Finder fandme min familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da den 15 årige pige Mayas forældre dør, finder hun noget i deres kælder, som skal vise sig, at være starten på Mayas nye liv. Læs med for at finde ud af hvor det mystiske fund fører Maya i hendes liv!

1Likes
0Kommentarer
1454Visninger
AA

13. Så Sara

Næste morgen vågnede jeg op i den blødeste seng, som var fyldt med puder. Jeg havde sovet helt fantastisk. Sengen stod i et værelse med et blødt og bamset gulvtæppe, hvide blonde gardiner og de fineste hvidmalede træmøbler. Værelset var i Pauls og hans kæreste Marleys hus. Jeg havde fået lov til at bo hos dem, så længe jeg ville. Fr. Sommer boede stadig på hotellet, men syntes at jeg skulle bo hos Paul, så jeg kunne lære ham at kende. Fr. Sommer støttede mig utroligt meget. Det var dejligt. Paul og Marley tog også rigtig godt imod mig. Marley og jeg bagte en masse småkager sammen. Vi fik snakket en masse. Hun var rigtig venlig, og mindede meget om mig, så jeg var meget tryg ved hende. Da Marley og jeg bagte, ringede Paul til Sara. Sara var min storesøster. Hun var den næst største i søskendeflokken, og den ældste pige. De snakkede rigtig længe. Efter nogle timer kom han ud i køkkenet igen. Han havde tårer i øjnene, og hans øjne var helt røde. Det var tydeligt at han havde grædt meget. Jeg blev meget bange. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente. Inden jeg nåede at spørge, spurgte Marley: ”Hvad så?”

”Hun var meget overrasket over at ringede. Hun var glad for at jeg kontaktede hende, og hun kan ikke vente med at møde dig Maya,” sagde Paul, som nu smilede over hele ansigtet.

Jeg sprang hen i armene på Paul, og gav ham det største kram. Jeg hoppede og dansede af bare glæde. Paul og Marley begyndte at grine. Marley gik hen til mig knugede mig ind til sig. Hun krammede mig i lang tid, tog min hånd og kiggede på mig.

”Vi finder noget fint du kan have på. Kom med mig,” sagde hun og trak mig med ovenpå.

 

 

 

Marley havde et stort walk in closet, hvor hun havde hendes sko, tøj og makeup. Jeg kiggede lidt rundt og kiggede på hendes sager, da jeg så en fantastisk smuk kjole. Den var helt perfekt. Jeg tog den frem og kiggede på den.

”Hvor er den bare smuk,” sagde jeg og betragtede den i lyset.  

”Prøv den på,” sagde Marley og gik hen til hendes smykkeskrin.

Hun tog en halskæde og et par øreringe og rakte det til mig.

Jeg med det samme løb ud på toilettet, for at tage det på. Det var vidunderligt. Jeg følte mig som en ægte Hollywood skuespiller eller sanger. Vi gik ned til Paul igen. Han havde gjort klar, så vi kunne køre ud til Sara. Marley ville blive hjemme, så det var bare Paul og jeg, som skulle tage på restaurant og spise med Sara.

 

Vi sad i bilen. Jeg kiggede ud af vinduet. Mit hjerte bankede. Det ene hjerteslag efter det andet.  Jeg var meget nervøs for at møde Sara.  Jeg havde været nervøs, da jeg skulle møde Paul, men det var værre med Sara. Det var nok fordi hun var en pige. Jeg kunne bedre sammenligne mig med hende. 

Hvad nu hvis hun ikke kan lide mig?’ tænkte jeg nervøst.

Jeg var et nervevrag og svedet løb ned af ryggen på mig. Jeg kiggede på Paul.

”Du skal ikke være nervøs Maya. Hun vil elske dig,” sagde Paul beroligende.

Jeg tog en dyb indånding. Han var som en rigtig bror. Det var en dejlig følelse.

 

 

 

 

 

Da vi var fremme, ville Pauls bil ikke låse, hvilket gav mig lidt tid, til at tage mig sammen. Jeg kiggede ind af ruden til restauranten. Pludselig åbnede døren. Det var hende. Hun kom gående hen mod os. Paul havde endelig fået låst bilen, og var gået hen ved siden af mig. Han lagde armen om mig, så jeg kunne mærke, hvor meget han rystede. Hun havde det største smil på læben, men man kunne alligevel se, at hun var nervøs.

”Hej Maya. Gud hvor er det mærkeligt. Sidst jeg så dig var du en lille baby,” sagde Sara, som var begyndt at græde.

Hun gav mig et kram og rørte ved mit hår.

”Jeg har altid tænkt på, hvordan dit hår ville se ud, når du blev større,” sagde hun med gråd i stemmen,

Efter hun havde snakket lidt med mig, gik hun hen til Paul. De kiggede lidt på hinanden, hvorefter Sara sprang på Paul, og gav ham det største kram.

”Hold kæft hvor har jeg savnet dig. Alle sammen,” råbte Paul. Han var helt overgearet og begejstret.

Vi satte os på restauranten og snakkede. Jeg har aldrig grint så meget. Sara var den storesøster, som jeg altid havde drømt om. Hun forstod mig fuldt ud. Hun var en pige ligesom mig, så hun havde haft de samme problemer. Hun var tretten da vores forældre døde. Det havde været en svær tid for hende. Hun havde savnet alle os andre. Vi var blevet placerede vidt forskellige steder, ved forskellige familier. Hun savnede sine søskende. Hun havde især tænkt på mig, fordi jeg var så lille. Hun havde skrevet om mig i sin dagbog hele tiden. Hun viste mig den. Det var hyggeligt.

 

 

 

 

 

Efter lang tid sagde vi farvel. Det var blevet sent, og Paul og jeg skulle tilbage

Jeg havde aftalt med Sara, at hun skulle hente mig næste morgen. Jeg skulle med hende på arbejde, for at tilbringe lidt tid med hende. På det tidspunkt arbejdede hun på en tv-serie. Den var kendt over hele verden. Jeg var meget spændt. Jeg var ved at bevæge mig ind i en helt ny verden.

 

 

 

 

 

Da jeg lå i sengen den aften, kunne jeg ikke sove. Jeg vendte og drejede jeg mig. Efter noget tid rejste jeg mig og gik nedenunder. Paul og Marley sad i sofaen og snakkede, begge med at glas vin i hånden. Jeg gik stille ned af trappen og kiggede nysgerrigt på dem.

”Maya, kom og sæt dig ned,” sagde Marley og klappede på sine lår, som tegn på at jeg kunne sidde ved hende.

Jeg satte mig på lårene af Marley, og Paul begyndte at snakke.

”Jeg har snakket med Clara og Martina,” sagde han.

Jeg sank en klump og spurgte: ”Hvad sagde de?”.

Paul prøvede at sige noget, men tog en slurk af sin vin i stedet.

Marley begyndte at forklare: ”Paul blev ringet op af Clara. Martina savnede sine søskende, så hun har kontaktet Clara. Så han har fortalt dem om det hele, også dig.”

Clara og Martina var blevet glad da de hørte om mig. Clara var den tredje ældste i søskendeflokken, så hun kunne godt huske vores familie, men Martina kunne ikke huske meget. Hun var bare blevet træt af tanken, om at hun havde fem søskende, uden at hun snakkede med dem. Nogle dage inden Clara kontaktede Paul, havde Martina kontaktet Clara. De havde lært hinanden at kende og så kontaktede de os.  Jeg var meget glad for hvordan det hele udviklede sig. Min plan om at lære mine søskende at kende, var gået langt bedre, end jeg havde troet. Efter de gode nyheder gik jeg ovenpå igen, og lagde mig i min seng. Jeg kunne høre skridt uden for værelset. Jeg satte mig op i sengen og ventede på at Paul eller Marley ville stå i døren, men det var ikke dem. Det var Sara. Hun var kommet hjem til os. Hun satte sig i sengen ved siden af mig.

”Må jeg sove her?” spurgte hun.

Jeg nikkede og lagde mig ned igen. Vi snakkede i uendeligt lang tid. Det var hyggeligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...