Rosen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 28 nov. 2016
  • Status: Færdig
En ung pige med en sygdom gemt blandt tågen af stemmer der er indlagt på et sanatorium gennemgår alverdens former for katastrofer. - Kan du finde den meget, meget dybe betydning blandt titel, historie og cover? (Hint: Del titel i to stavelser.) Jeg håber I kan lide min ''Rosen'' da den klart er min hidtil, bedste præstation. :)

7Likes
27Kommentarer
5197Visninger
AA

1. Stemmer og prostitution

Jeg ser kun på rosen, tænker kun på rosen, hører kun på rosen. Den fortæller mig hvordan jeg skal danne mig overblik, hvordan jeg skal flygte. Men den kan ikke fortælle mig hvorfor jeg er blevet kaldt sindssyg, den kan ikke fortælle mig noget på det punkt, det er en hjerne vrider, det er dræbende.. Jeg har prøvet tusindvis af gange at stå selvstændig uden rosen, men det er svært at stå når man er fastbundet. Nogle gange kommer de for at give mig vand, nogle gange rosen. Det har været mit eneste krav, at rosen fik vand – de har tilbudt mig en masse andre blomster men kun rosen forstår mig, den kan læse mine tanker og fortælle mig dem før jeg selv tænker på det, det er en øjeåbnede realisering.
Rosen, r osen ro sen.. Den taler til mig når jeg sover, den sørger for jeg drømmer sødt, den er en drømme fanger, den er en beskytter, og den beskytter mig for alt i verden. Intet ondt kan ramme mig. Ikke så længe rosen er nær.
Omkring rosen står der en kommode, et spejl, spejl man kan se livets refleksioner i, hvor man kan opleve en erindring - det er der hvor jeg ser hele mit gamle liv passere revy, der hvor jeg mindes om fortidens bitre toneklang - udover dette spejl har vi en vissen plante, hvilket er en diskrimination til rosen som fortjener det allerbedste. Rosen fortæller mig hvordan vi skal slippe af med den visne blomst, men vi kan ikke gennemføre det så længe jeg ligger ned i det her rums midtpunkt. Sengen. Spændt fast, spændetrøje, lænker og snore. Kun med rosen og mine vandrende tanker føler jeg mig fucking fri. Fri og forstået, som var jeg ligesom alle andre mennesker.

Jeg ser mig selv løbe hen af marken, blandt en masse roser og min hund Charlie. Før jeg blev sat fast her, før jeg skulle erkende mit nederlag. Dengang, jeg blot var en lille pige. Før min diagnose var jeg helt normal hvilket var lige indtil jeg hørt stemmerne, og følte sygdommen jeg end ikke må nævne for rosen, lukkende rammer vansire min krop. Nogle gange, før jeg lå her, føltes det som om jeg faldt i søvn og når jeg vågnede op var jeg et helt andet sted, som var jeg en anden person. Som var det ikke mig der kontrollerede min krop, det værste var når jeg vågnede op i en ældre mands bil ude i en skov eller en baggyde med skybrud, der var igang med at finde tegnebogen frem. Dengang jeg kun var 14 år gammel.
Jeg ligger såmænd og skriger i takt med rosen råber, doktorerne kommer ind med deres morfin sprøjter og psykologer, jeg skriger jeg vil fri og jeg vil leve, jeg vil ikke have deres antipsykotika, ikke have deres Perfenazin Zuclopenthixol, Haloperidol, Amisulprid, Aripiprazol, Clozapin, Olanzapin, Paliperidon, Quetiapin, Risperidon, Sertindol eller Ziprasidon. JEG VIL FRI FORFANDEN!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...