Rosen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Færdig
En ung pige med en sygdom gemt blandt tågen af stemmer der er indlagt på et sanatorium gennemgår alverdens former for katastrofer.
- Kan du finde den meget, meget dybe betydning blandt titel, historie og cover?
(Hint: Del titel i to stavelser.)

Jeg håber I kan lide min ''Rosen'' da den klart er min hidtil, bedste præstation. :)

7Likes
27Kommentarer
5331Visninger
AA

3. Lad Rosen ske fyldest

Nogle gange adskilles jeg fra rosen, det ville være som adskilte jeg dig fra din sjæl. Rosen er min mentor den ved hvad der er godt og skidt for mig. Lægerne ser jeg helst bliver i sengen hvor jeg tilhører, hvor monstret tilhører. Rosen siger jeg skal slippe fri, fri fra sengen med de tæt bundet knuder, væk fra spejlet, kommoden, fri fra sengen, bundet knuder, fra spejlet, kommoden, sengen, knuder, spejlet, kommoden, sengen, knuder, spejlet, kommoden, JEG SKAL FRI FOR FANDEN!!!!! Jeg får langsomt opbygget et anfald, jeg kan ikke længere ligge stille og alarmen går i gang som den har gjort mindst 6.000 gange. Lyden overdøver ALT, rosen råber og råber men jeg kan jo ingenting høre. Jeg er ikke psykisk syg, jeg er ikke psykisk syg.. jeg.. er.. IKKE.. psykisk syg.. IKKE-IKKE-IKKE-IKKE PSYKISK SYG, HVORFOR KAN DE IKKE LADE MIG VÆRRE? STOPPE ALARMEN, SLIPPE MIG FRI ''Du er i fare for dig selv og andre'' Jamen jeg er ingen fare, jeg er mig.. bare lille mig, jeg har ikke bedt om det her, det er mine forældres skyld jeg ligger her, de skulle bare have ladet mig snakke med rosen alene og selvstændigt - de har placeret mig her, jeg..hader..dem..

Michael fremsagde hans konstatering da alarmen var slukket ''Hun er for psykisk ustabil til nogen mennesker. Vi må placere hende i, isolation.'' Rosen var ikke glad, den skreg af ham, jeg skreg af ham. Jeg har været i isolation 5 gange - uden rosen. Det er det værste jeg kender til overhovedet. En uge isoleret fra rosen er en uge isoleret fra mig selv, min tilgang til den verden vi lever i.
Jeg føler mig presset i et sammenklemt rum, klaustrofobien slår ind over mig hårdere end de slag Michael har givet mig, hårdere end de tallerkener som mor har smadret, hårdere end tilværelsen som konstateret sindssyg - det er uudholdeligt, og jeg føler ikke jeg kan klare presset, ikke uden rosen.. ikke uden dens halvvisne blade - jeg stiller mig selv mærkelige spørgsmål når rosen ikke er her. Er rosen blevet udskiftet? Hvordan overlever den? Hvad sker der for de psykotiske problemer lægerne og psykologerne fortæller mig jeg har? Hvorfor er alle andre ikke ligesom mig? Jeg er jo bare en rationel person forfanden.

 

 

Rosen går hånd i hånd med psykosen, du plejede at være en køn, skøn pige med så mange værdier men så at sige, du lever et liv i to personer, til to personer kræves to patroner.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...