Finder fandme min familie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da den 15 årige pige Mayas forældre dør, finder hun noget i deres kælder, som skal vise sig, at være starten på Mayas nye liv. Læs med for at finde ud af hvor det mystiske fund fører Maya i hendes liv!

1Likes
0Kommentarer
1393Visninger
AA

15. Så Lucy

Jeg gik rundt omkring på film-settet og kiggede, da jeg pludselig opdagede, at Lucy stod ikke så langt fra mig. Hun stod og snakkede med en mand, og hun græd meget. Sara kom hen til mig. Hun kunne se at jeg stirrede på noget, og opdagede derfor Lucy, som stadig græd. Jeg kiggede på Sara, som godt vidste hvad jeg hentydede til. Hun skubbede blidt til mig.

”Jeg går over til Lucy. Bliv her,” sagde hun.

Sara gik hen mod Lucy og prikkede hende på skulderen. Manden gik og lod dem være alene. Lucy kiggede på Sara. Hun så sur ud. Hun havde fået to kraftige rynker i panden, og hendes øjenbryn sad næsten helt oppe i hårkanten. Tårerne løb ned af hendes kinder. Hendes røde og hævede ansigt afslørede, at hun havde grædt længe. Hun råbte i hovedet af Sara og skubbede til hende. Folk begyndte at kigge på dem, og man kunne se at de snakkede om Sara og Lucy. Jeg kunne høre mit navn bliver nævnt flere gange, både af Sara og Lucy. Jeg fik det dårligt. Min ben begyndte at ryste. Jeg trådte frem og tilbage, bed mine negle og kiggede over mod mine søstre. Sara og Lucy var begyndt at kramme. Lucy var stoppet med at græde, hendes panderynker var væk, og øjenbrynene sad hvor de skulle igen. Sara vinkede mig over til dem. Jeg trak vejret meget hurtigt. Lucys smil bredte sig mere, jo tættere jeg kom på. Da jeg nåede derover lagde Sara armen om mig igen og uglede mit hår med sin hånd.

”Maya. Det er vores søster Lucy,” sagde Sara.

Jeg smilte mod Lucy, og Lucy begyndte at græde igen.  

”Jeg er meget glad for at møde dig Maya. Undskyld jeg græder. Jeg har meget nemt til tårer,” sagde Lucy. Hun var rigtig flink. Hun gav mig et kæmpe kram og holdt fast i mig i lang tid. Resten af dagen fulgte jeg med Lucy og snakkede med hende. Vi lærte hinanden rigtig godt at kende. Hun mindede meget om Sara, bare lidt mere livlig og underlig, selvfølgelig på den gode måde. Hun slap mig ikke af syne et sekund. Man kunne mærke at hun var stolt og glad. Det var en dejlig følelse. Jeg blev præsenteret til dem hun kendte bedst. Vi ville ikke sprede nyheden om at søskendeflokken samledes igen, før alle var vores søskende mødtes. Vi manglede stadig at møde Clara og Martina. Dem skulle vi mødes med til aftensmad samme aften. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...