siger jeg, og vi rejser os op og bevæger os ned i køkkenet. Duften fra den varme mad rammer vores snuder da vi nærmer os trappens kant, vi indånder begge duften og får et smil på læben, duften af lammekoteletter min livret. Vi skynder os ud i køkkenet, mor står ved komfuret og smiler da hun ser os. Far lægger avisen fra sig på sofabordet, og bevæger sig langsomt ud mod køkkenet. Han trækker stolen langsomt hen ad gulvet, så det knirker. Mor sætter maden over på bordet og sætter sig ved siden af far. Alex og jeg sætter os overfor dem, og snakken begynder. Glæder du dig ikke, Norah! Bliver det ikke bare fantastisk, Norah? Jeg svarer halvhjertet "jo", "jo, selvfølgelig gør det, det!" Jeg kigger over på Alex, og kan se at han føler sig yderst dårligt tilpas. Jeg tror, at han føler sig overset og tilsidesat. Hvilket jeg hundrede procent forstår, jeg tror at det må føles som når han får gode karaktere i skolen, og derved får opmærksomhed fordi at mor og far er så stolte af deres afkom. I disse situationer føler jeg mig tilsidesat. Jeg elsker min bror det gør jeg, men først nu forstår jeg hvor forskellige vi egentlig er for praktisk talt så ligner vi overhovedet ikke hinanden eller jo, men kun på det ydre. Selvom vi virker til at være fuldstændigt ens, da vi begge elsker fodbold og sport, men inderst inde er vi to individer på vej i hver sin retning, og på trods af det ved jeg at han altid vil være der for mig, min bror og jeg omvendt. Jeg kigger endnu engang på uret, og ser at klokken er 22.00. Jeg ønsker egentligt allermest, at tiden ville gå i stå i dette, og lade mig blive i dette fantastiske nu. Jeg sidder i mine øjne tanker og pludselig slår klokken 24.00. Mine forældre begynder, at rydde op og slukker for Tv'et. Alexander går op ovenpå, og jeg går med. Vi sætter os på sengen, smiler og griner. Vi kigger ubevidst hinanden i øjnene og snakker frem og tilbage, om alt og intet. Alex kommer med en masse jokes og ironiske hentydninger om at være heks. "Nu hvor du er en heks, så skal du altså ikke prøve på noget der" osv. Alex er meget nysgerrig, da han ikke kender så meget til heksekunster og troldmandsskab, men nu er det bare sådan at jeg nok ikke ved vitterligt mere end ham. Vores snak om alt og ingenting fortsætter til langt ud på natten, og langt om længe falder vi i søvn, og vores latter høres ikke længere visuelt, men kun i vores drømme og fantasier indtil, at vi vågner igen. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...