Rosen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Færdig
En ung pige med en sygdom gemt blandt tågen af stemmer der er indlagt på et sanatorium gennemgår alverdens former for katastrofer.
- Kan du finde den meget, meget dybe betydning blandt titel, historie og cover?
(Hint: Del titel i to stavelser.)

Jeg håber I kan lide min ''Rosen'' da den klart er min hidtil, bedste præstation. :)

7Likes
27Kommentarer
5250Visninger
AA

2. 8 års voldtægt

Det alt sammen skete omkring vinter, da jeg hørte stemmerne og jeg begyndte at se rosen og glemme alt. Glemme fortiden, glemme at se fremad rettet, kun huske på rosen der realiserede verden for mig. Det var mig der fik diagnosen, men jeg var alligevel den sidste der fik det af vide. Omkring vinter, da der var sne og glæde, glæde og gaver, gaver og julehumør, julehumør og... nej der var intet julehumør. Der var en fustreret far og ked af det mor. Ked af det mor der snakkede i telefon om piller og medicin. Far var ikke hyppig til cigaretter men under denne periode røg han 2 pakker om dagen, og han drak. Far var rigtig ked af det, men far jeg forstår stadig ikke hvorfor? Og hvorfor du ikke vil se mig? Jeg var kun 9 år gammel dengang, der er gået 8 nu. Far hvorfor kommer mor alene?
Doktorerne kalder mig for psykose kælling. Eller ikke dem alle sammen, ikke Michael. Han er altid sød og rar ved mig, men rosens kald forsvinder i mørket når han trykker på kontakten og ligger sig ved siden af mig.. For mange tanker går igennem mig når det sker, jeg tænker på rosen og dens kald og ikke det nuværende knald. ''Søde'', ''Smukke'', ''Dejlige'', ''Onsdags møderne er vores hemmelighed ikke sandt?''. Jeg svarer ham aldrig, jeg snakker aldrig - ikke med munden, kun den kommunikations basis rosen og jeg har, den nåede engang igennem til mig under et Onsdags møde og den sagde ''SKUB HAM VÆK, DET ER LIGESOM NÅR DU VÅGNER OP I EN BIL!!!!'' Så det gjorde jeg.. Jeg bed ham i hånden og skreg og siden det har han givet mig en sprøjte. I 8 år har han givet mig en sprøjte om onsdagen, meget beroligende. Vanedannede. Ligesom rosen. En ting jeg ikke vil mangle helt, selvom det ikke ville være det største tab - jeg tror nok de kaldte det for morfin.

Når Michael er færdig rører han lidt ved mig også kysser han mig, som var han min far.. Men han er jo ikke min far han er bare Michael.. Som er rigtig sød ved mig. Når han rejser sig laver han en kysse mund og siger ''7 dage endnu skat - og husk nu det er vores hemmelighed''. Så går han, så ser jeg ham først om en uge - eller når jeg prøver at slippe væk.
Hvergang jeg prøver at løbe, prøver at gemme mig, prøver at snige mig ud tager jeg rosen med mig, intet er mere dyrebart end den. Den har holdt mig ved lige, fokuseret og realiseret siden begyndelsen. Indlæggelsen. Fratagelsen. Rosen er min allerbedste ven, og måske nok også den eneste selvom Michael ville mene noget andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...